ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN

Forskningen skal evalueres

Hvis vi skal kunne pleje og styrke forskningen, så skal vi kende dens styrker og svagheder til bunds på alle niveauer. Lise Hannestad foreslår at forskere, institutter og fakultet alle går i gang med at evaluere egen forskning

Docent, Klassisk Arkæologi

Den frie grundforskning har i de seneste 10 år i stigende grad været under pres, ikke fordi der er blevet færre penge til humanistisk forskning, men dels på grund af den voldsomme satsning fra statslig side på programforskning, dels på grund af ændrede strukturer med en stærkt voksende studentertilgang, som har gjort undervisningspresset stort, så stort at det de fleste steder uden tvivl gnaver voldsomt af forskningstiden.

Derfor er der grund til at spørge:

Hvilke midler anvender fakultetet og de enkelte institutter, når det gælder de enkelte medarbejderes forskningsret og -pligt, for at værne om forskningen?

Siger vi nogen sinde, at undervisningen må vente, fordi forskningen er kommet bagud, laver vi kødannelse i kursusforløb og lignende?

Eller går undervisningen altid først, og hvis det er tilfældet – er det så rimeligt?

Internationalt universitet

Rektor Henning Lehmann har ofte meldt ud, at Aarhus Universitet skal ses i en europæisk kontekst, ikke specifikt som et regionsuniversitet. Fakultetets mangeårige satsning på en bred fagvifte har utvivlsomt også en baggrund i denne tankegang.

Men har vi nogen klar målsætning for fakultetets forskning?

Vi har truffet en række foranstaltninger til forskningens fremme – Center for Kulturforskning har i snart mange år været fakultetets mentale flagskib, når talen falder på humanistisk forskning. Vi sætter mange penge af til forskningsrejser, sproglig revision og oversættelser med mere.

Men hvor meget ved vi om fakultetets forskning og dens vilkår? Har vi et blot nogenlunde samlet billede?

Euro, dollar, poletter

Den københavnske universitetsrektor Kjeld Møllgård har sagt, at forskning og de publicerede resultater forbinder forskere i et internationalt fællesskab, hvis valuta ikke er euro eller dollar, men netop forskningsresultater.

Er vore forskningsresultater så gangbare som dollars og euroer eller er det danske kroner eller lokale poletter?

Sagt på en anden måde: er fakultetets forskning gennemgående på europæisk eller verdensplan eller er det forskning på, om jeg så må sige, regions/provinsniveau?

I hvor stort omfang er der tale om egentlig forskning med ny viden, nye indsigter og i hvor høj grad er der snarere tale om formidling, herunder fx forskningsoversigter og lignende uden egentlig egenforskning?

Det forekommer mig, at det er punkter som vi stort set ikke, måske ligefrem meget nødigt, taler om.

En række uddannelser på fakultetet er blevet evalueret, men endnu er ingen blevet forskningsevalueret, bortset naturligvis fra den individuelle evaluering, der finder sted i forbindelse med tildeling af grader eller besættelse af stillinger.

Jeg rejser disse spørgsmål, fordi jeg synes, vi altid gemmer dem væk. Hvis man vil vide noget om et forskningsområde på fakultetet, som man ikke kender så at sige indefra, ja så er man henvist til nogle stikord som hvert institut har sat på i den aktuelle strategiplan og så til Universitetets årsberetning.

Påtrængende selvevaluering

Vi har nogle regler om institutlederes pligt til at påse, at forskningsforpligtelsen overholdes med mulighed for videre indberetning til dekanen, men jeg tror ikke vort system er så klart formuleret som det der eksisterer ved Naturvidenskab på Københavns Universitet og som det er blevet beskrevet i bladet Forskerforum i efteråret: Det er måske værd at diskutere, men det er ikke mit hovedærinde.

Det er derimod noget, som jeg har nævnt før, en selvevaluering (eller med andre ord: et udredningsarbejde) med henblik på at få et realistisk billede af den forskning, der bedrives ved dette fakultetet og dens vilkår.

Denne opgave forekommer mig påtrængende, ikke alene fordi det altid kan være rart at være ordentligt forberedt, hvis en sådan evaluering kommer til os udefra, men i nok så høj grad fordi den kunne give os et indblik i, hvordan vores forskning har det under de lige nævnte vilkår, og hvorledes vi bedre sikrer dens blomstring.

