|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Historisk bro mellem bjerg og by i Århus2. oktober 2000 Den Gamle By og Historisk Institut opretter et Dansk Center for ByhistorieSeks minutter. Så lang tid tager det at cykle fra Historisk Institut langs Nørrebrogade til Møntmestergården i Den Gamle By. Nu går de to institutioner sammen om Dansk Center for Byhistorie, der skal handle om det sted, hvor de begge befinder sig hver eneste dag: byen.Formålet med samarbejdet omkring Dansk Center for Byhistorie er at slå bro mellem universitets- og museumsforskningen og at danne en ramme for en række forskningsprojekter, ph.d.-stipendiater og gæsteforskere. Byhistorie savnetInden for de seneste år er der skrevet og forsket i emner inden for landbrugets historie, stationsbyernes historie etc., men ikke om de danske købstæders historie. Jeg håber at vi kan fylde det hul med Dansk Center for Byhistorie, siger museumsdirektør i Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, der blandt sine ambitioner med centeret har et samlet værk om de danske byers historie. AdjunktDer bliver ansat en adjunkt af centret til at varetage de daglige opgaver, og samtidig skal de to institutioners akademiske medarbejdere, der har speciale inden for by- og købstadshistorie, være tilknyttet centret. Ideen til et dybere samarbejde mellem Den Gamle By og Historik Institut, og planerne om dannelsen af et Dansk Center for Byhistorie, opstod i 1999, hvor en række medarbejdere fra Den Gamle By underviste på Historisk Institut. Det er nu tanken at det kommende Dansk Center for Byhistorie på lignende vis stå for undervisningstilbud inden for fx dansk købstadshistorie og museumsformidling. Søger pengeIfølge Anders Bøgh fra Historisk Institut skyder universitet et halvt årsværk i projektet, mens Den Gamle By har ansøgt forskellige offentlige myndigheder om et tilsvarende beløb. Begge parter er tillige i fuld gang med at søge en række fondsmidler. jn
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|