Tidsskrifter og bøger fra Humaniora [HUMavisen 31]

Carl Erik Kühl ser i dette arbejdspapir nærmere på dirigentens rolle som leder af et orkester, og dermed hans rolle i en samspilssituation der fordrer en central koordinering varetaget af én person. Ledere findes overalt – også hvor der ikke er brug for dem, men undertiden kan de slet ikke undværes. Således undersøger Carl Erik Kühl hvorfor og hvornår en musikopførelse har brug for en leder i form af en dirigent.

Teori som en integreret del af fiktive værker

Svend Erik Larsens tese i dette arbejdspapir er ifølge ham selv enkel og simpel: teori er en integreret del af fiktive værker, ikke en begrebskonstruktion der påtvinges værkerne udefra. Ifølge Svend Erik Larsen fokuserer denne indfaldsvinkel først og fremmest på, at enhver fortolkning eller skabelse, selv af det mest unikke kunstværk, fremkalder generaliserende begrebsdannelser, og at kravet om generalitet er indlejret i ethvert værk som dets minimale iboende teoretiske dimension.

Johan Fjord Jensen

Aage Jørgensen har udarbejdet en bibliografi over Professor emeritus ved Institut for Litteraturhistorie Johan Fjord Jensens bøger, bidrag til bøger, tidsskriftartikler og avisartikler. Arbejdspapiret er en udvidet udgave af den bibliografi, der var indeholdt i festskriftet Bue og Bølge, som udkom til Johan Fjord Jensens 70-års fødselsdag i 1998.

Analyser af teatertekster og –forestillinger

Artikelsamlingen indeholder en række værkanalyser af dramatekster og teaterforestillinger, hvor formålet har været at åbne teateranalysen i forhold til den gængse metodik i drama- og forestillingsanalysen. Derfor har forfatterne frit kunnet vælge tilgang og strategier til analysen af de valgte værker, der bl. a. tæller Shakespeares Hamlet og Euripides Hippolytos.

Langsteds oprør mod den lallende ju-hu optimisme

Aktuelle teaterproblemer 45 rummer en række kulturpolitiske klummer af professor ved Institut for Dramaturgi Dr. Phil. Jørn Langsted, hvoraf de fleste tidligere har været bragt i Børne Teater Avisen. Det gennemgående tema i klummerne er et oprør mod det intellektuelle medløberi på magthavernes påfund og den lallende ju-hu optimisme, der ifølge Langsted præger dansk teater- og kulturpolitik.

Dramaturgi 50 år

1999 var 50-året for oprettelsen af Institut for Dramaturgi ved Aarhus Universitet, hvilket er hovedtemaet i instituttets årsberetning for 1999. Jubilæet fejres i årsberetningen ved at genoptrykke en række centrale tekster fra fagets historie af henholdsvis Tage Hind, Christian Ludvigsen og Jørn Langsted.

Fransk som talesprog

Det talte sprog – mere specifikt talt fransk - og undervisning i mundtlig sprogfærdighed er temaet for dette nummer af (pré)publications, hvor forfatterne diskuterer nogle af de problemer, der er knyttet hertil. Nummeret består af 4 artikler af Hanne Leth Andersen, Lene Krøjgaard, Nina Hauge og Annie Bazin.

Fransk udenrigs- og sprogpolitik

Heidi Bojsen påviser i en artikel, hvorledes den franske stat aktivt via sin udenrigspolitik forsøger at påvirke sprogpolitikken i andre fransktalende lande til fordel for det franske sprog. Formålet hermed skulle blandt andet være at fremme fransk som alternativ til engelsk. Desuden indeholder nummeret en artikel af Lene Thomsen om den franske stats opgør med kirken under den 3. republik i årerne 1879-1905, samt en artikel af Kirsten Hansen om Stendahls roman Rødt og Sort.

Humaniora ved Årtusindeskiftet

Inspireret af arrangementet Humaniora ved Årtusindeskiftet, der blev afholdt med stor succes i 1999, har CfK igangsat en ny seminarrække, der bliver præsenteret i dette nummer. I første omgang er det sprogvidenskaben, der står i centrum, mens turen på de efterfølgende seminarer kommer til en række kulturhistoriske, æstetiske og filosofiske emner.

Desuden indeholder nummeret en oversigt over efterårets øvrige arrangementer i CfKs regi, samt en række projektbeskrivelser fra centrets forskningsansatte.

