ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN

Fra en lensgreves udsigtstårn

Udviklingsplan: Institutleder Anders Bøgh foreslår 5-10 store paraply-institutter med mere magt frem for Kyndrups ide om et stærkere fakultet

Af Anders Bøgh,
institutleder, Historisk Institut.

I forbindelse med det pågående arbejde med at formulere en udviklingsplan for perioden 2000-2002 må det være oplagt at overveje om ikke fakultetet som sådan skulle tage og udvikle sig. Fakultetet kan anskues på to måder: Dels som en mængde studenter, lærere, forskere og TAP’er med samt alle deres faglige kompetencer, og dels som en administrativ struktur, som har som formål at holde sammen på alt dette og bidrage til, at det trives bedst muligt. Menneskene og faglighederne trives eller vantrives på fag, centre og institutter, men ovenover disse er der et fakultetsråd, en dekan og et fakultetssekretariat. Når der til daglig tales om "fakultetet", er det oftest dette niveau, der menes, men den administrative struktur omfatter naturligvis også de underliggende niveauer.

Kyndrups lensgrever

Morten Kyndrup havde i sidste udgave af denne avis et indlæg, hvor han argumenterede for en styrkelse af det overordnede niveau på bekostning af de underliggende ("lensgrever") - eller anderledes formuleret: for en styrkelse af fællesinteressen overfor de partikulære interesser på fakultetet. Udover at fællesinteressen skulle være forskning, fremgår det imidlertid ikke, hvad denne fællesinteresse skulle gå ud på.

En oplagt fællesinteresse er, at beslutningssystem og administration fungerer bedst muligt til gavn for den indholdsmæssige side af fakultetet. At identificerede problemer blandt menneskene på fakultetet hurtigst muligt kommunikeres til det niveau, hvor problemerne (eventuelt) kan løses, samt at de løsninger, der bliver formuleret, dér hvor kompetencen ligger, bliver præget af mest mulig information om den virkelighed, de skal virke i.

Dette taler for det første for en i høj grad decentral beslutningsstruktur og for det andet for en meget åben og kommunikerende beslutningsproces på det centrale niveau.

Virkeligheden

Virkeligheden på dette fakultet befinder sig temmelig langt fra dette ideal. Menneskene lever og arbejder på 19 institutter og 4 (større) centre af meget stærkt vekslende størrelse samt under 28 studienævn. Det store antal enheder og deres meget vekslende størrelse sætter meget snævre grænser for, hvad der meningsfuldt lader sig decentralisere uden, at beslutningsproces og administration bliver enormt omkostningstunge.

Det er vel derfor, at beslutningsstrukturen på fakultetet er ekstremt centraliseret; også i forhold til andre fakulteter her på stedet.

Ingen føling

Men topniveauet har ikke megen føling med, hvad der foregår blandt menneskene. I Fakultetsrådet sidder dekanen plus 6 faste lærere (VIP'er), som hver for sig repræsenterer flere fag, samt 3 studenter og 3 TAP'er, som i princippet repræsenterer deres organisationer.

De beskæftiger sig mest med at godkende forslag til stillingsopslag, bedømmelsesudvalg, stillingsbesættelser osv., som stort set er rene administrative rutiner, samt med at tage beslutning om indstillinger fra fakultetsrådets underudvalg, som består af ganske få personer.

Ovenover det hele svæver en dekan og et fakultetssekretariat, som i sagens natur ikke kan vide meget om, hvad der foregår blandt de omkring 7.000 mennesker på fakultetet i de mange og meget forskellige enheder.

Edderkoppens skræk

De miljøer, hvor menneskene er, føler naturligt nok ikke megen fællesinteresse med dette niveau, hvor man imidlertid er nødt til at henvende sig for at få ressourcer til sit virke og for at få forsinket en masse administrative rutiner, som man ligeså godt kunne klare selv.

Hvis man oplever systemet fra centrum i edderkoppespindet, får man sikkert den fornemmelse, som Morten Kyndrup giver udtryk for, at "lensgreverne" blot er ude på at tilrane sig så mange af kongedømmets ressourcer som muligt, mens næsten ingen varetager fællesinteresser.

Denne mulige skræk for "lensgreverne" er så måske også forklaringen på, at centralniveauet tilsyneladende er så lidt interesseret i at indhente impulser fra ‘neden’. Hvis ikke skulle man tro, at der fx blev afholdt flere møder med institut- og studieledere end tilfældet er.

