|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk FundraisingPost doc til 10 yngre forskere30. september 2000 Ny fast spalte om fonde og stipendierHUMavisen vil i hvert nummer fremover præsentere et aktuelt opslag af stipendier eller fondsmidler, som humanister kan søge, sammen med en præsentation af en udvalgt fond eller potentiel donor. På fakultetets hjemmeside finder du en omfattende liste over potentielle kilder til ekstern finansiering af forskning m.v. på www.hum.au.dk/fak/forskning/fundraising.htm Aktuelt:10 yngre forskere til Innovations post doc10 yngre forskere skal bygge bro mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv. Og de skal først og fremmest give begge parter lyst til og mod på at gå nye og utraditionelle veje. Nytænkning, iværksætterlyst og mod til at satse er nøgleord, hvis det danske samfund skal bevare sin konkurrenceevne. Det gælder også for den offentlige forskning og det private erhvervsliv. Men netop den såkaldte "entreprenørånd" har det måske knebet lidt med i Danmark, skriver forskningsstyrelsen i en pressemeddelelse. Der er afsat 49,5 mio. kr. til formålet fordelt over 3½ år. Forskningen kan foregå inden for alle forskningsområder, og virkemidlet er post doc stipendium af op til 3 års varighed, men der er mulighed for at søge til både 1- og 2-årigt forløb. Post doc forløbet skal involvere et formaliseret samarbejde med en eller flere virksomheder. Indsatsens formål er at medvirke til at sikre, at danske virksomheder og forsknings-institutioner får mulighed for at udvikle den entreprenør- og innovationskultur, som er en forudsætning for at opretholde konkurrenceevnen i såvel forskningssystemet som i erhvervslivet. Programmet skal således medvirke til
Ansøgningsfrist: mandag den 16. oktober 2000 kl. 12.00. Se hele opslaget på: www.forsk.dk/shf/opslag/innopostdoc0800.htm Pressemeddelelse på: www.forsk.dk/shf/nyt/presse/innovation0900.htm Præsentation:Tempus-programmetTrans-European Co-operation Scheme for Higher Education (kaldet Tempus) er et EU-aktionsprogram, der har til formål at fremme kvalitet, udvikling og fornyelse af videregående uddannelser i de støtteberettigede lande, samt at fremme samarbejde og samspil mellem Phare- og Tacis-partnerstaterne og EU-medlemsstaterne. På nedenstående internetadresse, fax- eller telefonnummer oplyses hvilke lande der er støtteberettede. Tempus er delt op i Tempus Phare og Tempus Tacis, der hører under hver sit overordnede EU støtteprogram - hhv. Phare-programmet for landene i Central- og Østeuropa og Tacis-programmet for de nye selvstændige stater fra det tidligere Sovjetunionen samt Mongoliet. Hvilke aktiviteter kan der søges støtte til? Under Tempus Phare kan der søges støtte til de fælleseuropæiske JEP projekter og IMGs individuelle mobilitetsstipendier. Målgruppen er akademisk og administrativt personale, ministerielle embedsmænd, dekaner, rektorer, undervisningsplanlæggere, m. fl. Under Tempus Tacis kan man også søge støtte til JEP´s fælleseuropæiske projekter samt CP´s kompakte projekter. Alt efter projektets art varierer varigheden fra 1 uge til 4 år. Yderligere oplysninger om hvem der kan indgå som partnere i Tempus Phare og Tacis projekterne, samt de nærmere bestemmelser herfor, kan fås ved henvendelse nedenstående internetadresse, fax- eller telefonnummer. Rektorkollegiets sekretariat. Tlf. 3392 5436. Fax 3392 5075. www.rks.dk (Klik på Internationalt samarbejde).
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|