Åbning af Jean Monnet Centret i Århus

Historiefaget efter postmodernismen

Det seneste nummer af Den jyske Historiker er opstået i kølvandet på det pres, som historiefaget gennem de sidste 20 år er blevet udsat for fra den såkaldte postmodernisme. Ikke alle kritikpunkter i det vidtfavnende postmoderne repertoire er ifølge tidsskriftets redaktør lige overbevisende, men en række historikere har valgt at tage den postmoderne udfordring alvorligt og forsøgt at bruge den konstruktivt. Blandt bidragyderne er blandt andet Claus Møller Jørgensen, Nina Kofoed, Niels Brimnes og Jan Ifversen.

Forfald og Fremskridt

Forfald og fremskridt har, lige siden den kendte del af antropologien opstod engang i antikken, været centrale begreber for en systematisk forståelse af udfoldelsen af menneskehedens geografiske og historiske forskelle, hvilket Ole Høiris ser nærmere på i dette arbejdspapir.

Kontur – Nyt tidsskrift

Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning ved Aarhus Universitet har udgivet et nyt tidsskrift, Kontur, der i år udkommer med 2 numre – derefter med tre numre om året. Kortlægning, der er temaet i dette første nummer, belyser med mange indfaldsvinkler bogstaveligt og billedligt en kulturanalytisk måde at se begivenheder, kulturelle fænomener og grænsedragninger på.

Opsang til de studerende

Institutavisen fra maj indeholder en oversigt over efterårets udbud på overbygningen. Desuden er der nyt fra studienævnet og fagudvalget samt en omtale af nye bogudgivelser fra instituttets medarbejdere. Institutavisen fra juni indeholder, udover nyt fra studienævnet, fagudvalget, studievejledningen og biblioteket, en opsang til de studerende fra lektor Søren Hein Rasmussen om, at de studerende skal lære at undgå forstyrrende videnskabelighed, når de skriver eksamensopgaver. Hvad denne forstyrrende videnskabelighed dækker over, uddybes både muntert og skarpt i artiklen.

J. L. Borges

Variaciones Borges er et tidsskrift for filosofi, semiotik og litteratur, der to gange om året udgives af J. L. Borges Center for Studies & Documentation ved Aarhus Universitet. Tidsskriftet udkommer på både spansk, fransk og engelsk. Hovedparten af de i alt 17 artikler tager udgangspunkt i eller dele af den spanske filosof J. L. Borges værker.

Visioner om samtidskunsten

Dette nummer af passepartout - med titlen Nu - er anden halvdel af to numre, der indrammer årtusindskiftet. I efteråret 1999 udkom nr. 14 under titlen Før, som kastede et blik på de historieskrivende mekanismer i kunsthistorien. Denne gang forsøger forfatterne til de i alt 19 artikler at indkredse samtidskunstens aktuelle tilstand og bringe visioner om dens fremtid.

Leonardo da Vincis Klippemadonna

Rosenholmeren indeholder denne gang en artikel af Jacob Wamberg omhandlende Leonardos billede Klippemadonna. Derudover byder nummeret blandt andet på en artikel af Mikkel Bentsen om begrebet sorg, samt en artikel om hollandsk indvandring i Danmark i 1500-tallet.

Bøger

Notaren i latinsk middelalder

Mange retshistorikere har gennem de sidste 100 år beskæftiget sig med begrebet retlig reception, dvs. de har set på, hvordan ude fra kommende retsprincipper kan supplere eller erstatte lokal ret. Det problem, som retshistorikerne især har ønsket at forklare, har været, hvordan romersk og kirkelig ret har kunnet danne grundlag for en egentlig fælleseuropæisk ret.

Professor i retshistorie ved Aarhus Universitet Ole Fenger bidrager med Notarius publicus til denne forklaring ved at pege på og belyse notarens funktion, som bestod i at udforme og bekræfte dokumenter med den virkning, at de fik beviskraft i retssager for verdslige og gejstlige domstole i middelalderen og siden. Notarkunsten har ikke tidligere været behandlet i en samlet og sammenlignende fremstilling, hvor også danske forhold indgår. Bogen viser, at notarens rolle i det danske materiale falder nøje ind i det europæiske mønster.

Forholdet mellem krop og sjæl vendes på hovedet

Siden antikken har videnskaben antaget, at fornuften er det primære og biologien det sekundære, ligesom middelalderens kristne mente, at sjælen var den egentlige og udødelige bestanddel, mens kroppen blot var et dødeligt vedhæng.

Professor i retsvidenskab ved Aarhus Universitet vender denne videnskabelige rationalisme på hovedet. Ved at bruge biologien som sit udgangspunkt fremstiller han fornuften som et redskab for vores gener på linie med andre værktøjer som vores sanser og drifter. Set i det lys er der ifølge forfatteren intet mærkeligt i at moderne sprogfilosofi og teologi derved bliver et uvurderligt redskab – også inden for jura.

