|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Dekanatets100 dage ved frontenFakultetets nye, kvindelige dekanat har været gennem de første 100 dage i krydsfeltet mellem spareplan og udviklingsplan 10. december 1999 HUMavisen har i anledning af det lille jubilæum interviewet dekan Bodil Due og prodekan Helle Juel Jensen, tilsammen dekanatet, om hvad de ser som deres vigtigste opgaver, hvordan de vil løse dem og hvad det betyder at der nu er to kvinder i front. Splid og spirit Vores vigtigste opgave bliver at holde fakultetet samlet på trods af spareplanerne, lyder det fra et enigt dekanat. De er klar over risikoen for splittelse, når sparekniven går rundt. Derfor var jeg især glad for den teamspirit, som vi fx så på mødet for institutledere i starten af december måned, fortæller dekan Bodil Due. Der var tilslutning til at de økonomiske problemer skulle løses i fællesskab og at det var bedst med en øjeblikkelig indsats med hårde besparelser, så vi hurtigere kan komme over krisen. De økonomiske problemer rammer fakultetet som helhed, og derfor må det også være hele fakultetet, der løser dem. Den linje bakker institutterne altså op om nu, og jeg håber naturligvis på at de vil blive ved med det, også når de ser hvordan besparelserne helt konkret rammer deres eget institut. Dialog frem for dekret Dekanatet er også klar over at en fredelig udgang på de kommende års økonomiske dyrtid ikke kan blot strikkes sammen henover dekanens mødebord. Trængslerne kan kun løses i dialog, ikke via dekanale dekreter, understreger prodekan Helle Juel Jensen. Vi har fra begyndelsen sagt at vi ville være åbne om hvad vi gør, og jeg synes vi har levet op til det indtil nu. Samtidig er dekanatet begejstret for den netop afsluttede besøgsrunde på alle fakultetets fag. Den var vigtig. Det var vigtigt at møde folk, at sidde over for dem, og høre hvad de havde på hjerte, siger Bodil Due. Vi noterede os også at der jo er stor tilfredshed med den vækst, der har fundet sted de seneste par år, så vi håber på at det har givet nogle kræfter, som man kan bruge af de næste år. Rykker tættere sammen Dekanatet vil også fortsat satse på at få udbygget samarbejdet mellem fagene. Samarbejde på tværs af institutter behøver ikke være noget, der kun sker, når der er overskud af ressourcer, tværtimod kan det blive nødvendigt at få øje på og bruge andres kompetencer netop når man er i bekneb. Eksempelvis vil vi nu halvere antallet af gæsteprofessormåneder, og det kan vel nok få fagene til at gå sammen om at ansætte en gæsteprofessor som flere fag kunne have stor gavn af på en gang, foreslår dekanen. På samme måde blomstrede tværfag også i en krisetid, husker dekanen. Fysiske og virtuelle rum Dekanatet vil ikke kun satse på åbenhed mellem ledelse og fag, men også på mere åbenhed mellem fagene. De bemærker at fakultetet er ved at ændre form på to fronter: Vi ser et begyndende fagligt samarbejde på både Langelandsgades Kaserne og i Nobelparken, hvor beslægtede fag er flyttet sammen.. Det vil sikkert også ske, når de historiske, de klassisk arkæologiske og de filosofiske fag rykker lidt nærmere på hinanden i Hovedbygningen. Allerede nu arbejder nogle af dem jo fx på at lave en fælles uddannelse i museologi. Vi ser også at multimedie-uddannelse har styrket det eksisterende samarbejde og at mange fag har en andel i Center for Europæiske Kulturstudier, noterer dekanen. Og samtidig skal web blive et stadig mere vigtigt rum for erfaringsudveksling, siger Bodil Due. Prodekan Helle Juel Jensen har som formand for Studieudvalget været med til at beslutte at erfaringerne fra de kvalitet-i-undervisningen-projekter, som fakultetet har støttet, skal omtales i HUMavisen og evalueringsrapporterne udgives på web. Kvalitetssikring På spørgsmålet