JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Nye takter fra Musikvidenskab

30. september 2000

På den nyligt overståede Nordiske Musikforskerkongres i august var Musikvidenskabens fremtid på programmet

Den 16. til den 19. august fyldte Den Nordiske Musikforskerkongres Kasernen. Det var den hidtil største af slagsen med mere end 170 deltagere fra både Norden og resten af verden. Forskere såvel som studerende kunne fordybe sig i mere end 100 sessioner foruden sociale aktiviteter som matinékoncerter og en stor festmiddag på Varna.

Et af de mest centrale emner på kongressen var musikvidenskabens fremtid, og her blev der anslået grundtoner i både dur og mol.

Professor Bo Marschner har sammen med tre kollegaer og en studentersekretær stået for det betydelige arbejde med at stable kongressen på benene. Det er en proces som har været mere end to år undervejs og er blandt andet blevet støttet økonomisk af Statens Humanistiske Forskningsråd og universitets forskningsfond. Budgettet på 200.000 kr. er dog også blevet båret oppe gennem kongresgebyrer på henholdsvis 600 kr. for forskere og 300 kr. for studerende.

Bo Marschner betegner tilslutningen som meget tilfredsstillende, og de godt 170 deltagere slog da også rekorden for de nordiske musikkongresser.

–Ved kongressen i Oslo for otte år siden var der omkring 120 deltagere, og ved den allerførste kongres i 1948 var der kun omkring en snes deltagere.

En medvirkende faktor til at tiltrække de mange deltagere har ifølge Bo Marschner været - foruden kommunikationen med omverdenen via Internettet - at kongressen fik besøg af to af musikvidenskabens meget hotte navne, de amerikanske forskere Marcia Citron og Leo Treitler. I begge tilfælde gav det anledning til at centrale problemer i musikvidenskaben: musik som tekst og musik som kultur. De øvrige sessioner som fandt sted om formiddagene drejede sig om disciplinerne musikterapi og -pædagogik samt formidling af musikvidenskabelig forskning.

Særligt for netop kongressen i Århus har også været en overvægt af unge forskere under 40 og til gengæld ganske få ældre og emeriterede forskere.

–Kongressen har derved også fungeret som en chance for de unge forskere at vise sit ansigt og markere at man er på vej frem, pointerer Bo Marschner.

Kongressens fire dage var tæt pakket med aktiviteter, men Bo Marschner kunne godt have fyldt brugt flere kongresdage.

–Programmet var meget kompakt, men det er svært at undgå hvis man vil igennem alle de tilmeldte indlæg. Det havde været ideelt med en halv eller måske en hel eftermiddag fri til sociale aktiviteter som for eksempel en udflugt, men vi har dog modtaget rigtig mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Der har tilsyneladende ikke været nogen irritationsmomenter overhovedet.

Forløbet var opbygget i fem parallelle spor med frie eller tematiske sessioner af en halv times varighed. En sådan opbygning krævede at deltagerne udviste stor disciplin for at tidsplanen kunne overholdes.

–Området her på Kasernen viste sig at være særdeles velegnet til denne arbejdsform. Lokalerne med de forskellige sessioner lå så tæt på hinanden at det faktisk var muligt at nå fra den ene session til den anden på de to minutter som var afsat til det, fortæller Bo Marschner.

Ud over plenarsessionerne som var kongressens grundstamme bød Kasernen også på flere supplerende aktiviteter som netcafé, salgsudstillinger med bøger og noder og Statsbiblioteket havde arrangeret en lydhistorisk udstilling med gamle lydoptagelser fra Statens Mediesamling.

Et af de mest påtrængende spørgsmål på kongressen koncentrerede sig om hvordan musikvidenskaben skal forholde sig til de nye medier. På dette punkt var meningerne bestemt ikke udelte, fremhæver Bo Marschner.

–Der er groft sagt de der mener at musikvidenskaben skal koncentrere sig om musikvidenskabelige grundspørgsmål som den altid har gjort, og så de der ser at det er nødvendigt for videnskaben at forholde sig til den samfundsmæssige udvikling - dermed altså også medieudviklingen.

Spørgsmålet vedrører ikke kun videnskabens forskningsområde men også musikvidenskabens chance for at klare sig i fundraising-kapløbet.

–Den svenske musikforsker Henrik Karlson fremførte at musikvidenskaben er tvunget til at forholde sig til dette for at kunne stå distancen i fremtidens sponsoreringssystem, men jeg mener at det er vigtigt at musikforskningen ikke udvikler sig til bare at blive et vedhæng til forvaltningssystemet, siger Bo Marschner.

Han savner også en mere konkret tilgang til formidlingsaspektet der altid har været musikvidenskabens problembarn.

–Hvis vi skal sammenligne os med andre æstetiske fag, så har både litteraturvidenskab og kunsthistorie en lang tradition for at henvende sig til et bredt publikum og ikke bare en snæver fagkreds. I modsætning hertil egner musikvidenskab sig langt dårligere til bogmediet. Det er ikke kun vanskeligt at formidle musikvidenskab til den bredere kreds på grund af den faglige terminologi men også fordi beskrivelse og analyse af musikforståelse har sværere ved at nå modtagerne på grund af musikkens forløb i tid, og uden at der er en "handling" at relatere dette forløb til. Det betyder også at forlagsverdenen er tøvende overfor at binde an med musikvidenskabelige værker der prøver at favne et bredere publikum.

Løsningen for formidlingsproblematikken kan komme til at ligge i de nye medieformer.

–Med multimedier er det muligt at integrere både tekst, billede og lyd og især det sidste er et stort skridt fremad for musikvidenskabens formidlingsmuligheder. Nu kan brugeren zappe fra tekst til lyd, og det gør det nemmere at skabe den helhedsforståelse som bogmediet er så dårlig til at formidle når det drejer sig om musikvidenskab, mener Bo Marschner.

På nuværende tidspunkt findes i Danmark tre store musikforskningsbaserede hjemmesider der fokuserer på de tre komponister Carl Nielsen, Rued Langgaard og Per Nørgård.

–Det har ikke været en hovedtendens for dansk musikvidenskab at koncentrere sig om danske komponister, men ikke mindst ved denne form for kommunikation tror jeg det vil blive en naturlig udvikling at satse mere på en beskæftigelse med den hjemlige musikalske scene.

For Bo Marschner handler det dog om at erkende at formidlingsaspektet i de nye medier er en lødig forskningsbeskæftigelse som tager hensyn til mediets særlige karakter og aspekter som brugervenlighed og design. Med de nye medier ser Bo Marschner en stor chance for at overvinde en række af formidlingsproblemerne, og han betragter musikvidenskabens fremtid med stor optimisme.

–Allerede nu er der oprettet et musikvidenskabelig adjunktur under multimedieuddannelsen. Og generelt er der tale om en åbning på dette område i øjeblikket, så ved næste nordiske musikforskerkongres i Finland om fire år er vi sikkert nået et godt stykke på vej.

www.hum.au.dk/musik/nmk2000/ 

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007