JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Tableau: Det sublime øjeblik

To dages æstetisk seminar

Indlæggene på dette todages-seminar skal med baggrund i forskellige æstetiske udtryksformer som maleri, skulptur, teater og litteratur behandle det æstetiske udtryk, der opstår, når en kropslig handling standses, så der etableres et still-billede: Tableau - (eller attitude). Denne standsning af bevægelsen eller forløbet konstruerer et særligt øjeblik, der så at sige mættes med betydning. Da denne bestræbelse både i praksis og i teori er særlig udtalt i den anden halvdel af 1700-tallet bl.a. udtrykt i tyske, franske og engelske æstetiske teorier om Det Sublime, vil seminaret fokusere på perioden 1750-1800 og på den tids æstetiske udtryk og teorier.

Den standsede krop står på tærskelen mellem det levende og det døde. I tiden taler man om marmorets levende hud og om kroppens marmoridealitet - i skulptur, maleri, på teatret og i litteraturen kan man iagttage de samme bestræbelser på at skildre kroppen som naturlig (levende) og som ideel (dødt marmor). I oplysningstidens og i den følsomme periode formuleres en række avancerede fysiologiske og fysiognomiske teorier, der tager empirisk udgangspunkt i både den levende, den anatomiske og den antikt skulpturelle krop, mennesket ses som "a moving statue". På den ene side forstås mennesket som et mekanisk bevægeapparat, på den anden side bevæges det samme menneske af en følsom vitalitet, en usynlig kraft, der er noget ganske andet end Descartes’ rationelle sjæl. I den omsiggribende sekularisering og afvisning af transcendentale principper bliver kroppen på én gang genstand for metafysisk spekulation, for nye helbredelsesmetoder, der behandler sjælen sammen med kroppen (mesmerisme, hypnose) - men bliver samtidig sidste referent for mening og realitet. Samtidig bliver den empiriske erfaring det centrale begreb, hvorpå al viden bør baseres: Sansningen anses for at være grundlaget for enhver tanke og tænkning, selv den mystiske og religiøse.

Derfor bliver også den sanselige og følelsesmæssige oplevelse og erkendelse af kunstværket et nøglebegreb i tidens æstetikteori. Det placerer "the moving statue" som en central figur for sansende subjekt: Altid parat til at bevæges, altid på vej til at stivne. I de æstetiske værker kan man følge et opgør med den ‘retoriske krop’, naturligvis særlig tydelig i skuespilkunsten, men også i billedkunstens frigørelse fra emblematiske og allegoriske regelsæt. De klassiske mytologier er bagtæppet for kropsfremstillingen mere end nogensinde, men i mere frie fortolkningskonstruktioner, der forbinder den udtryksfulde krop og billedet af den med en mere umiddelbar sansning og oplevelse.

I denne proces bliver tableauet og ‘statuen’ oplevet som en eksponent for en ny enhed mellem form og indhold og de er som sådan eksempler på at nye former er betydningsskabende i bruddet med faste mønstre. Både tableauet og statuen eller attituden diskuteres og bestemmes i kunstteorien, men er også tværæstetiske udtryk, som berører alle kunstarter, der vedrører det at se - også tekster.

Det er Diderot, der frem for nogen præger tableaubegrebet. Han præsenterer det som et nyt dramaturgisk princip i en dialektik mellem handling og billede på teateret. Senere præciserer han tableauet i billedkunsten gennem "Salonerne", hans kunstkritiske artikler, hvor han kræver en kompositorisk, dramatisk enhed i billedet. Samtidig udfolder han det litterære tableau i det fiktive værk "La Religieuse".

Lessing ræsonnerer i sit banebrydende skrift "Laokoon", der er en slags modskrift til Winckelmanns forherligelse af skulpturens udtryk for tavs, heroisk smerte, over tableauet, som han betegner som "det frugtbare øjeblik", der giver imaginationen frit spil. Winckelmanns skrifter om de antikke skulpturer i Italien sætter skulpturen på dagsordenen i Tyskland, men også Goethe og Herder arbejder med tableauet. Goethe i forskellige enaktere som "Proserpina" og "Triumf der Empfindsamkeit", hvor han fortsatte traditionen med at etablere tableau-scener på teateret fra Rousseau ("Pygmalion", 1772) og Benda ("Ariadne auf Naxos", "Pygmalion", "Medea"), men samtidig udstillede tableauet som sceneri og kunstig stilstand. Herder skelner modsat de fleste i tiden mellem billedets todimensionalitet og binding til synets distance og skulpturens appel til berøringssansen, også han med belæg i myten om billedkunstneren Pygmalion, der vækker sit værk Galatea til live med en berøring.

Seminaret vil altså fra forskellige æstetikfaglige vinkler indkredse, hvad der sker, når kroppens handling standses i et tableau på et maleri, i en skulptur, på teatret eller i litteraturen i den sene del af 1700tallet. Men vi skal også diskutere basale begreber som krop og sansning og som tid, rum og bevægelse i en periode, der er præget af modernitetens første rystelser og gennemslag.

Seminaret afholdes den 2. og 3. december på Kasernen, Langelandsgade, Aarhus Universitet.

PROGRAM:

• 10.15-10.30: Velkomst ved Karen Klitgaard og Elin Andersen
• 10.30-11.30: Elin Andersen: Den sublime gestus hos Diderot
• 11.30-11.45: Kaffe
• 11.45-12.45: Jens Hougaard: Den romantiske kærligheds øjeblik
• 12.45-13.30: Frokost
• 13.30-14.30: Anne Fastrup: Kroppen som tableau i Diderots materialisme og kunstkritik
• 14.30-15.00: Kaffe
• 15.00-16.00: Lars Kiel Berthelsen: Det afgørende øjeblik: Fotografi, Figur, Flux

• 10.15-11.15: Jan Bäcklund: Tavle og Bevægelse: 1700tallets forestillinger om det sublime.
• 11.15-11.30: Kaffe
• 11.30- 12.30: Marianne Raakilde Jespersen: En skøn sjæls krop: Goethe og tableauet i teksten.
• 12.30-13.30: Frokost
• 13.30-14.30: Karen Klitgaard Povlsen: Standsning: Tekst og Attitude med eks. fra Friederike Brun, Lady Hamilton og Ida Brun.
• 14.30-15.00: Diskussion og afslutning.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007