|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Cekvinas forårsgæster Mange gæster i helt nyt center Af Janne Lauritzen, Store omvæltninger skyller hen over Cekvina før sommerferien. Centeret flytter til Nobelparken sammen med Center for European Studies. Beslutningen er så splinterny, at der lige nu kun er én ting at sige: Vi glæder os! Men i CekvinaNYT 2/99, som udkommer cirka 2. juni, kan man læse mere. Før flytningen, som naturligvis afstedkommer megen planlægning m.m.m., fyrer Cekvina et usædvanlig flot forårsprogram af. Det kan mønstre en stribe internationale forskere til forelæsninger og temadage. To gæsteprofessorer ved centeret optræder på forelæsnings- og temadage. Fra Bergen kommer dr.phil. Kjell Soleim, som er leder af Bergen Universitets Senter for kvinne- og kjønnsforskning. Hans forelæsninger over fænomenologi og strukturalisme, Videnskabens subjekt og Kønsforskellen i lys af metasprogets umulighed falder desværre før HUMavisens udgivelse. Det samme gælder gæsteprofessor fra School of Education, James Cook University, Townsville, Australien, dr. Bronwyn Davies' første forelæsning og den kursusdag for ph.d.-studerende og yngre forskere: Discourse, Subjectivity, and Gender, som hun deltager i sammen med dr.phil. Dorte Marie Søndergaard, RUC. Bronwyn Davies er også med i temadagen 29. april: Teaching Boys and Men. Hendes landsmand professor R. W. Connell, en kapacitet inden for international maskulinitetsforskning, som før har gæstet Cekvina, deltager sammen med dipl. socialpædagog Christian Spoden, Oldenburg, Tysland. Forskninglektor Anne-Mette Kruse, Cekvina, repræsenterer dansk forskningsarbejde med undervisning af mænd og drenge. 6. maj er Cekvina med i kulturfestivalen Women of the World med endnu en temadag: Kvinders liv og hverdag og kvinders værdier i Europa og den tredje verden. Lektor Anette Borchorst, Statskundskab, og ekstern lektor på Statskundskab og Cekvina, Qi Wang, forelæser. En større konference i det europæiske netværk Wings går fra morgen til aften 4. juni. Emnet er Gender and the Media, og Cekvinas samarbejdspartnere inden for udveksling af forskere og studerende - og naturligvis kønsforskning - stiller op med forelæsninger: professorerne Magda Michielsens og Sonja Spee, Antwerpen, Irene Dölling, Potsdam, Margret Brugmann, Nijmegen og dr. Franca Roncarolo, Torino. Centerleder, lektor Kirsten Gomard er både vært og forelæser. CekvinaNYT 2 og 3 rapporterer fra auditorierne. Det førstkommende magasin har tema om tiden - hvordan opfatter vi tiden for tiden? Børns tid og voksnes. Tiden, aflæst i moden. Religiøsitet i tiden. Nyhedsstrømmens hastige hundsen med os og vores tid - tillige med andre vinkler på fænomenet.
CekvinaNYT 2/99, Cekvina, Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, udkommer ca. 2. juni. Støtte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond og Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. CekvinaNYT udkommer i februar, juni, september og december. Årsabonnement 200 kr., 400 kr. for institutioner. Studenterrabat.
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|