Projekter: Rune Gade

RUNE GADE

Projekttitel:
Kunstformer og kunstpraksisser i samtidskunsten - med særlig fokus på kunstneriske narrationer om køn, seksualitet og identitet.

CV

Rune Gade. (f. 1964), studier i kunsthistorie Aarhus Universitet 1984-95. Guldmedalje i 1995. 1995 mag.art. i kunsthistorie. 1995-98 ph.d.-stipendiat ved Institut for kunsthistorie, Aarhus Universitet. Forskningsophold ved The Kinsey Institute for Research in Sex, Gender, and Reproduction, Indiana University, september til december 1995. Forskningsophold ved The British Library, London, oktober-november 1996. 1999 ph.d. 1999 ansat som forskningsadjunkt (med husning på Institut for litteraturvidenskab, Københavns Universitet) i tilknytning til det tværfaglige projekt "Realitet, realisme, det reelle i visuel optik". 1996-97 medredaktør på tidsskriftet Øjeblikket, efterfølgende associeret redaktør. Siden 1994 kunstkritiker på dagbladet Information.

Projektbeskrivelse:

Mit forskningsprojekt handler om udviklinger inden for kunstneriske strategier de seneste 10-20 år, hvor man har kunnet registrere en bevægelse bort fra de vante institutionelle rammer - i form af museer og gallerier - hen imod en mindre fast forankret værkpraksis med socialt intervenerende ambitioner. I samtidskunsten finder der en eskalerende overskridelse af traditionelle grænser sted. Kunstværker udføres ikke i afgrænsede medier, men blander typisk flere forskellige (installationskunst, kontekstkunst, cross over, kropskunst, stedspecifik kunst etc.). Disse blandformer og grænseoverskridelser finder også sted inden for den enkelte kunstners produktion. Samtidskunsten stiller os således over for en ny kunstnerrolle og en ny opfattelse af, hvad et kunstværk overhovedet er.

De formelle grænseoverskridelser i samtidskunsten betegner ikke blot en udvikling bort fra konventionelle kategoriseringer af kunstneriske udtryk, men kan ses som et resultat af en helt ny forståelse af den kunstneriske repræsentation overhovedet. Kunstværket opfattes ikke som en autonom entitet, der i kraft af sin afsondring fra den øvrige verden opnår en særlig værdi. Derimod opfattes kunstværket som et kontekstbestemt betydningsprodukt, hvis kunstværdi består i manipulationen af den givne virkelighed, det relaterer sig til. Nye kunstneriske praksisser er således i mindre grad kendetegnet ved repræsentation (gengivelse af "virkeligheden") end ved interaktion (samspil med "virkeligheden").

Bevægelsen mod et mere "flydende" og foranderligt værkbegreb medfører også en ændret kunstnerrolle, idet kunstneren typisk antager karakter af performer eller aktør snarere end af traditionel producent. Samtidig ændres også kunstpublikummets funktion, idet de ikke længere er passive tilskuere over for værket, men aktive medskabere af og medagenter i værket. Dermed bliver kunstpublikummet bogstavelig talt med-konstituerende for værkets eksistens og betydning.

Et af de interessante spørgsmål, der rejser sig over for samtidskunsten, er afgrænsningsproblematikken. Hvordan adskiller kunstværket sig fra den øvrige sociale virkelighed, når det i så høj grad integreres i den samme sociale virkelighed? Hvordan adskiller det autentiske, private selv sig fra det kunstneriske, agerende selv, når førstnævnte gøres til genstand for de kunstneriske projekter? Kan kunstværkets autonomi sprænges, uden at det mister sin kunstneriske værdi og berettigelse? Hvordan "rammesætter" kunstnere i praksis deres "værker", når de udspiller sig som sociale events i en allerede eksisterende virkelighed? Og hvordan påvirker de nye kunstformer receptionen af værkerne? Alle disse spørgsmål står centralt i forhold til samtidskunsten.

Samtidskunsten har således antaget nye formelle kvaliteter, den har antaget nye praksisformer, og den har påtaget sig nye samfundsmæssige funktioner. Alle disse forandringer er i sig selv interessante og i vid udstrækning ubearbejdede i forskningssammenhæng. Som et naturligt led i projektet undersøger jeg desuden samtidskunstens forhold til kunsthistorien generelt og til det tyvende århundredes historiske avantgarde i særdeleshed.

