JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Romanen og verden

Karen-Margrethe Simonsen: Epik og metafysik i den moderne spanske roman

Kan en roman repræsentere verden? Det er et klassisk, litteraturteoretisk spørgsmål. Forfatteren, der er adjunkt ved Institut for Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, påtager sig at svare på det i bogen, der er en omarbejdet version af hendes ph.d-afhandling. Hun tager udgangspunkt i fire spanske romaner fra det 20. århundrede og den litteraturhistoriske behandling af dem, og hun når frem til, at diskussionen om romanens realisme overflødiggøres, når først epikken tages alvorligt. Betydningen eller meningen i romanen er nemlig vævet ind i dens episke form, og mening og komposition bliver dermed to sider af samme sag.

Karen-Margrethe Simonsen har tidligere udgivet Fortolkning og litteraturkritik – dekonstruktion, pragmatik og holisme. Hun er anmelder ved magasinet Standart.

Fotografier der udfordrer

Lars Kiel Bertelsen: Fotografiets grå mytologi

Denne bog er noget så usædvanligt som et dansk indlæg i den internationale fotografihistorie. Lars Kiel Bertelsen, der er adjunkt på Institut for Kunsthistorie på Aarhus Universitet, behandler i afhandlingen den nyeste udvikling inden for fotografiet og de muligheder den nye digitalteknik giver.

Bertelsens tese er, at fotografiet er tidens vigtigste og mest betydningsfulde billedmedie, som alle mennesker støder på alle vegne. Selvom de færreste tænker over, hvad de egentlig ser. Og at digitaliseringen af mediet derfor udfordrer opfattelsen af, hvad et fotografi egentlig er.

Lars Kiel Bertelsen har tidligere udgivet bogen Fotografi og skulptur og en række artikler om fotografi og beslægtede emner.

Landskabshaver og kvindestatuer

Elin Andersen & Karen Klitgaard Povlsen (red.): Tableau – det sublime øjeblik

I tidsrummet 1750-1850 kom tableauet på mode inden for flere kunstarter, og i samme periode kom begrebet det sublime for alvor til at indtage en central placering i den æstetiske debat. Det handler denne bog om. Artiklerne er primært skrevet af forskere ved Aarhus Universitet, og de behandler mangfoldigheden i den historiske bevægelse. Lige fra modestrømninger og patriotiske hyldester til sjælens allerinderligste bekendelser. Undervejs belyses og afkodes tableauet i et facetteret, tværfagligt samspil mellem skribenterne, hvis artikler blandt andet bærer titler som ’Kvinden som statue i den romantiske litteratur’, ’Landskabshavens tableauer’, ’Den sublime gestus som tableau hos Diderot’ og ’Standsningens attitude i krop og tekst’.

Det sublime øjeblik indtræffer, når en kropslig handling standses, og et stillbillede, et tableau eller en attitude etableres. Det er disse standsningens tableauer, bogen analyserer. Tableauer, som ikke alene fascinerede inden for etablerede kunstarter som drama, dans, maleri, skulptur og litteratur, men også i aristokratiets saloner og bag gardinerne i borgerskabets stuer.

Humanistiske tidsskrifter

Vandfanget 1/2001

Institutbladet for Nordisk Sprog og Litteratur udkommer 4 gange årligt. I årets første nummer af bladet præsenteres en temasektion med diskussion af den humanistiske forskning: hvori består den, hvad skal vi med den og hvorledes knytter den an til undervisningen? Bidragydere er blandt andre Bodil Marie Thomsen og Henrik Jørgensen, der begge underviser på instituttet. Herudover bydes der bl.a. på et interview med forlagsdirektør for Gyldendal, Johannes Riis, en nyttig kalender, et hav af anmeldelser samt debatindlæg om bl.a. instituttets omdiskuterede kopieringsordning.

Ny politisk kunst i Østrig

Arbejdspapirer 91-01

Billedet af Østrig som landet, der aldrig fik gennemført en ordentlig oplysning ’nedefra’ og derfor stadig hjemsøges af ’nazistiske’ tiltag, er kendt. Kunne kunsten tænkes at være et korrektiv og en mulig drivkraft til at komme ud af dette fortidens hængedynd? Jan Bäcklund tager pulsen på en ny post-haider’sk kunst, som er oprørsk, politisk og provokerende. I opposition hertil står den (gængse?) småborgerlige kunstopfattelse, der med sin fortidslængsel blot står i stampe og bekræfter det bestående.

