JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Tværgående forskning kræver humanister

275 mio. kr. til tværgående forskergrupper

19. februar 2001

Af Bente Kristiansen
Redaktør, magasinet Humaniora

Regeringen afsætter nu 275 millioner kroner til "Større Tværgående Forskergrupper". Målet er store helhedsorienterede forskningsprojekter på tværs af fagområder eller forskningsinstitutioner og -sektorer. Det åbner mulighed for, at humanister indgår i eller skaber helhedsorienterede forskergrupper. Det kan både være på tværs af humanistiske forskningsområder og på tværs af videnskabsgrenene, da der er stor interesse for, at humanistiske forskere deltager aktivt i andre videnskabers forskningsområder, hvor ny forskning rejser vigtige humanistiske spørgsmål.

Statens Humanistiske Forskningsråd mener, at den humanistiske forskning har vigtige bidrag i forhold til de fire temaer, som regeringen har fastlagt for Større Tværgående Forskergrupper:

o Netværkssamfundet, IT-læring og pædagogik og Integreret produktion

o Opfølgning på kortlægningen af det humane genom

o Sundhedsfremme, miljø og fødevarer

o Bæredygtig energiforsyning og -produktion

Netværkssamfundet og IT

–Temaet "Netværkssamfundet" rummer meget humanistisk forskning, mener lektor Kirsten Weber, Roskilde Universitetscenter:

–Blandt andet er det relevant at få afklaret begrebet "netværkssamfund" i forhold til andre begreber om "samfundet", hvilke uudsagte forudsætninger trækker det med? Og de forandrede betingelser for at lære i bred forstand. IT's betydning såvel for skole og uddannelse, som for læring i hverdagsliv og livsforløb. Generations- og kønsforskelle, sociale differentieringer og polariseringer - hvem er på nettet i hvilke dele af verden med hvilken funktion – er også relevante forskningsområder.

–Og netværkssamfundet handler også om demokrati, påpeger lektor Ansa Lønstrup, Aarhus Universitet.

Hun ser muligheder for projekter inden for multimedieområdet, fx den æstetisk-kulturelle dimension (interaktiv lyd, billeder, tekst m.m.) og dens betydning for kompetence i forhold til demokratisk deltagelse.

–Integreret produktion (computer integrated manufacturing) handler jo om, hvordan man får produktionen til at hænge sammen ved hjælp af IT - i modsætning til samlebåndsproduktion (assembly line). Her er det oplagt at undersøge den subjektive erfaring af arbejdet, fx tids- og rumstrukturer i folks hverdagsliv, arbejdsbegreber, arbejdsmoral og autoritetsstruktur. Men også kvalifikationerne, fx almen kvalificering contra konkrete færdigheder og de kønsspecifikke reaktioner på ændrede produktionsformer er væsentlige.

Det humane genom

Kortlægningen af det menneskelige genom og de hastige fremskridt inden for bio-genetisk forskning rejser mange humanistiske spørgsmål. Docent Nini Prætorius, Københavns Universitet, mener, at den tekniske mulighed for at fravælge "uønskede" arveanlæg og for genetisk manipulation af den menneskelige arvemasse, gør det tvingende nødvendigt at den bio-genetiske forskning indgår i samarbejde med forskning om de samfundsmæssige, kulturelle og etiske konsekvenser:

–Genetisk manipulation kan givet betyde afgørende ændringer i oplevelse af identitet, af familiemæssige, etniske, sociale og samfundsmæssige tilhørsforhold, siger hun.

–Og med patentsikret ejendomsret til gener og genteknologi, er det yderst påkrævet at have både humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i, hvordan beslutningerne på disse afgørende områder kan sikres folkelig politisk indflydelse, påpeger Nini Prætorius.

Sundhedsfremme, miljø og fødevarer

Professor Poul Holm, Syddansk Universitet, ser også humanistiske vinkler i temaet om sundhedsfremme: - Kost er andet end kilojoule og fødevaresikkerhed. Det, som mennesker spiser, er forbundet med betydning og har en historie. Humanister kan afdække de dybtliggende valg omkring samfund og kultur, som ligger i vores valg af kost, både med hensyn til fremstilling, sammensætning og ønsker til fremtidig udvikling. Industrialiseringen af Danmark skete ikke mindst gennem en effektivisering og videnskabeliggørelse af fødevareindustrien, og Danmarks fremtidige erhvervsstruktur vil fortsat i høj grad afhænge af vores evne til at spille en fremtrædende rolle på verdens fødevaremarked. Men det sidste årtis debat om økologisk landbrug, brugen af kemikalier i fødevareproduktionen og ændringer i kostsammensætningen for nye generationer rejser en række spørgsmål ved vores måde at tænke og indrette ikke blot den egentlige fødevaresektor, men også relaterede forbrugsvaner og familiemønstre. Derfor vil det være oplagt, at humanister indgår i samarbejde med fx sundhedsvidenskabelige forskere.

–Forskning i miljø, siger Ansa Lønstrup, kan forstås bredt som forskning i den humane synsvinkel på arbejds- og boligmiljøet: menneskets placering i og oplevelse af bygninger, landskaber og soundscapes ("lydskaber" som bystøj, arbejdsstøj, musik og lyd).

Opslaget kan læses på www.forsk.dk/opslag

Yderligere oplysninger om Større Tværgående Forskergrupper kan fås ved henvendelse til Forskningsstyrelsen, fuldmægtig Bente Møller (tlf. 35 44 63 75, e-mail: bmo@forsk.dk) eller fuldmægtig Jacob K. Hansen (tlf. 35 44 63 59, e-mail: jkh@forsk.dk).

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden