JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Humaniora ruster sig til det nye årtusinde

Med årtusindskiftet lurende i horisonten har en række energiske sjæle fra Humaniora har sat sig for at pejle tendenserne i nutidens Humaniora

Humaniora ved Årtusindskiftet hedder projektet, der vil prøve at skabe et overblik over de humanistiske videnskabers situation ved slutningen af det 20. århundrede. Med Center for Kulturforskning i spidsen har en stor del af de humanistiske institutter været med til at arrangere de mange konferencer og seminarer, der vil finde sted både i 1999 og år 2000.

Som så meget andet i samfundet er også Humaniora under kraftig udvikling i disse år. Kongstanken med projektet Humaniora ved Årtusindskiftet er at standse op og tage temperaturen på de humanistiske videnskabers situation lige nu. Arrangementerne, der vil kunne opleves i løbet af både 1999 og 2000, er fællesfaglige, idet cirka to tredjedele af de humanistiske institutter er med i forberedelsen.

Refleksivitet i højsædet

Det er dog centerlederen på Center for Kulturforskning (CfK), dr.phil. Niels Ole Finnemann, der har trukket i de overordnede tråde:

–Allerede ved min ansættelse for nogle år siden havde jeg år 2000 i sigte. Idéen med årtusindskiftet var at have en neutral ramme, hvor vi alle kunne være med til at diskutere Humanioras situation og fremtid.

Humanioras ændrede situation hænger ifølge Niels Ole Finnemann blandt andet sammen med nye krav om at måtte begrunde sig selv.

–Tingene kører ikke længere traditionelt, som det gjorde for år tilbage. Regeringen stiller krav om, at dansk forskning skal virke ind på dansk økonomi, at det skal styrke arbejdsmarkedet osv. Flere ting skal aftales, og vi må legitimere os selv. Der opstår krav om synligggørelse og nyttiggørelse.

Fælles projekt

Med årtusindskiftet som den neutrale ramme ønskede Niels Ole Finnemann at spille ud med en åben struktur for projektet. Alle lærere blev inviteret til et møde, og cirka 35-40 interesserede dukkede op, repræsenterende en god blanding af alle institutter. Der blev dannet arrangørgrupper, og ved de følgende møder blev forskellige muligheder drøftet. Alt i alt gav initiativerne udslag i 9 arrangementer i år og 12 arrangementer næste år.

–Der kunne dog have været dobbelt så mange arrangementer, hvis vi havde pustet lidt mere til det, erkender Niels Ole Finnemann.

På den anden side kan centerlederen godt forestille sig, at der i fremtiden kan komme et samarbejde af lignende slags, bare med et andet fokus.

–CfK har hidtil levet et mere tilbagetrukket liv, men fremover kan jeg sagtens forestille mig, at der kan være samarbejde med andre fag eller deciderede tværfaglige projekter.

Økonomien

Arrangementerne for 1999 er på plads; den økonomiske side af sagen ligeså. Da pengene imidlertid søges semester efter semester, er ikke alle arrangementer for år 2000 fastsat. Der vil senere blive udgivet brochurer om næste års konferencer.

Ånden fra det fællesfaglige initiativ er ført videre i finansieringen, så de forskellige institutter betaler til nogle af arrangementerne. Resten af pengene søges i Statens Humanistiske Forskningsråd, SHF, samt Aarhus Universitets Forskningsfond.

"Who owns the Humanities?"

Humaniora-projektet er rammet ind af fire perspektiver, der skal afdække Humanioras situation og forholdet til samfundet. Et af perspektiverne er globalisering og internationalisering. Der er et hastigt voksende kommunikations- og handelssamkvem kloden rundt. I dette lys dukker det næste perspektiv op, nemlig at den humanistiske faglighed er i forandring. Niels Ole Finnemann understreger, at der i dag er større behov for humanistiske kompetencer. I et multietnisk samfund vil efterspørgslen på kultur- og sprogviden samt kommunikative færdigheder naturligt være stigende.

I forbindelse med forberedelserne til Humaniora ved Årtusindskiftet deltog Niels Ole Finnemann i et seminar på Berkeley University i Californien, USA, hvor der var indbudt ledere af en række humanistiske forskningscentre i USA og Europa, der alle har lignende humanioraprojekter i gang eller under forberedelse. Ud over Center for Kulturforskning var der repræsentanter fra Holland, Østrig og Ungarn.

–Det tyder på, at der mange steder er behov for at reflektere over Humanioras situation, ræsonnerer Niels Ole Finnemann.

På Berkeley University blev det blandt andet diskuteret, hvilke kræfter i samfundet, der er med til at præge Humanioras udvikling. Eller som amerikanerne udtrykker det: Who owns the Humanities?:

–I hvilken grad det er de enkelte humanistiske fag, humaniora som helhed, staten, markedet, den politiske offentlighed og kulturlivet, der sætter deres fingeraftryk på den humanistiske udvikling?

IKT på stenalderstadie

Et tredje felt, som projektarrangørerne har fundet vigtigt at tage med, er informations- og kommunikationsteknologi, også kaldet IKT. Danske virksomheder har efterhånden fundet ud af, at det ikke nok at ansætte folk, der kan programmere og udvikle computersystemer. Samfundet kalder på humanistiske ressourcer inden for æstetik og design, kommunikation og organisering.

Tilsyneladende er Aarhus Universitet ikke så hurtige i betrækket, når det gælder integreringen af IKT.

Niels Ole Finnemann forklarer det som en generel tøven over for den nye teknologi, men barrieren vil ganske sikkert give problemer. Kommende årgange af studerende vil stille krav til universitetet om at kunne arbejde med de redskaber, de har været vant til i hele deres opvækst og skolegang.

–Det er i stigende grad nødvendigt for universitetet at lære de studerende noget om IT. Om få år vil de unge, der kommer fra gymnasier, hvor de i udstrakt grad har brugt computere i det daglige arbejde, kræve af universitetet, at det er med. Ellers vil det være det samme som at komme tilbage til stenalderen, mener Niels Ole Finnemann.

Derfor handler integreringen af IKT både om antallet af maskiner og hastighed inden for teknologien men også om de universitetsansattes kompetencer og beherskelse af maskinerne. Niels Ole Finnemann sætter sin finger på ét af de steder, hvor informationsteknologien med rette kan anvendes, nemlig som lagringsmedie.

–Hvis en større mængde materiale bliver lagt ud på nettet (WWW), vil det kræve en ny arbejdsdeling på universitetet. Blandt andet handler det om, at vi skal lære at vedligeholde det bibliotek, som WWW jo er.

Hvorfor et universitet?

En fjerde tilgang til Humaniora ved Årtusindskiftet stiller spørgsmålet: Har universitetet en mening? Selv om vi synes, universitetsstrukturen har været sådan i en evighed, er der grund til at kigge på universitetets rolle - og humanioras rolle i universitetet. Er forskellene mellem fakulteterne blevet så store, at der ikke længere er en begrundelse for at opretholde universitetet, som det ser ud i dag? Der er arrangeret fire konferencer, hvor Humanioras forhold til de fire klassiske fakulteter - samfundsvidenskab, naturvidenskab, teologi og medicin - vil blive taget op til overvejelse. Blandt andet med det formål 'at styrke den tværfakultære kontakt, der er vigtig for universitetets enhed', som brochuren for projektet fortæller.

I sig selv er Humaniora et sammensat fakultet. Tidligst var de klassiske fag (her i blandt filosofi), senere kom moderne sprog. I 80'erne skete der igen et nybrud i forhold til de gamle fagstrukturer i form af en omfattende tværfaglig undervisnings-, projekt- og projekt- og forskningsvirksomhed. Center for Kønsforsknings nye suppleringsuddannelse European, Scandinavian and Cultural Studies og Center for Kulturforskning er blandt andet opstået med tværfagligheden i fokus.

–Vi står ved slutningen af en sådan udviklingsepoke, forklarer Niels Ole Finnemann om Humanioras nuværende situation. Det er tid til, at vi spørger os selv: hvad er Humaniora blevet til?

Desuden kan en brochure fås ved henvendelse til CfK, hvor der ligeledes er mulighed for forhåndstilmelding til konferencerne. Arrangementerne er åbent for alle.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007