Forskellig forskning fra Fransk

(pré)publications 181

Det seneste forskningstidsskrift fra Fransk har ikke noget samlende tema, men er derimod sammensat af tre vidt forskellige artikler. I den første undersøger Erik Hermansen vilkårene for at sammenligne film og romaner, med særligt henblik på tidsaspektet og med udgangspunkt i den franske litteraturkritiker Genette. Den anden artikel, skrevet af Lotte Garsdal m.fl., er en undersøgelse den litterære mytedannelse omkring forfatteren J.G. Le Clezio. Og til sidst præsenteres en artikel af Anja Nørby Sørensen om den aktuelle franske regionalsprogsdebat.

Forskning og samfund

Årsberetning 2000 fra Forskningsforum, forskningsrådene og Forskeruddannelsesrådet

En ny kontrakt mellem forskning og samfund er i disse år på tale. Forskningen skal integreres i samfundslivet, og forskerne skal være leveringsdygtige i viden om spørgsmål, der har betydning for samfundets udvikling, lyder visionen. Hvilke muligheder og konsekvenser dette måtte indebære står bl.a. til debat i ’Årsberetning 2000’. Desuden gives en lang række smagsprøver på ny forskning, der har modtaget støtte fra Forskningsrådene. Indenfor Humaniora gælder det bl.a. to forskningsfælleskaber omkring henholdsvis dansk middelalder og nyrealisme i nutidskunsten.

Specialedebat på Historie

Institutavisen nr. 5 og 6

Specialet er til debat på Historisk Institut. Centralt i de to nye numre af Institutavisen står spørgsmålet om specialets berettigelse – en debat, der også har kørt i Magisterbladet for nylig. Specialet er "et meningsløst helvede", et "nedbrydende og ubrugeligt projekt, der alene er rettet mod en forskerkarriere", skriver den studerende Mads Elleberg Petersen. Der er både "mål og mening med specialet", svarer lektor Carsten Porskrog Rasmussen igen. Og så kører debatten.

Ellers byder de to numre på indlæg om alt fra Thuleradaren og institutfester til Spaniensfrivillige og problemer med lokalerne på instituttet.

Peep Show

p.o.v. nr. 11

Tidsskriftet fra Institut for Informations- og Medievidenskab sætter denne gang fokus på tre nye kortfilm: Las Nueve Vidas af Petri Kotwica, Peep Show af Charlie Call og Kleingeld af Marc-Andreas Borchert. Der er interview med de tre instruktører, og danske og udenlandske forskere behandler forskellige aspekter af filmene. Derudover er også optrykt det originale manuskript til Peep Show.

128 sider. Marts 2001. Kan rekvireres på www.imv.au.dk eller ved henvendelse til Richard Raskin (red.), Institut for Informations- og Medievidenskab, Niels Juels Gade 84, tlf. 8942 1973.

Hollywoodfilm fra det græske øhav

SFINX nr. 1, 2001

Noget så usædvanligt som en reportage fra optagelserne af en ægte Hollywood-film. Det er hvad tidsskriftet fra Institut for Klassisk Arkæologi byder på denne gang. Filmen hedder Kaptajn Corellis mandolin, har Nicholas Cage, John Hurt og Penélope Cruz i hovedrollerne og får premiere til maj. Instruktøren John Madden stod også bag forrige års hit Shakespeare in Love, og grunden til at filmen optræder i SFINX er, at den er optaget på den græske ø Kefallenia i det Joniske Hav.

Museumsinspektør, mag.art. Karsten Kjer Michaelsen besøgte øen, mens filmoptagelserne stod på, og han rapporterer blandt andet om de lokales forhåbninger til filmen. Det nye nummer af Sfinx behandler derudover emner som elskov og nys, en middelalderrejse fra Tanger til Beijing, et usædvanligt museum i Rom og skeletter i Karthago. Bladet er rigt illustreret med farvefotos.

En mand fra Kennewick

CfK Nyt nr. 34

Centralt i nyhedsbladet fra Center for Kulturforskning er to længere indlæg: Centerleder Ole Høiris behandler fundet af den såkaldte Kennewick-mand i USA, og psykolog Marianne Hedegaard redegør for kompetence som grundkategori i forbindelse med børn og unges læring. Der er desuden en beskrivelse af det projekt, centrets nye ph.d-studerende Jeanett Bjønness arbejder på – det handler om prostitution, køn og identitet – en arrangementskalender og præsentationer af nye udgivelser fra centrets ansatte.

Ret og demokrati

Slagmark nr. 30

Kan ret og demokrati fungere uden statens indblanding? Det er et aktuelt spørgsmål inden for retsfilosofi og demokratiteori, og derfor er det temaet i det nyeste nummer af tidsskriftet fra Institut for Idéhistorie. Stillere af spørgsmålet henter primært deres inspiration i nyere poststrukturalisme og systemteori, og de konfronteres her med mere traditionelle forsøg på at rekonstruere den demokratiske retsstat inden for oplysningstraditionen.