Sandheden har mange ansigter, og bestemte sandheder defineres af det perspektiv, man anlægger eller det emne man vil belyse. På denne måde kan sprogfilosofien og videnskabsteorien ifølge Stig Jørgensen spille en stor rolle i vores forståelse af problemstillinger inden for lovgivning og retspraksis.

Historien om Det konservative Folkeparti

Omdannelsen af partiet Højre til Det konservative Folkeparti i 1915 var et forsøg på at oprette et egentligt middelstandsparti i Danmark, og partiet fik et program, der var et brud med Højres antidemokratiske ideologi. Betydelige kredse fra Højre fulgte dog med over i det nye parti uden at føle sig forpligtet af programmet, og fra starten udviklede der sig en kamp mellem en højrefløj, kaldet storindustrifløjen og en venstrefløj, kaldet middelstandfløjen.

Arkivar og seniorforsker Jørgen Fink ved Erhvervsarkivet i Århus viser, hvorledes dette ideologiske opgør efterhånden blev viklet uløseligt ind i Danmarks indenrigspolitiske problemer i kølvandet på 1. verdenskrig i et kompliceret forløb, hvis tråde bliver søgt udredt i bogen.

Analyse af integrationsprocessen i EU

EU er omstridt – ikke kun i den offentlige debat. I den akademiske diskussion findes der i dag endnu ingen entydige definitioner af EU-samarbejdet. Ligeledes eksisterer der stor uenighed om, hvordan EU fungerer, og især indenfor politologien og historievidenskaben har man haft en teoretisk debat om, hvad der er drivkræfterne bag den europæiske integrationsproces. Bogen er den første samlede analyse af såvel de vigtigste politologisk som nye historievidenskabelige tilgange til en forklaring af den europæiske integrationsproces, hvorfor den kan benyttes som en generel introduktion til den teoretiske debat herom.

Opslagsværk om maori myter

Bogen er et opslagsværk om maori myter, legender, religiøse forestillinger, folklore og historie. Bogen indeholder over 300 opslagsord, som samlet giver et indtryk af maoriernes komplekse verdenssyn.

Fra midten af 1840erne skrev stammerådene fortællinger, legender, myter og historiske begivenheder ned, og denne praksis varede indtil begyndelsen af det 20. århundrede. På denne måde er maoriernes myter, legender og fortællinger bevaret i stor målestok, hvilket forfatteren har søgt at systematisere i dette opslagsværk.

Tryllevisens verdenssyn

Rita Geertz har undersøgt de middelalderlige trylleviser ved hjælp af tre videnskabelige discipliner: folkloristik, kirkehistorie og religionsvidenskab. Trylleviser er den særlige gruppe af folkeviser, som handler om overnaturlige væsners indgriben i menneskets liv, om onde stedmødre der forvandler uskyldige jomfruer og kække ungersvende til umælende dyr etc. Bogen ser på overlevering og kilder, folkevisens forskningshistorie og først og fremmest på tryllevisernes verdenssyn både kosmologisk, teologisk og antropologisk.

Hvad er identitet?

Bogen sætter fokus på det altid aktuelle spørgsmål om, hvad identitet er, og hvordan identitet opstår, udvikler og ændrer sig. Specielt interessant er det, at bogen ser på, hvor vigtig en politisk ressource det er at have magt til at definere og pålægge befolkningsgrupper en bestemt identitet.

Bogen undersøger identitet ud fra en etnisk og national, men også psykologisk synsvinkel. I sin diskussion af begrebet identitet kommer bogen således vidt omkring lige fra aristokratiet i Polen til kristne og muslimer i Palæstina og til urfolket i Australien. Andre temaer inkluderer kvinders optagelsesceremonier på New Guniea og fragmentering.

Den skandinaviske velfærdsstat

I dag opfattes de fleste moderne stater i Europa som velfærdsstater, men disse velfærdsstater er indrettet efter vidt forskellige principper. Kun i de nordiske lande er velfærdssystemet bygget op på universalistiske ordninger, dvs. ordninger der principielt er ens for alle borgere. Bogens forfattere undersøger i en række artikler med forskellige temaer, om den nye kirke, som fødtes i Skandinavien med reformationen, har haft betydning for den særlige udformning de skandinaviske velfærdsstater har fået.