Dette fører til et meget konservativt system, som udover den almindelige rutinemæssige administrative mølle, for det meste kun tager stilling til problemer, der vælter ned over systemet ovenfra - fx fra vore mange ministre.

Det eneste sted på det centrale plan, hvor der i et lidt større forum foregår lidt debat og nytænkning er i repræsentantskabet. Men da dette ingen kompetence har, kan man jo ikke vide, om det, der tales om dér, er til glæde for andre end de talelystne.

Mere decentral magt

Den eneste vej ud af denne uhensigtsmæssige situation og den gensidige surhed, den skaber, er en stærkt øget decentralisering af beslutningsproces og administration til et langt mindre antal enheder, fx 5-10 sådanne bestående af et antal fag og lignende hver.

Så måtte man enes indenfor disse overskuelige enheder om udnyttelse af ressourcer samt udvikling og nytænkning, mens beslutningsprocessen omkring de beslutninger, som nødvendigvis skal være fælles for alle, kunne informeres af meget jævnlige møder mellem dekanen og lederne af disse enheder.

Dermed kunne der også opnås en hurtigere cirkulation af de gode ideer, som opstår rundt omkring i kæmpefirmaet. Fakultetsrådet kunne da i højere grad få funktioner som en virksomhedsbestyrelse, men skulle naturligvis være der som et demokratisk check og korrektiv på ledergruppen.

I en sådan struktur ville der være væsentlig større chance for en klar fornemmelse af, at vi alle er i samme båd - i hvert fald den samme økonomiske båd - og langt større muligheder for en dynamisk udvikling af firmaet til gavn for menneskene i det.

Historisk abort

Morten Kyndrup ønsker i højere grad forskningen løsgjort fra fagene, således at forskningen ikke blot skal være en afledt konsekvens af undervisningen på fagene. Dette rummer store chancer for, at ressourcer trækkes fra undervisningen til forskningen, således som det fx allerede er tilfældet med Center for Kulturforskning.

Men da det er undervisningen, der genererer over halvdelen af fakultetets indkomster, rummer det også store risici for at svække den høne, der lægger guldæggene. Argumentet for at løsrive forskningen er, at fagene på fakultetet er opstået som følge af historiske ‘tilfældigheder’.

Heraf kunne man så få det indtryk, at humanistisk forskning må være en mere sagligt veldefineret størrelse med sit eget immanente fællespræg. Men afgrænsningen af humanistiske fakulteter i forhold til andre ditto er jo også i én eller anden udstrækning resultater af historiske ‘tilfældigheder’.

Mit eget fag ligger således under samfundsvidenskabelige fakulteter på mange velanskrevne universiteter således som det også er tilfældet med etnografi, og en videnskabelig/metodisk grænsedragning til den meste virksomhed på de teologiske fakulteter, rejser vist også uoverstigelige problemer, og hvad med informationsvidenskaben?

For overtegnede kommer det ikke som nogen overraskelse, at ting er resultater af historiske processer, men derfor kan man jo godt engang imellem standse op og overveje om nogle af resultaterne stadig er hensigtsmæssige. Det kunne jo være en begyndelse på en reduktion af antallet af enheder på fakultetet, hvis ikke man af erfaring vidste, at det nok snarere ville føre til, at en nødvendig proces ville ende med en abort.

Løse egne problemer

Der rumles jævnligt faretruende om, at ledelsen på universiteterne er for dårlig. Hvis politikerne falder for fristelsen til at løse dette gennemgående noget overdrevne problem, vil der gå svære skår i universiteternes århundredgamle autonomi.

Dertil kommer, at den i så fald forudsigelige DJØF-ificering af ledelsen vil sætte forskere, lærere, studenter og TAP’er mere eller mindre udenfor indflydelse.

Det vil være væsentligt lettere at forsvare os mod disse alvorlige farer, hvis vi kan vise, at vi selv kan løse de problemer, som dybest set er opstået, fordi vor struktur grundlæggende stammer fra dengang, alle lærerne ved fakultetet kunne sidde rundt om det samme bord og løse deres fælles problemer.

Morten Kyndrups indlæg fra HUMavisen februar kan læses på www.hum.au.dk/nyheder/politik/konservativt_lensgrevesystem.htm

Telefon 8942 1242
Fax 8942 1200
E-post: humavis@hum.au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 15. november 2006