JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Tidsskrifter og bøger fra Humaniora

29-02-2000

Vikingeguld

Beretningen fra symposiet, som fandt sted på Københavns Universitet i maj 1999, er nu udkommet. De 64 sider rummer artikler af Birgitta Hårdh, Jens Christian Moesgaard, Maria Cinthio og James Graham-Campbell. Emnerne omfatter østlige fjernkontakter, mønter, guldsmede i Lund og guldringe fra den store Hon-skat.

Parlare per le notti

Anden del af L. Cecchinis afhandling om Tommaso Landolfi

En rejse til Bulgarien

Med det sidste årtusindes sidste blad, nemlig decemberudgaven 1999, lyder et farvel til formand Sys Wagner. Bladet er til gengæld krydret med blandt andet et rejsebrev fra det græske øhav, og foreningen Antikkens Venner indbyder til en rejse til det varme Bulgarien i april måned.

Mediebrugerne bestemmer selv

Medierne bestemmer ikke længere, hvad der skal ses og høres. Det er mediebrugerne selv. Det fremgik af en temadag om film- og medievidenskab, som SHF afholdt i september 1999. Tidsskriftet ser blandt andet også på, hvilken uddannelse, der vælges af unge med pakistansk eller tyrkisk baggrund - og hvorfor.

Primitivt eller moderne

I det seneste nummer sætter forskere fra Århus, København og Bergen spot på de store agrart funderede imperier. Normalt knyttes forestillinger om det primitive an til disse imperier. Forskerne udfordrer imidlertid dette og analyserer agrarimperierne ud fra en 'anderledeshed' ved at indarbejde fænomener som handel og anden kommerciel aktivitet, der ellers traditionelt anses for at være moderne.

Forårets workshop-marathon

Det 20. århundredes sidste nummer af CfKNyt rummer en oversigt over Center for Kulturforsknings seminar- og konferenceaktiviteter i forårssemestret. Det er blandt andet muligt at deltage i ikke mindre end 14 workshops under fællesnævneren "Styles of Inquiry", samt seminarer om orientalisme, kulturteori og humanioras forhold til sundhedsvidenskaben. Til slut præsenteres de sidste nye publikationer, hvoraf mange kan hentes som elektroniske udgaver på CfKs hjemmeside: www.au.dk/cfk.

Humaniora mellem videnskab og kunst

Dette nummer af den nye skriftserie fra CfK rummer Paul Ricours tale fra åbningscerimonien i 1999 for konferencerækken "Humaniora ved Årtusindskiftet", der også fortsætter ind i dette år. Paul Ricour ser her nærmere på humanioras, herunder særligt historiefagets position mellem videnskab og kunst, og giver sit bud på de tre faser i udøvelsen af humanistisk videnskab.

Den store moské i Córdoba

SFINX'en handler denne gang om blandt andet vesteuropas største og vigtigste bygningsværk fra middelalderen, moskéen i Córdoba i Spanien. Moskéen, der blev bygget i 785, blev udvidet flere gange i løbet af en 200-årig periode, og resultatet blev et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng. Desuden indeholder nummeret beretninger fra storstilede arkæologiske udgravninger ved Rom, dansk arbejde for et nyt museum i Syrien og der sættes fokus på "De hellige trekonger", som hverken var tre, hellige eller for den sags skyld konger. Hertil kommer et bogtillæg med omtaler af nye bøger om Middelhavsområdets kulturer.

Ikke til at stole på

Vi kan i mindre og mindre grad stole på billeder, siger instruktøren Wim Wenders i et interview til magasinet, som denne gang sætter fokus på filmen "Wings of Desire" i både artikler og interviews, der griber filmen an fra både et teknisk og filosofisk perspektiv. Som en ekstra appetitvækker bringes Wenders filmografi og en omfattende bibliografi med, hvad der er sagt og skrevet om filmen.

Nyt om Europa

Universitets nye center for forskning og formidling i Europa, Jean Monnet Centret, har sendt sit første nyhedsbrev på gaden, hvor centret og dets medarbejdere præsenteres. I artiklerne kan man få et indblik i polsk Euro-satire og Jean Monnet-professor Joseph Weilers kigger i glaskuglen og kommer med bud på EU's fremtid. Nyhedsbrevet rummer også en oversigt over forårets Jean Monnet foredrag om europæisk integration og en oversigt over nye publikationer om emnet.

Den kvindelige alkymist

Renæssancemagasinet er atter på banen med mere nyt om det gamle. Dette nummer indeholder historien om den kvindelige, franske alkymist Jeanne du Port, og hendes forsøg på at fremstille guld. Den efterfølgende artikel bliver i alkymiens verden, hvor man kan læse om den engelske kemiker Quercetanus' liv og levned, men Rosenholmeren bringer også opskriften på Monsier Violets eliksir og fortæller om Montaignes eneste udgivne bog, "Essais".

Rosenholmeren - Notitser og Meddelelser fra Renæssancestudier ved Aarhus Universitet. Kan rekvireres på Center for Kulturforskning (CfK), Finlandsgade 28, tlf. 8942 4484.

Region Danmark

I det andet nummer af Jean Monnet Centrets nyhedsbrev sætter Uffe Østergaard dansk regionalisme under lup, og der er mere eurosatire - denne gang fra Danmark. Nyhedsbrevet bringer også boganmeldelser, nyt om publikationer om Europa og en aktivitetskaldender med store og mindre store arrangementer om europæiske emner rundt omkring i det ganske land.