Kunsten at studere

Flinten i arkæologien

Flinten indtager en central position i det arkæologiske studie af vores ældste forhistorie. Når de fleste andre materialer er blevet ødelagt af tidens tand, ligger flinten stadig næsten uforandret tilbage. Studiet af flinten i en arkæologisk sammenhæng er de seneste år blevet mere og mere avanceret, og bogen bringer den første danske oversigt over de analyse- og dokumentationsmetoder der anvendes i flintstudierne. Vægten er lagt på en gennemgang af de forskellige metoders anvendelsesmuligheder og ledsages af eksempler fra stenalderarkæologiens verden samt omfattende litteraturhenvisninger.

Ulfborg mellem hav og hede

Med udgangspunkt i emnerne landskab og bebyggelse undersøges Ulfborg Herred i Vestjylland indtil år 1700. Udgivelsen er resultatet af et stort tværfagligt forskningsprojekt med mere end 20 projektdeltagere fra både naturvidenskab og humaniora og behandler både det vestjyske landskabs dannelse og udvikling, vegetationsforhold, arkæologiske fund fra jernalder og vikingetid og ejendomsfordelingen i området før reformationen. Bogen er rigt illustreret med næsten 300 fotografier, tegninger, kort og forklaringsbokse.

Fæle lugte og gode dufte

I dette nummer af Humaniora beretter Erik Exe Christoffersen fra Dramaturgi om det usædvanlige møde mellem forskning og kunst som fandt sted i marts i år, da Odin Teatrets kunstneriske leder og instruktør, Eugenio Barba, sammen med truppen gæstede Dramaturgi og vendte op og ned på den normale undervisning. I en måned blev næsten al undervisning og forskning planlagt og udført i fællesskab og et mødested for forskning, undervisning og kunstnerisk skaben blev stablet på benene. I en artikel baseret på et etnografisk feltstudie foretaget i en lille landsby på Java fortæller Vibeke Marie Rasmussen om den rolle som lugte, både velduftende og ildelugtende, spiller i det sociale liv. Undersøgelsen baserer sig på landsbyens fødselsritualer hvor de gode dufte bliver brugt til at besegle det gode liv, mens de fæle lugte i værste fald kan føre død med sig. Herudover rummer Humaniora bl.a. artikler om globaliseringen som en udfordring til vores nationale tilhørsforhold og dansk som videnskabssprog i den internationale forskning.

Umberto Eco og semiotikken

Det 4. bind i Aarhus Universitets serie "Spørg Aarhus" har set dagens lys. I dette bind sætter Finn Frandsen fokus på Umberto Ecos omfattende forfatterskab af bøger om semiotik og undersøger de centrale begreber og problemstillinger, inspirationskilder og udviklingslinjer i Umberto Ecos teori om fortolkning over en periode på næsten 40 år, helt fra "Det åbne kunstværk" (1962) og til den semiotiske afhandling "Kant og næbdyret" (1997).

Festskrift til Jens Cramer

Jens Cramer bliver i forbindelse med sin 60-års fødselsdag fejret med dette festskrift af sine medarbejderne ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Festskriftet indeholder i alt 19 artikler, der er inddelt i fire hovedtemaer. Første tema er tilegnet fødselaren selv, andet tema litteraturen, tredje tema sproget, mens fjerde tema indeholder to artikler om ytringsfrihed og administration.

Senmiddelalderens europæiseringsproces

Danmark blev i en hidtil uset grad integreret i Europa i senmiddelalderen. Bogen bidrager med sine 16 artikler til at give et svar på, hvordan forholdet var mellem Danmark og det øvrige Europa. Ifølge bogen kan den europæiske kontakt ses på mange områder. Berøringsfladen gik således fra politik og diplomati over handel og økonomi til sproglig og kulturel indflydelse. Europæiseringsprocessen kom således til at omfatte bredere kredse i samfundet end i middelalderens første del. Nu var det ikke kun samfundets top, men også borgerne i købstæderne og bønderne på landet, der blev berørt at europæiseringen. Blandt bidragyderne til bogen er blandt andet Troels Dahlerup, Poul Enemark og Bjørn Poulsen fra Historisk Institut, Aarhus Universitet samt Per Ingesman fra Institut for Kirkekundskab, Aarhus Universitet.

Dansk og europæisk kultur.

Bogen behandler det altid aktuelle spørgsmål om den gensidige påvirkning mellem dansk og europæisk kultur fra et nyt og anderledes synspunkt, nemlig det religiøse. De fire bidragydere til bogen har valgt at undersøge det religiøse aspekt fra forskellige synsvinkler.

