Humanistiske bøger

23-05-2000

Illerup til Dronningen

Illerup Ådal – et arkæologisk tryllespejl er den første samlede fremstilling af Illerupfundet. Omkring år 200 e.Kr., dvs. perioden omkring romersk jernalder, var Illerup Ådal skue for et stort slag. En hjemlig forsvarer besejrede indtrængende fjender og ofrede derefter krigsbyttet i den daværende østjyske sø. Mere end 15000 stykker våben og hærudrustninger fra romertiden er udgravet i løbet af årerne 1950-56 og 1975-85, og fundet er dermed det mest omfattende af sin art i Danmark.

På baggrund af forskningsresultaterne indplacerer bogens forfatter Jørgen Ilkjær Illerup Ådal i forhold til de øvrige danske moseofferfund fra romersk jernalder, og tegner samtidig et detaljeret billede af den angrebsstyrke, hvis våben og personlige ejendele omkring år 200 blev ofret i den hellige sø ved Skanderborg. Fundene fortæller også om en tæt kontakt med Romerriget og viser, at det skandinaviske område på dette tidspunkt har været en aktiv del af den historiske udvikling i Europa.

Bogen er tilegnet Dronning Margrethe II i anledning af 60-årsdagen. Majestæten har fulgt udgravningerne i Illerup Ådal helt fra begyndelsen i 1950’erne og senere hen den videnskabelige bearbejdelse af fundet på Moesgård Museum.

Festlige sagaer og gammelnordisk graffiti

For at festligholde den runde fødselar ved Nordisk, dr.phil. Preben Meulengracht Sørensen, er foreningen Norrønt Forum, der består af medarbejdere og studerende ved instituttet, på banen med en vidtfavnende artikelsamling, der kredser om sagalitteraturen. Her gives et indblik i sproget og samfundet i de islandske sagaer af Thomas Bredsdorff og Judith Jersch, og Jens Peter Schjødt ser nærmere på hvordan sagaer er blevet brugt som kildemateriale i religionshistorien.

Derudover behandler Vidar Hreinsson og Jon G. Jørgensen de gamle teksters rolle i skabelsen af en litterær og national sevlbevidsthed i såvel Island som Norge. Fødselaren selv bidrager til udgivelsen med at undersøge gammelnordiske smædeskrifter, og det sker med udgangspunkt i en saftig omgang graffiti hentet fra en norsk stavkirke, og artikelsamlingen rundes tilsvarende festligt af med et skjaldekvad komponeret af skjalde og skjoldmøer fra Norrønt Forum.

95 sider, februar 2000. Henvendelse til Norrønt Forum, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Niels Juels Gade 84, 8200 Århus N, tlf.: 8942 2451, e-post: norph@hum.au.dk

Det nordeuropæiske kulturlandskab gennem 4000 år

Charlotte Fabech og Jytte Ringtved, der begge er forskningslektorer ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, har redigeret en bog om nordvesteuropæiske bebyggelser og deres kulturlandskaber fra den yngre stenalder til middelalderen. Bogen viser, at den moderne bebyggelsesarkæologi ikke kun interesserer sig for stolpehuller, huse og hegn, men også for landskabet som ramme om menneskers liv og færden. Der bliver således sat fokus på landskabets sociale og mentale betydning for mennesker, på landskabet som basis for produktion samt på magtens brug at landskabet. Til belysning af disse aspekter tages mange forskellige spørgsmål op som for eksempel, hvorfor kom dyrene på stald? Hvornår opstod landsbyen? Var bonden kun jordbruger? Var der forskel på det førkristne og det kristne landskab?

Førende forskere fra Skandinavien, England, Holland og Tyskland tager i bogen emnet om bebyggelser og landskab op i ikke mindre end 53 indlæg fyldt med flotte illustrationer.

501 sider. 348 kr. Februar 2000.

Mystisk erfaring

I bogen er mystikeren Juan de la Cruz’s værker valgt til at belyse den mystiske erfaring, hvori indgår tre elementer: mystiske forestillinger, mystiske bevidsthedstilstande og mystisk udvikling. Ved hjælp af psykologiens kognitive teorier forklarer Birgitta Mark forløbet af et individs mystiske udvikling. Hun mener, at psykologien kan forklare den mystiske erfaring bedre end hidtidige teorier.