Spørgeskema

I en sådan proces er der flere grupper af aktører, som har forskellige indfaldsvinkler, men må agere sammen i en proces, som forløber begge veje:

Udspillet må ligge hos dekan og fakultetsråd: her må en indledende overordnet målsætningsdebat vedrørende fakultetets forskning føres, og herfra må udstikkes de retningslinier, som et sådant udredningsarbejde skal følge, herunder formuleres en række spørgsmål (eventuelt i form af spørgeskema) til institutter og enkeltforskere.

Det kunne ske i form af spørgsmål som:

Er det jeg bedriver forskning eller formidling eller bedriver jeg begge dele?

Mod hvem retter jeg min forskning eller sagt på en anden måde, hvad er ambitionsniveauet i min forskning: den internationale verdens målestok eller er det en lokal forskningsdiskurs?

Leveres mine artikler til internationalt anerkendte refereede tidsskrifter (sådanne kan godt udkomme i Danmark), eller til tidsskrifter hvis publikum er andre akademisk uddannede (gymnasielærere, præster, os selv som ikke forskerkolleger)?

Og mest interessant, hvorfor henvender jeg min forskning til dem, jeg nu retter dem til?

På samme måde:

Mod hvem retter jeg min formidling (lærebøger, et bredere publikum)?

Hvad ville kunne gøre min forskning endnu bedre: tid, mere kontakt med udlandet eller..?

Det er vigtigt at forskningen sammenholdes med de vilkår, hvorunder den bliver til.

Inputtet fra enkeltforskere går i første omgang til institut/fag, hvor en samlet diskussion mellem forskere inden for det enkelte fag gennemføres.

Blandt diskussionstemaerne her kunne være:

Hvad er det for fag- eller instituttraditioner, som indvirker på måden, hvorpå vi publicerer vore resultater?

Er vores normer i overensstemmelse med fakultetets overordnede målsætning/ retningslinier?

Hvad kan vi som gruppe/institution i en større institution gøre for, at vores forskning kan blive endnu bedre?

En sådan diskussion inden for de enkelte fag og i høj grad også fagene imellem ville forberede og klargøre meget for os som helhed og for den enkelte.

Svarene fra den enkelte forsker går sammen med resultatet af forskergruppens samlede overvejelser, synspunkter med mere videre til dekan/fakultet, som herved får mulighed for at danne sig et samlet billede af fakultetets forskning og dens vilkår og agere herpå ud fra den målsætning og de pejlemærker, man har sat:

Er niveauet tilfredsstillende, det vil sige svarer det til det niveau, man havde sat sig som mål?

Hvad skal der i givet fald gøres for at rette op på eventuelle mangler?

Intet rædselsscenario

Her kan vise sig scenarier som for at indfri målsætningen betyder, at der må flyttes midler fra andre steder på fakultets budget til forbedring af forskningen, eller blot en omfordeling af de nuværende midler, der er afsat til forskning.

I den anden ende kan der naturligvis også fremkomme så alvorlige spørgsmål som fyring eller nedsættelse af arbejdstid. Men lige netop disse ting kan jo dårligt tænkes, idet fakultetet allerede i sin nuværende praksis tager hånd om noget sådant, og netop af den grund forekommer det mig, at et sådant internt udredningsarbejde vil vise sig at være en spændende udfordring for alle - ikke et rædselsscenario hverken for institutionen eller for den enkelte.

Først og fremmest skal det tjene til at bevidstgøre os mere om forskningen som en lige så væsentlig del af fakultetets eksistensberettigelse, som undervisningen.

Måske vil det vise sig, at udredningsarbejdet vil kunne anvendes til fx at påvise, at programmidler reelt svækker humanistisk forskning, eller at det omvendte er tilfældet.

Under alle omstændigheder vil det være noget, der skaber klarhed for den enkelte, for et institut og for et fakultet, og det er vel aldrig det værste man har i en akademisk verden.

Lise Hannestads indlæg er et redigeret uddrag af hendes oplæg på Sandbjerg-seminaret i oktober 1998.

Telefon 8942 1242
Fax 8942 1200
E-post: humavis@hum.au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 15. november 2006