Aarhus Universitet
Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet
Nyheder fra Humaniora
Kalenderen - Humaniora
HUMavisen
Pressemeddelelser m.v.
Stillinger og stipendier på Humaniora

 

    

JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk


Derfor kunne vi ikke stemme for

22. januar 2001

– Hvordan kan ledelsen stiltiende godkende de usikre forhold, som de skal lægge budget under? spørger de studerende, der i afmagt undlod at stemme for budgettet

Af Jakob Svane og Marie Hohlmann Kjemtrup

Studentermedlemmer af Fakultetsrådet

På Fakultetsrådsmødet, mandag den 24. januar 2000, kunne de studerende ikke stemme for budgettet. Vores begrundelse for denne afgørelse bunder i en utilfredshed med spareplanens konsekvenser.

Lad os begynde med at slå fast at vi ikke stemte imod budgettet, da vi selv har været med i hele processen med at finde besparelserne, og vi kan godt se, at det er nødvendigt i den nuværende økonomiske situation.

Vi har i den anledning fået lovning på, at besparelserne ikke kommer til at ramme studievejledningen og rustutorerne.

Men vi har på den anden side heller ikke ment, at vi kunne stemme for budgettet, da det efter vores opfattelse vil have vidtrækkende konsekvenser for kvaliteten af undervisningen. Det er en blandt andet en uenighed om disse konsekvenser af spareplanen, der har fået os til at undlade at stemme.

Lige dårligt

Det burde være tydeligt, at der vil ske en forringelse af forholdene på humaniora udelukkende af den grund, at besparelserne rammer midlerne til de løstansatte (DVIP'erne) samt at der er ansættelsesstop.

Dette vil medføre, at hvis den eksisterende undervisning skal opretholdes skal VIP'erne til at undervise mere, hvilket vil gå ud over forskningen. En anden løsning vil være at droppe undervisning, så de kan bibeholde deres forskning. Begge disse muligheder vil selvfølgelig medføre dårligere forhold for både VIP'er og studerende.

Tror ikke på mantra

Det er blevet gentaget igen og igen som en mantra, at besparelserne kun vil vare tre år, så bliver alt godt igen. Men vi tror nedskæringerne vil blive af længerevarende karakter, eftersom de variabler, budgettet er bygget på, er meget usikre.

Hvad vil der ske, hvis der sker yderligere begrænsninger af vores midler på finansloven? Når fakultetet ikke kan optage det forventede antal studerende, og når de studerende ikke består det antal eksaminer, man regner med?

Det undrer os meget, hvordan ledelsen stiltiende kan godkende de usikre forhold, som de skal lægge budget under.

Signal til Christiansborg

Løsningen er i vores øjne ikke at forsøge at udhule vores budget, indtil det ikke er muligt at høvle længere ind til benet. Vi mener, at der bør udtrykkes et kraftig signal fra fakultetet og universitetet til Christiansborg om, at dette ikke længere er acceptable forhold at lede en videregående uddannelse under.

De studerende ønsker med deres stille protest at sende et signal ud om, at det ikke er tiden til at lukke øjnene.

Vi ønsker, at fakultets ledelsen skal være med til at skabe en diskussion og vise en åbenhed om de konsekvenser, der vil komme til at følge i kølvandet af sparetiltagene. Dette kræver samtidigt en velvilje fra specielt institutlederene til at tage en debat om hvilken type universitet, der ønskes i fremtiden.

 

 


Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post
: hum@au.dk

      

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007