Humanistiske tidsskrifter

Antik kærlighed

Der er amoriner i luften i forårsnummeret af bladet Antikkens Venner hvis formål er at udbrede kendskabet til antikken herhjemme. I en artikel af Kim Simon Henriksen behandles den græske opfattelse af kærlighed og erotik, og man kan lade sig inspirere af flere tusinde år gamle fif i kunsten at forføre. Derudover kan man læse om romerske luksusvillaer i området omkring Napoli og andet indlæg i en introduktion til motiverne i de Popeianske vægmalerier samt en anmeldelse af en ny bog om den romerske filosof Epiktet og hans ideer. Bladet bringer desuden en fyldig arrangementsoversigt over Antikkens Venners mange omvisninger og foredrag i København.

28 sider, marts 2000. Bladet udkommer 4 gange årligt og kontingentet udgør 150,- kr. årligt dog 75,- for studerende. Henvendelse til bladets redaktør Børge Kjeldsen, Molbechsvej 16, 2. th., 2500 Valby, tlf.: 3616 4643, e-post: bkjeldsen@hotmail.com

Jernalderen i nyt lys

Jytte Ringtved fra Forhistorisk Arkæologi bidrager til det nyeste nummer af Humaniora ved at sætte fokus på jernalderen som et vigtigt bindeled til middelalderens samfund og som støbeskeen til det danske riges samling. I artiklen behandles således også jernalderens stormænd og den økonomiske og politiske magt som de stillede til skue gennem guldgenstande.

I en artikel af Bernard E. Jensen opfordres historikere til at tage stilling til en ny form for interaktiv historieformidling og derved erkende at der i dagens Danmark ikke længere eksisterer et nationalt erindringsfællesskab.

Connie Carøe Christiansen piller i sin artikel om kvindelige islamister ved forestillingen om muslimske kvinder som undertrykte, og videregiver med baggrund i et feltophold i Fes i Marokko i stedet billedet af aktive og kritiske samfundsaktører.

42 sider, april 2000. Udkommer 4 gange årligt. Et abonnement koster 150,- kr. (private) og 120,- kr. (studerende). I løssalg 50,- kr. pr. nr. Abonnement tegnes ved at indsende beløbet på check eller giro til Magasinet Humaniora, Statens Humanistiske Forskningsråd, Randersgade 60, 2100 København Ø, tlf.: 3617 2580, e-post: bkr@forsk.dk.

Tid, realitet og transcendens

Denne engelsksprogede udgave af Center for Kulturforsknings arbejdspapirer bygger på Per Hasles foredrag på et seminar ved Aalborg Universitet, marts 1999.

Titlen på foredraget ’Time, Reality and Transcendence’ lægger blandt andet op til at diskutere temaet retorisk relativisme samt hvordan romansk retorik mødte den tidlige kristendom - eksemplificeret ved historien om St. Jerome.

Kan rekvireres på Center for Kulturforskning, Finlandsgade 28, Århus.

Frøken Smilla - dansk imperialistisk fantasi?

The Dolphin 30

"Frøken Smillas Fornemmelse for Sne" stiller spørgsmål til den danske kolonialisme og opfattelsen af dansk nationalidentitet. Sådan udlægger Prem Poddar og Cheralyn Mealor Peter Høegs berømte bog i antologien om postkolonial litteraturhistorie.

Læseren kan blandt andet også opleve Hans Hauges sammenligning af sydafrikansk og dansk litteraturhistorie samt Lars Jensens forsøg på at forstå nationalidentiteten ud fra canadiske og australske forfatteres postkoloniale skriverier.

Livskraftige løvskildringer

Hovedartiklen er Ursula Fugmanns foredrag fra Skandinavisk Renæssancekongres, der blev holdt på Københavns Universitet i maj 1999. Ursula Fugmann ser en sammenhæng mellem Altdorfers og Donauskolens billedprogram og Corpus Dionysiacum forfattet i slutningen af 400-tallet af Dionysius Areopagita. På størstedelen af Altdorfers værker er der træer - markerede træstammer og en "op- og nedbrusende løvskildring". Hvorfor er Albrecht Altdorfers afbildninger af naturen så besjælet, bevæget og fuld af livskraft?, spørger Fugmann.

Korte og lange kortfilm

I den niende udgave af tidsskriftet p.o.v. præsenterer og analyserer filmforskere tre nyere kortfilm.

"The Sheep Thief" er skrevet og instrueret af Asif Kapadia og filmet i Indien (UK, 1997). I et interview fortæller Asif Kapadia om ønsket om at lave en afgangsfilm, der var lidt længere end en almindelig kortfilm - den længste han havde lavet som filmstuderende var tolv minutter. Med en afgangsfilm på 23 minutter satsede han på at blive lagt mærke til som filminstruktør.

