Til Moesgård Museum Til forsiden
 
 
 
 
 
 

Århus er Danmarks næstældste by. Den opstår i 700-tallet som en handelsplads ved et knudepunkt for trafikken i Østjylland.

 

De seneste arkæologiske fund viser, at Aros opstår i sidste fjerdedel af 700 tallet. Altså i vikingetidens begyndelse. Måske er her endda tidligere en handelsplads, hvor østjyderne mødes og handler. Efterhånden udvikler handelspladsen sig så til en blivende by.


Idéelt knudepunkt

Placeringen ved åens munding er idéel til handel, fordi her er et knudepunkt, hvor de tre store østjyske færdselsårer mødes:

 

Åerne: Via Århus Å kan man sejle op til andre åer, og dermed transportere varer mellem Aros og store dele af Østjylland. Det sker på små skibe, robåde eller eger, en slags kanoer lavet af udhulede træstammer.

 

Havet: Vikingeskibene gør havet til tidens hovedvej. Med sejlet som drivkraft kan skibene flytte mennesker og varer til andre landsdele og til udlandet - hurtigere, nemmere og i større mængder end noget andet transportmiddel.

 

Vejen: Aros ligger samtidig ved en vej, der løber mellem nord og syd langs Jyllands østkyst. Ad dén kan folk rejse til eller fra byen på den mest beværlige måde: I vogn, til fods eller til hest.

 

  Aros ca. år 800, klik for stort billede  
 
Aros, som byen sandsynligvis ser ud, da den bliver grundlagt omkring år 800. På dette tidspunkt er byen endnu ikke beskyttet af volde. (Grafik: Jens Kirkeby)
 
 
   
 
Vikingerne bruger vognen til at transportere varer lokalt: Over længere afstande kan den slet ikke hamle op med skibet. Vognen bliver trukket af enten heste eller okser. (tegning: Flemming Bau)