Kirkehistorikeren Jakob Balling giver et historisk rids og undersøger i et senere afsnit forholdet mellem protestantisme og demokrati. Historikeren og kulturforskeren Uffe Østergård ser på, hvad der er særlig europæisk ved den europæiske civilisation. Litteraturhistorikeren Hans Hauge diskuterer fænomenet civilsamfundet og undersøger i et senere bidrag forholdet mellem dansk kirke og europæisk dannelse. Endelig bidrager religionssociologen Ole Riis med en artikel om danske kristnes holdninger til europæisk integration.

Bogen er sammen med den samtidig udsendte Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten en del af en skriftserie fra Center for Europæisk Kirkeret og Kirkekundskab.

Landsby fra ældre jernalder kortlagt

Nær ved Hornslet på Djursland lå for 2000 år siden en stor landsby. Landsbyen var beboet i en periode på 400 år og blev forladt omkring år 200 efter Kristi fødsel. For få år siden kom sporerne af landsbyboernes huse og grave igen for dagens lys, og i 1995 kunne Kulturhistorisk Museum i Randers gøre status over sine omfattende undersøgelser på stedet. Man havde afdække sporerne efter sammenlagt 150 huse og 35 grave, og efter omfattende arkæologiske og naturvidenskabelige analyser af fundmaterialet er det i denne bog muligt at beskrive landsbyens 400-årige historie. Bogen behandler i 7 kapitler områdets topografi, kronologi, økonomi, bebyggelse og samfundsstruktur. I disse analyser inddrages et stort materiale fra det øvrige Danmark, og på det grundlag er bogen med til at give et nyt bud på, hvordan de økonomiske og sociale forhold var i ældre jernalder.

Danmarkshistorie til det nye årtusinde

Den hidtil største udgivelse fra Aarhus Universitetsforlag med et førsteoplag på 2500 eksemplarer har set dagens lys med den nye "Danmarks historie - i grundtræk". Syv historikere - alle fra Historisk Institut - tegner et billede af landets udvikling fra den første statsdannelse og helt op til i dag. Fokus ligger blandt andet på Danmarks placering i Europas omtumlede tilværelse i politik og krig og på landets udvikling fra landbrugssamfund til demokratisk funderet informationssamfund.

Selvom de syv skribenter er specialister inden for hver deres område og har en forskellig stil, har man forsøgt at skabe sammenhæng og en rød tråd gennem værket.

Helge Paludan tager sig således af den tidligste periode før 1332, Erik Ulsig behandler senmiddelalderen 1340-1523, Carsten Porskrog Rasmussen nyere tid indtil 1720, Gerda Bonderup står for tiden indtil 1848, Erik Strange Petersen for perioden 1848-1914, Henning Poulsen skriver om de to verdenskrige og mellemkrigsperioden og Søren Hein Rasmussen følger udviklingslinjerne op til i dag.

De 416 sider er således en komprimeret, handy oversigt over de væsentligste lange linjer i Danmarks historie. Den henvender sig til en bred læserkreds og er også rettet mod historieundervisningen i gymnasiet, på seminariet og på universitet.

Krig og korstog

Med det nye temanummer af Den jyske historiker behandles et emne som ikke er blevet berørt i bogform og på dansk siden 1868: middelalderens korstog og Norden. Korstogene er et af de hurtigst voksende emner i den europæiske historieforskning netop nu og studiet af korstogene er vigtigt for at opnå en generel forståelse af det middelalderlige samfund. Nummeret indledes med Kurt Villads Jensens oversigt over udviklingen i den internationale korstogsforskning og Kurt Villads Jensen behandler i en senere artikel også det danske engagement i korstogene frem til 1200. Ane Bysted tager fat på emnet aflad og Carsten Selch Jensen undersøger hvordan borgerne i byerne langs Østersøen spillede en central rolle i de baltiske korstog. Torben K. Nielsen bliver indenfor det baltiske med sin artikel om den kristne mission og militære overvindelse i området. I den sidste temaartikel skriver Iben Fonnesberg Schmidt om hvordan kongemagten og kirken konsoliderede deres magt i de områder der blev erobret under korstogene.

Døden på skrift

Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1940 er den europæiske og nordiske litterære modernisme stærkt optaget af døden som tema. "Dødens værk" analyserer en række eksempler på litteraturens behandling af emnet døden blandt andet hentet fra August Strindberg, Johannes V. Jensen, Thomas Mann og mange flere. Dette sker blandt andet ud fra de tekstlæsningsmetoder som den samtidige psykoanalyse udviklede og som byggede på et ønske om at overvinde tabs- og dødserfaringer via sproget.