|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Søg fond og du skal findeCOS-databaserne gør det lettere at finde rundt i junglen af forskningsfonde Siden juli har danske forskere haft mulighed for at søge efter kollegaer og penge til deres forskning via amerikanske Community of Science's databaser på Internettet. Databaserne er de største forskningsdatabaser indtil videre, og giver tiltrængt håndsrækning til forskerne i jagten på forskningsstøtte. Det er Forskningsstyrelsen, der sammen med Det Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) har fået en aftale med COS (Community of Science) i stand, der giver forskere ved danske institutioner nem og hurtig kontakt til andre forskere og adgang til mere end 15.500 fonde, heraf 3.575 indenfor humanistiske områder. Potentielle guldgruber COS-databaserne består af to databaser. "COS Funding Opportunities" rummer de internationale fonde, og giver mulighed for søge meget specifikt. Man kan således søge både på fondens navn, beløbets størrelse, forskningsområde, krav til forskerens akademiske grad og meget mere. Her er fonde, der giver støtte til forskning, som spænder fra jødisk-kristne relationer til norsk emigrationshistorie, og antallet af fonde stiger hele tiden. Databaserne opdateres hver dag, og alene siden juli er bestanden af fonde øget med 1500 nye potentielle guldgruber. Ingen spildtid Vigtigst er nok muligheden for at begrænse søgningen til kun at omfatte fonde, der står til rådighed for danske statsborgere. Dermed undgår forskerne at spilde deres tid og kræfter på at finde en fond, der passer til deres forskningsområde, for så at opdage at den kun kan søges af amerikanske statsborgere! At undgå spildtid, er ifølge COS netop formålet med databaserne. Man vil gerne "give forskerne fri til at fokusere på deres primære aktivitet: at forske". Find forskningsfælle I databasen "COS Expertise" kan man søge efter eksperter både internationalt og nationalt. Databasen formidler ikke kun kontakten mellem forskningsfæller, men bruges også af forskningsprojekter i jagten på kvalificerede deltagere. Indtil videre står mere end 150 danske forskere i basen, og denne service er helt gratis for danske forskere, så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Derforuden er der er mulighed for on-line at indtaste og senere rette i sit CV, så selve processen er hurtig og ubureaukratisk. Kun på prøve Adgangen til databaserne er dog styret af TCP/IP- adresser fra forskningsinstitutionerne, hvilket betyder, at man ikke kan logge sig på via en privat internetforbindelse. Desuden kører adgangen til COS kun som et forsøg indtil midten af maj næste år, hvor Forskningsstyrelsen vil evaluere ordningen ved hjælp af kritik fra brugerne. ls Databaserne ligger til fri afbenyttelse på adressen: De sidste nye fonde: http://fundingopps2.cos.com/news/humanities/ Direkte til Danmarkssiden: www.cos.com/cgi-bin/international/view/13/97 Tilføj CV til ekspertdatabasen: http://expertise.cos.com/cgi-bin/adupdate/showAddRecord Respons til Forskningsstyrelsen: E-post: first@forsk.dk
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|