|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Æstetisk D-dag30. september 2000 De æstetiske fag afholder den 12. oktober en konference under overskriften Æstetik & Digitalisering: Tradition eller revolutionÆstetikken opererer i dag i stigende grad inden for det digitale og multimediale felt. Samtidig er de digitale multimedier med til at forandre selve kunstinstitutionen, det vil sige de vilkår, hvorunder kunsten produceres, reproduceres og distribueres. Derfor vil arrangørerne bag konferencen den 12. oktober spørge, om ikke de nye digitale medier ændrer betingelserne for æstetikken og æstetikteorien. Der er kort sagt problematisk at diskutere, hvad der er æstetik i de nye medier uden samtidig at overveje, om ikke selve æstetikbegrebet bliver ændret. Teoriens bidrag Begrebet multimedium er dog ikke nyt. Det lægger sig ifølge arrangørerne i forlængelse af en tradition for at sammentænke og modstille kunstarterne i de kunstindustrielle medier. Derfor kan introduktionen af digitale multimedier i det æstetiskfaglige felt både gribes historisk an og ses som et brud med traditioner. Det store spørgsmål er derfor, hvordan man kan digitalisere æstetisk teori på humaniora og samtidig komme med nogle bud på, hvad den æstetiske teori og tradition kan bidrage med i forhold til den aktuelle medieudvikling. D-Day Som en introduktion til konferencen blev der den 13. september afholdt en forelæsning ved den finske mediearkæolog Erkki Huhtamo. D-Day, som konferencens dagsprogram hedder, begynder efter en kort introduktion af Lars Kiel Bertelsen, med en forelæsning over emnet litteratur i nettet ved Søren Pold. Herefter følger i alt seks forelæsninger, blandt andet om lydens æstetik, digitalt teater, den digitaliserede kultur og byen som hyperbillede, hvorefter en paneldiskussion slutter af. D-Night Om aftenen udfører den københavnske DJ og technokunstner Morten Remmer i samarbejde med den århusianske teatergruppe SceneKompagniet arrangementet D-Night. Det er et scenisk eksperiment, hvor det visuelle og musikalske spiller den væsentligste rolle i det æstetiske udtryk. D-Night er et performance-eksperiment, der integrerer dramatisk tekst, dans, musik, lys og projektioner i en foranderlig scenografi, der både er visuel og auditiv. Gratis adgang Til konferencens dagsprogram er der gratis adgang. Det er muligt at tilmelde sig ved henvendelse til Center for Kulturforskning på tlf. 8942 4464. Sidste frist for tilmelding er mandag den 2. oktober. Til Morten Remmer og Scenekompanigets D-Night er der en entré på 50 kr. Der er billetsalg ved indgangen. jn Yderligere information om konferencen kan fås på www.au.dk/cfk ProgramTorsdag den 12. oktober 2000 KaserneScenen, Langelandsgade 139 D-Day09:30-09:45 D-day. Introduktion ved Lars Kiel Bertelsen 09:45-10:15 Søren Pold: Litteratur i nettet www.etoy.com 10:15-10:45 Jakob Wamberg: Byen som hyperbillede: Knowbotic Researchs I0_Dencies (1997f.) 10:45-11:00 Pause 11:00-11:30 Morten Breinbjerg: Lydens æstetik kroppens musik 11:30-12:00 Torunn Kjølner: Digitalt teater erfaringer med at skabe rum 12:00-13:30 Frokost 13:30-14:00 Henrik Kaare Nielsen: Den digitaliserede kultur? 14:00-14:30 Kjetil Sandvik: Mod et multimedieæstetisk begrebsapparat 14:30-15:00 Pause 15:00-15:30 Karin Petersen: Art Techno - den digitale anarkist 15:30-16:30 Paneldiskussion
D-Night21:00- D-Night - et multimedialt kultursammenstød.
Entre 50 kr. Billetsalg ved indgangen.
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|