Disse helt overordnede udviklingslinjer spiller en central rolle i mit projekt, der dog samtidig er tematisk afgrænset til at undersøge værkbegrebets og kunstnerrollens status hos yngre kunstnere, der arbejder med problemstillinger vedrørende køn, identitet og seksualitet. Snarere end at tage afsæt i den generelle æstetiske problematik omkring værkbegrebets opløsning undersøger jeg således en række udvalgte kunstneres værker, som på forskellig vis kan belyse aspekter af den overordnede problemstilling. Eksempelvis er jeg interesseret i sammenhænge mellem kunstnersubjektet og kunstværket, dvs. det (selv-) biografiske element, som i de senere år har været meget fremtrædende i kunsten. Hele forskningsprojektet er desuden påvirket af den udbredte tese om kunstens drejning mod "virkeligheden" og om "det reelles genkomst" (Hal Foster).

Bøger

Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status & det pornografiske tableau, Passepartout's Særskriftserie, 1997.

Symbolic Imprints: Essays on Photography and Visual Culture, Aarhus University Press, 1999. (Redigeret sammen med Lars Kiel Bertelsen og Mette Sandbye).

Artikler siden 1999

"The Ejaculation Motif: A Discussion of its Iconology in the Light of Works by Andres Serrano«, in: Symbolic Imprints: Essays on Photography and Visual Culture, Århus: Aarhus University Press, 1999.

"Guide (DIY)", in: Per Lunde Jørgensen (udstillingskatalog), København: Galleri Søren Houmann.

"Det pornografiske scenario og 'det mørke kammer'", in: Passepartout, nr. 13., 7. årg., 1999.

"Fotografiet og det pornografiske scenario", in: Hans Dam Christensen, Anders Michelsen og Jacob Wamberg (red.) Kunstteori. Positioner i nutidig kunstdebat, København: Borgen, 1999.

"Verdens ældste kulturstof", Øjeblikket, nr. 39-40, 9. årg., (sommer 1999).

"Stemmer fra det endeløse andetsteds", Thomas Bruun: In the End, (udstillingskatalog), København: Nikolaj - Københavns Kommunes Udstillingsbygning, 1999.

