I auditoriet, i taxametersystemet, på holdet og i livet

Sidste år skulle der lægges budget for Det Humanistiske Fakultet. Økonomien havde det ikke så godt, der var et underskud på 11 mio., og en af de måder, der skulle hjælpe fakultetet til skabe balance var at optage ekstra mange studerende. De studerende producerer nemlig penge.

I 1994 indførte Undervisningsministeriet et taxametersystem, som en ny måde at tildele midler fremfor det tidligere bloktilskud. Ideen med taxametersystemet er, at det er den faktiske studenteraktivitet, dvs. antal beståede eksaminer, der afgør, hvor mange penge institutionen modtager. I dag kommer ca. en tredjedel af universitetets indtægter fra taxameterydelsen. Disse midler går udelukkende til undervisning.

På grund af den betænkelige økonomiske situation valgte det Humanistiske Fakultet i år at øge optaget med 20% og havde dermed på grund af taxametersystemet i udsigt at score en økonomisk gevinst, der delvis skulle rette op på underskuddet.

Kan det være rigtigt, at universitetet skal tvinges til at skabe nye studiepladser for at undgå bankerot?

Et andet problem med taxametersystemet er, at bevillingerne først udbetales, når de studerende har bestået deres eksaminer. Når et institut optager flere studerende end normalt, vil dette meroptag derfor først udløse penge til flere undervisere efter to år. Indtil der bliver råd til at ansætte flere lektorer, vil institutterne være nødt til at ansætte undervisningsassistenter til at varetage undervisningen af de nye studerende. Undervisningsassistenter får ikke løn for at forske, og dette betyder konkret at mange studerende især på grunduddannelsen ikke modtager forskningsbaseret undervisning.

I Humrådet er der ingen sure miner over flere nye studerende, men det er efter de forkerte principper, der bliver skabt pladser til dem. For tiden handler det mere om kvantitet frem for kvalitet. Optaget af de mange ekstra studerende skaber nemlig også en række andre problemer, som tydeligt kan mærkes.

Et af følgeproblemerne med meroptaget er pladsmangel. Med de nye bygninger ved campus er det største problem ikke længere antallet af lokaler, men størrelsen af disse. Der findes adskillige eksempler på undervisning i overfyldte lokaler. Et eksempel er forelæsninger beregnet for 250 studerende i et auditorium med plads til halvdelen, hvor 200 er stuvet sammen overalt i lokalet, mens de resterende gik forgæves, fordi der ikke var plads! De studerende er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven, så universitetet er ikke tvunget til at sørge for, at der er den nødvendige ventilation i lokalerne. Trætheden i slutningen af en forelæsning behøver altså ikke at være tegn på, at forelæseren er kedelig!

Et godt studiemiljø betyder også meget for hvordan de studerende vil klare sig på uddannelsen. For mange irritationsmomenter er med til at skabe en frustration som kan ødelægge interessen for studiet. Et stadigt stigende optag vil skabe problemer på en række af serviceydelserne. Statsbibliotekets On-Line system, SOL, der allerede nu bryder kronisk sammen i perioder op til eksamen, vil blive yderligere belastet, og ligeså vil institutternes biblioteker. Kampen om de i forvejen alt for få læsepladser og computere vil blive intensiveret, for slet ikke at nævne pladsmangel i kantiner og fredagsbarer rundt om på fakultetet. Bliver der ikke gjort noget ved det, er det klart, at meroptaget blot vil forværre problemerne og kvaliteten af uddannelsen vil falde yderligere.

Denne udvikling er årsagen til, at en lang række studenterorganisationer sidste år gik sammen om "Nu Er Det Nok"-aktionen, der samlede et stort antal studerende i Århus og København til demonstrationer mod forringelserne. Smertegrænsen er nået, og alligevel ser det ud som om regeringen og universitetet forsætter med at nedprioritere studieforholdene. Realiteten er, at de studerende bliver taget som gidsler i universitetets kamp om at få flere midler. Gode uddannelser skabes ikke af antallet af beståede eksaminer. Der skal investeres i fremtiden, og kvalitet koster penge.

De studerendes repræsentanter sidder ikke bare og ser passivt på, at alle disse forandringer sker. Humrådet har allerede gjort et stort arbejde ved budgetforhandlingerne for at undgå større forringelser. Vi fortsætter vores arbejde i Humrådet med at varetage de studerendes interesser og påvirke fakultetsledelsen. Derudover har vi mulighed for gennem Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd at påvirke Folketinget.