Med sine 2 minutter og 30 sekunder ligger Claude Saint Antoines "New York Encounter" (Frankrig, 1998) i den modsatte ende af tidsspektret.

I et interview fortæller Bruno de Almeida om tilblivelsen af sin 94-minutters "On The Run", der har premiere i løbet af år 2000.

p.o.v. nr. 9 fås gratis ved henvendelse til Institut for Informations- og Medievidenskab eller kan ses på den nye webadresse: http://imv.aau.dk/publikationer/pov/POV.html

Det sker på CfK

Med det seneste CfK-NYT byder centerleder Ole Høiris velkommen til syv nye forskere ved centeret og tager samtidig afsked med en del forskere på etårige fakultetspladser samt centerleder gennem tre år, Niels Ole Finnemann.

CfK-NYT giver desuden overblik over forårets arrangementer, diverse projekter ved centeret samt nye publikationer. Carl Erik Kühl krydrer bladet med en artikel om Verden i forfald og fremskridt - et apropos til centrets konference i februar 2000 i Venedig.

Gælisk digt

Med forskellige læsninger af et gælisk digt vil Joep Leerssen bevise, at litteraturhistorie beskæftiger sig med andet end tekstproduktion og forfatter-baseret periodisering. Det litteraturhistoriske tankeeksperiment ser på tekstualitet, reception og udbredelse.

Agora genopstår

Som den arabiske phoiniks genopstår institutavisen - med hjælp fra den tidligere redaktion, der dog søger nye, aktive medlemmer.

Bladet indeholder forskellige artikler, meddelelser om arrangementer o.s.v. Og så giver Else Andersen et resumé af sit afsluttede speciale - til inspiration for studerende, der har interesse i de store homeriske hymner. Specialet analyserer Demeter-, Apollon-, Hermes- og Afroditehymnen ud fra elementer som gudens fødsel, olympscenen samt gudens kultur og helligdomme.

Arthur N. Prior

Center for Kulturforskning har, på baggrund af en forelæsning af lingvisten Martin Prior afholdt i efteråret 1998, udgivet et arbejdspapir.

Martin Priors forelæsning var en del af forelæsningsrækken "The Logic of Time: Arthur N. Prior and the Breakthrough of Temporal Logic".

Hjemmeside om Arthur N. Prior

Center for Kulturforskning har, som et led i forelæsningsrækken "The Logic of Time: Arthur N. Prior and the Breakthrough of Temporal Logic", udarbejdet en hjemmeside, hvor lingvisten Arthur N. Priors arbejde præsenteres. Arbejdspapiret indeholder en guide til og præsentation af hjemmesiden. Adressen er http://imv.au.dk/research/prior-studies.

Tekst og Hypertekst

Niels Ole Finnemann diskuterer i dette arbejdspapir forholdet mellem den "moderne" skrevne tekst (text) og den "postmoderne" elektroniske hypertekst (hypertext). Arbejdspapiret er tidligere holdt som en forelæsning på konferencen "Text, Medium and Mening" i maj 1999.

Ilva Kabakov

Center for Kulturforskning har, på baggrund af en forelæsning af Jan Bäcklund på Æstetisk Seminar i 1998, udgivet et arbejdspapir. Med udgangspunkt i installationskunstneren Ilva Kabakovs værk "Institutionen for kreativ forskning" undersøger Jan Bäcklund, hvorledes et rums strukturering sætter betingelserne for, hvordan verden kan ses, og ligeledes hvordan den bør ses.

Analyser af grønlandske diskurser

Erik Gant behandler forskellige temaer, som aktualiseredes i og med diskursanalysens indtog i den antropologiske grøndlandsforskning. I artiklen indkredser Erik Gant blandt andet hvordan den etnografiske beskrivelse, gennem fremdragelsen og kritikken af kulturens diskursivitet, arbejder med at redefinere antropologens rolle i etableringen af den kulturelle scene.

Vinterberg og den nye realisme

Ifølge Britta Timm Knudsen findes der aktuelt indenfor det æstetiske felt en ny form for realisme. Med baggrund i Thomas Vinterbergs "Festen" og teaterstykkerne "Akt uden nåde" af Lars Norén og "Sex" af Jan Sonnergaard undersøger hun, hvorledes denne mulige 90’er realisme ser ud.