Den sjove filosofi

Henning Høgh Laursen slår i første nummer af tidsskriftet et slag for, at man ikke skal tage filosofien (alt for) alvorligt, og behandler i sin artikel Richard Rortys filosofi set i lyset af Kierkegaard og Nietzche. I de øvrige numre fra 1999 kommer forfatterne også omkring Kant, Dummett, realismen og konstruktivismen.

Vild viden

Hvis man vil vide mere om det at vide og lære noget om læring, er arbejdspapirerne fra Filosofi et godt bud. Her fortæller Line L. Mørck blandt andet om praktisk research og projektet "Wild Learning" og Christine P. Watling undersøger i artiklen "Body of Knowledge & the Learning Body" uddannelse.

Når jeg blir' gammel

I dette nummer kan man blive "gammelklog" eller i det mindste - klog på alderdommen, idet Karen Munk i sin ph.d.-afhandling tager fat på alderdommens belastninger. Det er også stadig muligt at få fingre i tidligere udgivelser i skriftserien, hvor emner som bio-etik og brugerindflydelse i psykosocialt arbejde er på dagsordenen.

Et slag for videnskabshistorien

Siden 2.verdenskrig er videnskabernes specialisering vokset eksplosivt, og det er blevet vanskeligt at overskue videnskaberne, men dette nummer af Slagmark råder bod på forvirringen ved sætte fokus på videnskabshistorien. De otte artikler, der omhandler alt alt fra matematikhistorie til dampmaskiner, kan således fungere både som oversigtsværk i videnskabshistorie og videnskabsteori.

Ricaeurs fortælling

Aarhus Universitetsforlag udgiver for tredje gang siden 1995 Peter Kemps ntroduktion til filosoffen Paul Ricaeur. Den nye udgave rummer dog også Ricaeurs svar på Peter Kemps essay i tidsskriftet Slagmark, "Etik og narrativitet", og desuden er bibliografien blevet ajourført.

At sætte tekst på livet

Hvad sker der, når livet omsættes til tekst, og denne tekst virker tilbage på livet? Bogen ser tilbage på skriftkulturens opståen i Europa hos jøderne og grækerne, og følger processen om gennem middelalderen til den ældste nordiske litteratur, de islandske sagaer, og helt op til vore dage.

Om stole og andre betydninger

Syntakser, adjektiver og semantik er på dagsordenen, og i såvel indenlandske og udenlandske bidrag fra blandt andet Per Aage Brandt og Lene Fogsgaard undersøges forbindelsen mellem semiotik og lingvistik.

Håndfæstninger og helgenlegender

Femte bind af den fuldstændige ordbog over danske latinske tekster repræsenterer et uundværligt redskab for alle, der interesserer sig for den danske middelalder. Bindet rummer nuancerede ordforklaringer på dansk ledsaget af omfattende tekstereferencer fra kilder som Saxo, håndfæstninger, pavebreve og helgenlegender.

Hvad er tid?

Hvad er tid? Har tiden en begyndelse og Hvem er Gud? Det er bare nogle få af de mange spørgsmål, som denne tværfaglige og tværkulturelle bog stiller og diskuterer med udgangspunkt i så forskellige fag som filosofi, fysik og teologi. Dette er ikke kun en diskussion, som er relevant for mange universitetsfag, den rækker også ud over den akademiske verden ved at berøre disse helt fundamentale spørgsmål.

1700-tallet i opbrud

1700-tallet var mere end et oplysningens århundrede. Det var en brydnings- og opbrudstid inden for både videnskab, politik og litteratur. Karen Klitgaard Povlsen analyserer fx tidens europæiske salonkultur. Salonerne er blandt andet blevet set som en før-feministisk mulighed for de kvindelige salon-ejere for at påvirke deres samtid og kultur.

Tanker fra Donald T. Campbell

Bogen er brygget over psykologen og filosoffen Donald T. Campbells tanker om en gensidig vekselvirkning mellem mikro- og makroniveauer. Hans teori tages op af forskellige områder såsom fysik, filosofi, sociale systemer og kommunikationssystemer.

Historiske Rhodos

Med et omfattende billedmateriale og en levende beskrivelse tager bogen hul på nyere forskning om det antikke Rhodos. Hvilken indflydelse havde byen? Hvordan var forholdet mellem Rhodos og de rhodiske besiddelser på fastlandet, til Karien og Lykien?

Den århusianske mumie

Indtil 1840 stod det balsamerede lig af den excentriske sømand Christian Jacobsen Drakenberg i Århus Domkirke. Så forsvandt det under mystiske omstændigheder. Forfatterne beretter om et sælsomt Drakenberg-broderskab, og om Drakenberg, der blev næsten 146 år - det var i hvert fald, hvad han selv påstod.

"Af ord er du kommet"

Bogen begynder med sætningen: "Af ord er du kommet". I en bibliografi over Svend Åge Madsen har Ejnar Nørager Pedersen gjort sig den ulejlighed at sætte ordene i system. Registreringen indeholder både arbejder af Madsen selv og andres behandlinger af forfatterskabet. Oversigten omfatter primært trykt materiale og utrykt fiktion, der er offentliggjort 1962-1998.

179 sider. 150 kr. Statsbiblioteket 1999.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007