		RUNE GADE Projekttitel: Kunstformer og kunstpraksisser i samtidskunsten - med særlig fokus på kunstneriske narrationer om køn, seksualitet og identitet. CV Rune Gade. (f. 1964), studier i kunsthistorie Aarhus Universitet 1984-95. Guldmedalje i 1995. 1995 mag.art. i kunsthistorie. 1995-98 ph.d.-stipendiat ved Institut for kunsthistorie, Aarhus Universitet. Forskningsophold ved The Kinsey Institute for Research in Sex, Gender, and Reproduction, Indiana University, september til december 1995. Forskningsophold ved The British Library, London, oktober-november 1996. 1999 ph.d. 1999 ansat som forskningsadjunkt (med husning på Institut for litteraturvidenskab, Københavns Universitet) i tilknytning til det tværfaglige projekt "Realitet, realisme, det reelle i visuel optik". 1996-97 medredaktør på tidsskriftet Øjeblikket, efterfølgende associeret redaktør. Siden 1994 kunstkritiker på dagbladet Information. Projektbeskrivelse: Mit forskningsprojekt handler om udviklinger inden for kunstneriske strategier de seneste 10-20 år, hvor man har kunnet registrere en bevægelse bort fra de vante institutionelle rammer - i form af museer og gallerier - hen imod en mindre fast forankret værkpraksis med socialt intervenerende ambitioner. I samtidskunsten finder der en eskalerende overskridelse af traditionelle grænser sted. Kunstværker udføres ikke i afgrænsede medier, men blander typisk flere forskellige (installationskunst, kontekstkunst, cross over, kropskunst, stedspecifik kunst etc.). Disse blandformer og grænseoverskridelser finder også sted inden for den enkelte kunstners produktion. Samtidskunsten stiller os således over for en ny kunstnerrolle og en ny opfattelse af, hvad et kunstværk overhovedet er. De formelle grænseoverskridelser i samtidskunsten betegner ikke blot en udvikling bort fra konventionelle kategoriseringer af kunstneriske udtryk, men kan ses som et resultat af en helt ny forståelse af den kunstneriske repræsentation overhovedet. Kunstværket opfattes ikke som en autonom entitet, der i kraft af sin afsondring fra den øvrige verden opnår en særlig værdi. Derimod opfattes kunstværket som et kontekstbestemt betydningsprodukt, hvis kunstværdi består i manipulationen af den givne virkelighed, det relaterer sig til. Nye kunstneriske praksisser er således i mindre grad kendetegnet ved repræsentation (gengivelse af "virkeligheden") end ved interaktion (samspil med "virkeligheden"). Bevægelsen mod et mere "flydende" og foranderligt værkbegreb medfører også en ændret kunstnerrolle, idet kunstneren typisk antager karakter af performer eller aktør snarere end af traditionel producent. Samtidig ændres også kunstpublikummets funktion, idet de ikke længere er passive tilskuere over for værket, men aktive medskabere af og medagenter i værket. Dermed bliver kunstpublikummet bogstavelig talt med-konstituerende for værkets eksistens og betydning. Et af de interessante spørgsmål, der rejser sig over for samtidskunsten, er afgrænsningsproblematikken. Hvordan adskiller kunstværket sig fra den øvrige sociale virkelighed, når det i så høj grad integreres i den samme sociale virkelighed? Hvordan adskiller det autentiske, private selv sig fra det kunstneriske, agerende selv, når førstnævnte gøres til genstand for de kunstneriske projekter? Kan kunstværkets autonomi sprænges, uden at det mister sin kunstneriske værdi og berettigelse? Hvordan "rammesætter" kunstnere i praksis deres "værker", når de udspiller sig som sociale events i en allerede eksisterende virkelighed? Og hvordan påvirker de nye kunstformer receptionen af værkerne? Alle disse spørgsmål står centralt i forhold til samtidskunsten. Samtidskunsten har således antaget nye formelle kvaliteter, den har antaget nye praksisformer, og den har påtaget sig nye samfundsmæssige funktioner. Alle disse forandringer er i sig selv interessante og i vid udstrækning ubearbejdede i forskningssammenhæng. Som et naturligt led i projektet undersøger jeg desuden samtidskunstens forhold til kunsthistorien generelt og til det tyvende århundredes historiske avantgarde i særdeleshed. Disse helt overordnede udviklingslinjer spiller en central rolle i mit projekt, der dog samtidig er tematisk afgrænset til at undersøge værkbegrebets og kunstnerrollens status hos yngre kunstnere, der arbejder med problemstillinger vedrørende køn, identitet og seksualitet. Snarere end at tage afsæt i den generelle æstetiske problematik omkring værkbegrebets opløsning undersøger jeg således en række udvalgte kunstneres værker, som på forskellig vis kan belyse aspekter af den overordnede problemstilling. Eksempelvis er jeg interesseret i sammenhænge mellem kunstnersubjektet og kunstværket, dvs. det (selv-) biografiske element, som i de senere år har været meget fremtrædende i kunsten. Hele forskningsprojektet er desuden påvirket af den udbredte tese om kunstens drejning mod "virkeligheden" og om "det reelles genkomst" (Hal Foster). Bøger Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status & det pornografiske tableau, Passepartout's Særskriftserie, 1997. Symbolic Imprints: Essays on Photography and Visual Culture, Aarhus University Press, 1999. (Redigeret sammen med Lars Kiel Bertelsen og Mette Sandbye). Artikler siden 1999 "The Ejaculation Motif: A Discussion of its Iconology in the Light of Works by Andres Serrano«, in: Symbolic Imprints: Essays on Photography and Visual Culture, Århus: Aarhus University Press, 1999. "Guide (DIY)", in: Per Lunde Jørgensen (udstillingskatalog), København: Galleri Søren Houmann. "Det pornografiske scenario og 'det mørke kammer'", in: Passepartout, nr. 13., 7. årg., 1999. "Fotografiet og det pornografiske scenario", in: Hans Dam Christensen, Anders Michelsen og Jacob Wamberg (red.) Kunstteori. Positioner i nutidig kunstdebat, København: Borgen, 1999. "Verdens ældste kulturstof", Øjeblikket, nr. 39-40, 9. årg., (sommer 1999). "Stemmer fra det endeløse andetsteds", Thomas Bruun: In the End, (udstillingskatalog), København: Nikolaj - Københavns Kommunes Udstillingsbygning, 1999.
		Updated Oct 15, 2001 by jpt