2 - Lindegård
12 - Ny Lystrupvej
11 - Lystrup

Links

Aarhus Amt
 

Udgravning 12 - Ny Lystrup vej

 

Tid: Jægerstenalder for ca. 6-7000 år siden.
Oldsager fra fiskepladsen, tyder på, at den er samtidig med stammebådene. Stammebådene er kulstof 14 dateret til 5210-4910 f.Kr. Pladsen er med sikkerhed benyttet over en længere periode. Fiskepladsen er endnu ikke kulstof 14 dateret.
Sted: Fjordbund. Der var fjord ved Lystrupvej for ca. 7.000 år siden, her har havet skabt en revle af ral og grus på fjordbunden. Syd for revlen er aflejret et omkring 20 cm tykt lag af grus og skaller (hjertemusling, blåmusling, havsnegle og østers). Udgravningen ligger 300 m ude i stenalderfjorden.
Anvendelse: Fiskeplads og vandvej - med stykker af fiskegærder og af en stammebåd.

 

En fiskeplads fra jægerstenalderen i Lystrupfjorden - stenalderens motorvej

I slutningen af jægerstenalderen for ca. 7000 år siden var landskabet meget forskelligt fra i dag. Alt var dækket af en tæt urskov. Ved Lystrup og Vejby enge blev den tætte urskov brudt af en cirka 5,5 km lang og ca. 1,5 km bred fjord, der strakte sig gennem landskabet og mundede ud i Århusbugten.
Udgravningen af den 7000 år gamle fjordbund indledtes allerede sidste år, og har allerede budt på vigtige fund. Det er yderst sjældent, at træ er bevaret, sten og brændt ler klarer bedre årtusindernes gang, hvorimod træ og knogler oftest er forsvundet. I de våde områder i Lystrup Enge, er forholdene dog så gunstige, at træ og knogler endnu er bevaret, hvilket giver rig mulighed for helt enestående fund.
Der er allerede tidligere fundet tre stammebåde i Lystrup Enge, hvor af den seneste blev fundet under sidste års udgravning. Stammebådene er ca. 7000 år gamle og dermed Nordeuropas ældste både.
Fjorden var en vigtig færdselsåre, for vandvejen var den nemmeste og hurtigste vej gennem stenalderens sumpede og uvejsomme urskov. Her var båden et uundværligt transportmiddel.

 

 

Rekonstruktion af stammebåd

Stammebåde er udhugget af en træstamme med flinteøkser, og er et bevis på stenalderens håndværksmæssige kunnen. De kendes op til 12 m lange med en bredde på ca. 60 cm og siderne var kun et par centimeter tykke. De lange og smalle både har været brugt til transport og fiskeri på fjorden. Der er spor efter ildsteder til åleblusning i bunden af den båd, der ses på tegningen og som er en rekonstruktion af en af de første både der blev fundet i Lystrup Enge.

 Moesgårds Naturvidenskabelige Undersøgelser har undersøgt træets ved. Deres undersøgelser viser, at båden er lavet af lindetræ. Lindetræet var det største og mest almindelige træ i urskoven i jægerstenalderen. Det er velegnet til stammebåde, da træsorten er let at udhugge og ikke så let flækker. Samtidig er lindetræet lettere end f.eks. egen.

 

Stammebåden 2001

Arkæologerne og konservatorerne er ved at udgrave stammebåden. Den lå i et lag af sand, som var den tidligere havbund i Lystrup Fjord.


Fiskegærde fra jægerstenalderen

Fjorden var et rigt spisekammer, som menneskene i stenalderen forstod at udnytte. På den gamle fjordbund er der fundet rester af et fiskegærde bevaret - det var lavet af rækker af spidsede hasselstager, svedet i ilden og herefter stukket ned i fjordbunden med cirka en halv meters mellemrum. En gren med kviste og blade var flettet ind mellem stavene, så de dannede et tæt "hegn" eller gærde. For enden af gærdet har stået en ruse, hvor fiskene blev ledt ind. Omkring fiskegærdet lå adskillige hasselstager, der sandsynligvis er rester fra andre lignende fiskegærder.

 

Andre gode fund

Der er også fundet oldsager, som antagelig er affald fra en nærliggende boplads ført med strømmen.
Heriblandt en kronhjortetak med furer. En trykstok af tak, som har været brugt til forarbejdning af flint. En ryghvirvel fra en spækhugger og en ryghvirvel fra en lille hval.

 
Her ses udgravningsholdet der udgravede i foråret 2002.

 

 

   © 2002 Moesgård Museum