Bøger fra Aarhus Universitetsforlag:

Fødsler i det skjulte

Det er sjældent i dagens Danmark, at en kvinde føder et barn i hemmelighed for dernæst at smide det i havet.

Ikke desto mindre har dette være den eneste mulige udvej for ugifte unge kvinder gennem flere århundreder. Lektor i kriminologi ved Aarhus Universitet, Beth Grothe Nielsen, beskriver en håndfuld kvinders historier fra middelalderen op til slutningen af det 19. århundrede.

Underklassens kvinder, der sjældent har fået større historisk opmærksomhed, er med Beth Grothe Nielsens bog blevet et væsentligt kapitel i historiebogen. Bogen om de unge ugifte mødre, der blev dømt til døden, både for at dræbe deres spædbørn og for at føde i det skjulte, er nu genoptrykt på Aarhus Universitetsforlag.

Den udkom første gang på Delta Forlag i 1982.

Brugervenlig kildekritik

Den kildekritiske tekstsamling udkom oprindelig i 1978. Nu genudgives den i en brugervenlig opsætning, med nye kilder og en ny introduktion af Helge Paludan.

Tekstsamlingen er en række øvelsesopgaver til brug ved undervisningen i historisk metode I (kildekritik) ved Historisk institut, Aarhus Universitet, men kan med også anvendes til undervisningen i faget historie på seminarier, gymnasier og højskoler.

Ladakh-forskning

Ladakh er den østlige del af Kashmir med grænser til både Baltistan, Tibet og Kina. Grænserne blev dog lukket, da Kashmir i 1947 blev indlemmet i Indien. Først i 1974 blev det lille Himalaya-bjergrige igen åbnet for besøgende.

Ladakh har været udsat for en voldsom udvikling de sidste 50 år hen i mod en moderne stat med bl.a. frie valg og et moderne uddannelsessystem. Dette samt den lange isolation har gjort, at internationale hjælpeorganisationer står i kø for at starte projekter. Landet er i dag hjemsted for meget roste alternative udviklingsinitiativer, og bogens 27 artikler afspejler både bredden og dybden i den moderne Ladakh-forskning.

Emnerne er blandt andet arkæologi, arkitektur, buddhistiske og shi'itiske ritualer, politik og kvinders stilling skrevet af lokale aktivister, fagfolk og forskere, såvel som europæiske og amerikanske forskere.

Grammatik for svenskere.

For kun 128 kr. bliver det nu muligt for svenskerne at forstå os danskere.

Det er i alt fald, hvad forfatterne af en ny grammatikbog lægger op til, og med Øresundsbroen som bindeled synes det at være et ganske reelt ønske. Svenskerne skal dog ikke regne med at komme til at tale flydende dansk.

Bogens forfattere er af den holdning, at danskere, nordmænd og svenskere bør kunne tale sammen på deres respektive modersmål. Tendensen er ellers, at engelsk vinder frem som det fælles sprog mellem svenskere og danskere.

Bogen lægger vægt på at fortælle hvordan og hvornår det danske og svenske ordforråd gik i hver sin retning, så vi til dels har givet samme ord forskellig betydning og fundet forskellige ord for samme ting.

Således vil svenskerne for eksempel finde det "roligt" at en svensk "panelhöna" er en dansk bænkevarmer, forlyder det.

Den albanske oprørsleder

I dette hidtil upublicerede skrift fortæller filologen og arkæologen P.O. Brøndsted (1780-1842) om sit møde i 1812 med den albanske stammeleder Ali Pasha. Han var den tyrkiske sultans guvernør i Grækenland, men kom til at spille en stor rolle i grækernes opstand mod det tyrkiske overherredømme.

Ud over mødet med den kontroversielle despot Pascha fortæller Brøndsted også om det albanske folk, deres karakter, klædedragter osv.

Fra fremmedarbejder til flygtning

David Coleman skriver både om indvandring generelt og mere specifikt om indvandringen til Europa, samtidig med at han belyser de europæiske landes forsøg på at skabe en indvandrerpolitik.

Bogen ser blandt andet også på den avisdebat, der siden starten af 1960’erne har handlet om fremmed- og gæstearbejdere, og som fra 1980’erne primært har drejet sig om asylansøgere og flygtninge.

Kongens kald

Udgivelsen handler om Christian den VIII, der regerede i slutningen af Guldalderen. Den fokuserer på hans samlermani, der specielt drejede sig om antikker – især græske og syditalienske vaser og mønter.

Bogen leverer et nuanceret billede af Christian VIII og afslører nye sider af hans personlighed. Med kongens død nærmede Guldalderen sig også sin slutning, mens kongens samlinger stadigvæk kan ses på Nationalmuseet.