Praxeologisk antropologi

Carl Erik Kühl drøfter, hvorfor menneskelig virksomhed i praktisk-funktionelt enkle situationer og under teknisk-teknologiske identiske vilkår antager vidt forskellige former, det vil sige formaliseres forskelligt. Hvorfor formaliserer en kultur foreksempel en praktisk situation på én måde snarere end en anden?

Jysk Ordbog på Internettet

Dette nummer af Ord og Sag rummer en række artikler samt en enkelt anmeldelse. Blandt andet beretter Peter Michaelsen om to gamle nordiske spil og deres herkomst, mens Ove Rasmussen redegør for, hvorledes den danske madkultur, og derigennem det danske sprog, i 1900-tallet ændredes radikalt gennem mangfoldige påvirkninger udefra.

Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning for tiden arbejder med at gøre Jysk Ordbog tilgængelig på Internettet. Man regner med, at dele af ordbogen vil være klar til brug i løbet af foråret på adressen www.jyskordbog.dk.

Theodor Herzl i nyt lys

L. L. Albertsen beskæftiger sig i dette dobbeltnummer med Theodor Herlz som dramatiker. Theodor Herzl bliver almindeligvis husket som et hovednavn i 1890’ernes zionistiske bevægelse, mens han som dramatiker er knap så kendt. L. L. Albertsen tager udgangspunkt i stykket "Das neue Ghetto", der handler om drømmen om en nation af jøder, der ikke er nødt til at færdes som parasitter i et fremmedland. At dette skuespil med sit indhold er et debatindlæg i tidens jødespørgsmål er almindelig anerkendt. Hvad der ifølge L. L. Albertsen mangler, er et svar på hvorfor Hertzl, som anerkendt politiker, just skrev et skuespil.

Sprogvalg i den dansk-tyske grænseregion

Lene Lykke Christensen undersøger med udgangspunkt i to spørgeskemaundersøgelser i dette nummer af Språu aspekter af den sproglige situation for de to mindretal i den dansk-tyske grænseregion. Artiklen omhandler blandt andet de to mindretals sproglige og kulturelle baggrund, samt hvad der har betydning for, om en sproglig minoritet er i stand til at holde sit sprog levende og i brug. Monografien er en bearbejdelse af en specialeafhandling.

Talehandlinger hos Austin

Professor J. Hillis Miller ser i dette arbejdspapir på forholdet mellem talehandlinger og menneskelige følelser hos Austin, Derrida og Wittgenstein. Tillige behandler Miller problemet med jeg’ets utilgængelighed som det kommer til udtryk i Derridas "Passions", Husserls "Cartesian Meditation" og Gerard Manley Hopkins "Commentary on the Spiritual Exercises of St. Ignatius Loyola."

Arbejdspapiret er udgivet på baggrund af en forelæsning afholdt af J. H. Miller i september 1999 på Aarhus Universitet.

J. Hillis Miller: Passions Performatives Proust. 23 sider. Kan rekvireres på www.litteraturhistorie.au.dk eller Institut for Litteraturhistorie, Langelandsgades Kaserne, tlf. 8942 1831.

Birgitta udråbt til Patronae Europae

Tore Nyberg har i dette nummer af SFINX skrevet en artikel om skandinaviens største helgen, den hellige Birgitta, der nylig er blevet udråbt til Patrona Europae – Europas skytshelgen. Nummeret indeholder desuden artikler om nye museer i jubelårets Rom, om en af barokkens største og noget oversete billedhuggere, om en 9000-årig landsby i den jordanske ørken, om den italienske nationaldigter Dantes verdensbillede og til sidst en nedslående bemærkning til dem der tror, at vi er gået ind i et nyt årtusinde.

SFINX, 23 årgang. 2000:1. 36 sider. Løssalg: 45 kr. Abonnement for 2000: 185 kr. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse på 8942 2295 eller e-post sfinx@hum.au.dk

Honoré de Balzac

(Pré)publications indeholder i dette nummer to artikler. Karl Erik Sjølhammer har med udgangspunkt i en række romaner og noveller af brasilianske forfattere skrevet en artikel om byvold, som den kommer til udtryk i litteraturen. Annie Bazin behandler i den anden artikel Honoré de Balzacs roman Chagrinskindet, med særligt henblik på en analyse af værkets okkulte aspekter.

40 sider, nr. 174. Januar 2000. Kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet ved Romansk Institut, Nobelparken.