Slagmark nr. 30 byder på oversættelser af de udenlandske teoretikere Claude Lefort og Jürgen Habermas og bidrag fra en række danske forskere på området.

Fransk grammatik

(pré)publications 180

En hel grammatikbog. Det er faktisk, hvad man får med det nyeste nummer af tidsskriftet fra Institut for Romansk Filologi. Povl Skårup, der har undervist på instituttet indtil sidste år, redegør over 54 sider for forskellige aspekter af fransk grammatik – lige fra sætningsmodeller og sætningsanalyse til ordklasser, tempus og bøjninger. Målgruppen er primært førsteårsstuderende, men ældre studerende kan med Skårups ord også "godt læse med".

Lovtaler og imitationspoetik

Agora nr. 1, 2001

For første gang i lang tid har det fælles institutblad for henholdsvis Oldtids- og Middelalderforskning og Klassisk Arkæologi optrykt en studenteropgave – denne gang om et begreb i Gorgias’ Lovtale over Helena. Ellers byder nummeret på artikler om det pastorale i Longus’ Dafnis og Chloe, semantiske forskydninger i det 18. århundredes imitationspoetik og en undersøgelse af oprindelsen for Aby Warburgs motto "Der Liebe Gott steckt im Detail".

Komma eller koma

Vandfanget nr. 2

Der er debat om de nye kommaregler i det nyeste nummer af institutbladet fra Nordisk. Spørgsmålet, der stilles på lederplads, er Komma eller Koma? Og svarene, der gives, kommer fra henholdsvis lektorerne Henrik Galberg Jacobsen og Ole Togeby og de studerende Rikke Toft, Signe Mølby og Jens Christian Ling. Underviserne går ind for det såkaldte ’nye komma’, de studerende er imod. Ellers byder Vandfanget denne gang på interview med forfatteren Thøger Jensen, et nyskrevet prosastykke med samme forfatter og anmeldelser af faglitteratur, prosa og lyrik.

Værktøjer for humanister

At lære at studere

Savner man gode råd til studielivets daglige trædemølle, kan man med fordel anskaffe sig Samfundslitteraturs metodeserie, der netop er udkommet i nye og forbedrede udgaver. To af hæfterne handler om notatteknik og mundtlig fremstilling. Førstnævnte giver gode tips om hvordan man tager notater, der faktisk kan bruges når man skal bruge dem. Sidstnævnte giver vejledning i at holde oplæg for sine medstuderende eller i eksamenssammenhæng. Tiltrængt? – forær den til din sidemand!

Nyttig vejledning i opgaveskrivning

I samme serie som ovenstående, og ligeledes i nye reviderede udgaver, er udkommet tre vejledninger i skriftlig praksis på videregående uddannelser. Klart sprog handler om hvordan man skriver opgaver i et funktionelt og effektivt sprog – og om hvad der generelt betragtes som godt sprog i akademiske tekster. Formalia i opgaver giver retningslinier for hvordan studerende bør udforme fx noter og bilag, indholds- og litteraturfortegnelser etc. Desuden behandles layout og typografi. Den tredje og sidste handler om den nødvendige, men desværre evindeligt problematiske Problemformulering. Eksempler i denne er taget fra de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvorfor den selvfølgelig retter sig primært mod studerende på disse.

Specielt for specialesumpere

Studerende der er i gang med deres afsluttende opgave kan måske finde støtte for deres eventuelle rådvildhed i Specielt om specialer. Her vejledes blandt andet i problemformulering, afgrænsning af stof, metodebrug, disponering af plads, tid, mv., bedst mulig brug af kilder, samt i hvordan man kæmper sig ud af den berygtede og frygtede specialesump.

I Samfundslitteraturs serie af hjælpehæfter til studerende på videregående uddannelser deles der gavmildt ud af erfaringer, som de to forfattere har fået via deres arbejde på Formidlingscentret ved Københavns Universitet.

PR for viderekomne

Mie Femø Nielsen (red.): Profil og offentlighed

Public relations er et område, der forskes mere og mere i på de danske universiteter. Især RUC er langt fremme inden for PR-forskningen. Denne antologi beskæftiger sig med alle aspekter af emnet, og fokus er på hvordan eksperter sættes i tale i medierne, casting af store virksomheder til gode historier i pressen og virkelighedskonstruktioner som følge af sådanne iscenesættelser.

De 11 artikler i antologien er skrevet af forskere fra primært RUC og KU, og bogen henvender sig til såvel studerende inden for kommunikation, medier og samfundsfag som fastansatte informationsmedarbejdere, ledere og politikere.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007