Moderne æstetik

Skriftserien Æstetikstudier kommer fra forskningsprogrammet Moderne æstetisk teori: Det æstetiskes aktuelle funktionsforandring. Dette sjette bind er blevet til i forlængelse af forelæsninger og diskussioner på projektets fortløbende Æstetisk Seminar.

Thierry de Duve var gæsteprofessor ved projektet i 1996, og dette er den første introduktion af ham på dansk. Ud over Duves indlæg om Museets etik efter Duchamp, er der syv andre artikler om blandt andet at definere fiktion og om Tarantinos Pulp Fiction.

En virksomhed at forstå

Virksomhedsteorien er oprindeligt udsprunget af en rent psykologisk tradition. Senere har forskningen udviklet sig mod en øget tværfaglighed med et kulturhistorisk fokus.

Bogen indeholder 17 bidrag fra en række fremtrædende psykologer, antropologer og filosoffer. Her er både teoretiske analyser inden for den kulturhistoriske tradition og empiriske undersøgelser af kulturel identitet, samarbejde på arbejdspladsen og undervisning af etniske minoriteter.

Borgerskabets læreanstalt

Bogen beskæftiger sig generelt med, hvad der førte til det polytekniske gennembrud og gør op med myten om, at H.C. Ørsted var eneansvarlig for udviklingen.

Efter 1780 fik borgerskabet interesse for teknologi, og der var mange diskussioner og magtkampe om oprettelsen af en polyteknisk læreanstalt. Forfatteren ser på konsekvenserne af disse magtkampe og følger den voksende kritik af skolens videnskabelige sigte.

Symmetriske vikinger

Udgivelsen byder på en samlet fremstilling af vikingetidens byggeskik i Danmark. Med udgangspunkt i materiale fra udgravninger ser forfatteren især på landsbyernes hustyper, og han kommer endvidere ind på vikingeborgenes symmetriske anlæg og de tidligste kirker af træ.

Ud over grundplaner af udgravede huse viser bogen en lang række rekonstruktioner og ser nærmere på periodens byggeteknik med forfatterens detailtegninger af vægge, døre og tage.

Fjord Jensens festhyldest

Johan Fjord Jensen var professor i almen og sammenlignende litteratur ved Aarhus Universitet fra 1974-92, og bogen udgives i anledning af, at han i 1998 fyldte 70 år.

Hans forskning spænder over et bredt felt af litteraturvidenskabelige og kulturhistoriske emner og har udmøntet sig i en række – ofte banebrydende – værker. Udgivelsen afspejler aspekter af Johan Fjord Jensens liv og forskning under hovedoverskrifterne: Møder, Kritik og Temaer.

Per Hasle: Life and Work of Arthur N. Prior – An Interview with Mary Prior.

Søren Clausen: China and Human Rights: a dialogue.

Hans Hauge: Kan man snyde i humanistisk videnskab og i så fald hvorledes?

En gruppe forskere tog utraditionelle midler i brug. Udvalgte klip fra to mr. Bean-film var anvendelige i en videnskabelig undersøgelse af, hvilke forskelle der er mellem italieneres og danskeres sprogbrug - og deres måde at fortælle en god historie på.

I seneste nummer af Humaniora gør blandt andet Niels Ole Finnemann, centerleder på Center for Kulturforskning, sig nogle tanker om den løbende konference "Humaniora ved Årtusindskiftet".

Tillige lagrer en ny cd-rom gamle, danske folkeviser. Nogle af viserne findes ikke blot i den originale form, men er også skrevet i et tillempet dansk. Udstyret med denne cd-rom, der også indeholder en ordbog, er læseren således hjulpet godt på vej med at tyde de gamle skrifter.

I mere end én forstand har Moesgård noget at gøre med den nu 150-årige Grundlov. I årene op til 1849 spillede Thorkild Christian Dahl, der dengang var ejer af Moesgård, en fremtrædende rolle som politiker.

Dahl ses i en ny bog som repræsentant for de nye tider, både som liberal og demokrat såvel i sit politiske virke og som borgerlig godsejer, og bogen følger ham og den politiske udvikling frem til grundlovens tilblivelse.

I dag opbevares et grundlovsudkast med Dahls håndskrevne kommentarer på Moesgård Museum.

I samme anledning har Landbohistorisk Selskab og Moesgård Museum udgivet T. C. Dahls dagbog, som han førte, da han sad i Den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49, "Men meest talte vi om Landboforholdene..."

"Er det til at holde ud at gå på museum?", spørger Klaus Rifbjerg. Han og 19 andre giver i Museumsformidling nr. 18 et bud på den fremtidige formidling af de gamle, danske museumssager.

Bidragene er skrevet på baggrund af de diskussioner, der foregik mellem bidragyderne på Moesgårdseminariet 1998.

Med forfatteren til forordet, Allan Berg Nielsens, ord har bidragene blandt andet udmøntet sig i en diskussion omkring det legende, didaktiske eller poetiske museum.