om hvad dekanatet gerne vil huskes for lyder svaret: At vi fik fakultetet helskindet gennem besparelserne og at det lykkedes os at fastholde en høj kvalitet hele vejen. Vi tror også på at vi kan skabe grundlaget for et nyt initiativ som fx et skriveværksted, selv om fakultetet ikke lige nu har en pose penge til det. Der skal laves en del forarbejde, hvor hjernemusklerne skal sættes i sving, og dét koster jo principielt ingen ekstra penge, forklarer Helle Juel Jensen. Det bliver nok generelt, at fakultetets nye investeringer først og fremmest vil bestå af de ansattes egen arbejdskraft, men lykkeligvis lider fakultetet jo ikke just af mangel på gode hjerner, pointerer prodekanen. Fuldtidsjob Sådan er det også hos dekanatet selv. Både dekan og prodekan bruger al deres tid på deres nye hverv. Dekan Bodil Due har lagt al forskning på hylden, bortset fra sine artikler om græsk litteratur til Encyklopædien. Hun håber dog at næste års sommerferie vil give hende tid til at gøre et manuskript færdigt om en stor politisk skandale. Vore læsere skal dog ikke forvente at skandalen kommer på den hungrende dagspresses forsider, da nyhederne allerede har knap 2500 år på bagen. Heller ikke prodekanen har tid til forskning: Arbejdet som prodekan og udvalgsformand fylder hele min normale arbejdsdag, fortæller Helle Juel Jensen, der indtil videre er frikøbt for undervisning. Dekanatet håber dog på at der bliver lidt mere tid til at sætte sig ned og fundere over fakultetspolitikken, når de er kommet gennem den hæsblæsende introduktion: besøgsrunde, økonomisk reform, fakultetets udviklingsplan og universitetet udviklingsaftale, og det hele krydret med en Dandy-sag. Det sværeste ved at blive dekan har været at få overblik over alle de mange dele, som fakultetet består af, og samtidig få sat Humaniora i forhold til de øvrige fakulteter, forklarer Bodil Due, der alene i november måned havde 38 møder i sin elektroniske kalender. Til gengæld har det bedste været at få overblikket og dermed et grundlag at handle på, lyder hendes svar på spørgsmålene om det værste og bedste ved at blive dekan. Synlig prodekan Prodekanen er samtidig formand for et af de mest arbejdstunge udvalg, Studieudvalget. Førhen var prodekanen formand for Ph.d.-udvalget, men vi har valgt at knytte netop studiesiden tættere på ledelsen, forklarer Bodil Due. Prodekanen har på Det Humanistiske Fakultet traditionelt haft en tilbagetrukket rolle i fakultetets politiske univers; det har altid været dekanen der har tegnet ledelsen. Det billede vil det nye dekanat gerne ændre lidt på, og derfor er prodekan Helle Juel Jensen mere på banen end Bodil Due var det i sin tid som prodekan. Det er ikke fordi vi vil have en større ledelse af princip, men fordi både fakultetet og opgaverne er vokset. Der kommer flere og flere myndighedskrav fra oven og der kommer flere og flere sager fra neden, som dekanatet skal tage stilling til. Når vi samtidig gerne vil holde de tætte forbindelser til fagmiljøerne og undgå en isoleret ledelse, ja så er det nødvendigt med lidt mere arbejdskraft. Kvinder i front Dekanatet tør ikke give et bud på hvad det betyder at fakultetet nu har to kvinder helt i front. Vi har ikke nogen bevidst kvindelig politik, så andre må afgøre om det gør en forskel, lyder svaret. Men der er selvfølgelig en klar signalværdi i at fakultetet både har universitetets eneste kvindelige dekan og universitetets eneste kvindelige prodekan. Man kan jo også spørge hvilken betydning, det har haft at vi nu har kvindelige ministre i både Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet, replicerer dekanatet. slam Dekanatets tre vigtigste opgaver ifølge dekan Bodil Due og prodekan Helle Juel Jensen:
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|