Mangfoldigheden på Moesgård

23-05-2000

50 år med mangfoldig forskning på herregården Moesgård

"Menneskelivets mangfoldighed" er titlen på jubilæumsudgivelsen der markerer 50 års arkæologisk og etnografisk forskning i Århus. En æra der startede med ansættelsen af arkæologen P. V. Glob i 1949.

Som nyudnævnt professor og leder af Forhistorisk Museum, der dengang lå i Mølleparken i Århus, ønskede Glob at skabe et kulturhistorisk forskningscenter der kunne øge forståelsen af menneskelivets mangfoldighed. 10. september 1970 var den officielle åbning for det nuværende museum på herregården Moesgård der samtidig er en institution for forskning, formidling og undervisning i universitetsregi.

Gennem 56 bidrag viser jubilæumsbogen den mangfoldighed der ligeledes har præget de fire fagområder: middelalderarkæologi, forhistorisk arkæologi, etnografi og socialantropologi på Moesgård. Symbiosen, der udfolder sig i samarbejdet mellem Moesgård Museum og universitetets institutter, er samtidig unik.

Ansatte og andre med tilknytning til Moesgård bidrager blandt andet med erindringer om studietiden, historien om Moesgård fra herregård til museum, forskellige tilgange til teorier og metode samt kulturforandringer i samspillet mellem global og lokal udvikling.

Med professor og museumsleder P. V. Globs ansættelse bredte den arkæologiske forskning sig både inden og uden for Danmarks grænser. I 1953 påbegyndte nogle ansatte med Glob i spidsen en række arkæologiske udgravninger langs den arabiske Golf, her i blandt på øen Bahrain. Dette arbejde stod på gennem flere årtier.

P. V. Glob insisterede på at kun igennem et globalt perspektiv kunne den historiske og kulturelle udvikling i små lande som Danmark og Bahrain forstås.

Bogens fortælling om de 50 forgangne år krydres af små anekdoter. Således beretter Flemming Højlund i et afsnit om P. V. Globs sans for dramatisk iscenesættelse - det skulle en historie om en hvid falk vidne om.

Under en udgravningsopgave i Vestgrønland fik Glob tilsendt et brev med en tilladelse fra sheiken på Bahrain til at påbegynde arbejdet på øen. Han havde da lige læst et orientalsk ordsprog der sagde, at en god jagtfalk er lige så meget værd som et pænt antal fuldblodsheste, endog ti gange så meget som mange skønne, unge kvinder. Fluks går Glob ud for at fange en vestgrønlandsk, hvid falk, og da sheiken af Bahrain senere modtager falken med den for øen sjældne hvide fjerpragt, bliver Glob og danskerne budt velkommen med åbne arme.

Også interessen for danske arkæologiske fund blomstrer gennem årene. I et af bogens afsnit beskriver Jan Skamby Madsen således Moesgård som specialmuseum i kraft af dets større, igangværende opgaver.

En af disse er den ældre stenalders kystbopladser hvor specielt møddingerne med køkkenaffald bliver undersøgt systematisk. I Nordjylland er det lykkedes museet og instituttet at finde de hidtil ældste kystbopladser med køkkenmøddinger fra Kongemosekulturen.

Ann Ostenfeld-Rosenthal laver en antropologisk analyse ud fra et ophold i landsbyen Almonte i det vestlige Andalusien. Her oplevede hun forandringer i de ældgamle kønsrollemønstre hvor kvinderne traditionelt har ansvaret for hjem og økonomi, mens mændenes prestigefyldte arbejde foregår i det ’offentlige rum’.

Nu får de unge kvinder uddannelser og søger ud på arbejdsmarkedet og truer dermed mændenes position som hovedforsørgere. Mændene tør ikke sige noget til denne udvikling - det ville være politisk ukorrekt.

Alligevel kommer mændenes ære i klemme. Som analfabeter og dårligt uddannede landarbejdere har de ikke længere så meget at bryste sig af; men at sætte sig i den underordnedes position og endda blive undervist af kvinder - det er svært!

Jubilæumsudgivelsen præsenterer også læseren for en levende fortælling om et studiemiljø i udvikling. Ole Høiris (nu mag.art. og docent) beretter blandt andet om sin studietid som etnografistuderende i 1960’erne. Her foregik undervisningen på loftsetagen af Forhistorisk Museum - det nuværende ’Huset’ i Mølleparken - blandt diverse opmagasinerede museumsgenstande.

Ebbe Poulsen var studerende i 1970’erne og husker en tid med opbrud på alle fronter. Nye sociale normer herskede, og de nye, reformsøgende studerende ville gøre alt for at påvirke og ændre undervisningsindholdet og formen.