JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Instituttet med IKT

Litteraturhistorie er pioner på IKT-området

Brugen af IKT er langt fra nogen ny ting på Litteraturhistorie. Indtil for to år siden, hvor instituttet for alvor kastede sig over de nye informations- og kommunikationsformer, havde instituttet allerede arbejdet med IKT på flere leder.

Først oprettede instituttet Skrivestuen, et redigeringslokale med multimediefaciliteter, som Litteraturhistorisk Forlag, og de tidsskrifter som instituttet har været med til at starte eller støtte, kan gøre brug af.

Det drejer sig blandt andet om tidsskriftet for litteratur og kritik, Passage, institutbladet Visir, anmelderblandet Standart og foredragsforeningen Variant.

På uddannelsesområdet deltog instituttet i to Humanities-projekter i EU-regi om fjernundervisning og litteraturen set i forhold til de nye medier, og i samarbejde med de øvrige æstetiske fag, Informations- og Medievidenskab samt Datalogi stablede man en tværfaglig multimedieuddannelse på benene.

Ph.d.-stipendiat Søren Pold deltog i flere af disse projekter, og modtog et stipendium til forskning i samspillet mellem litteraturen og IKT.

Alle aspekter af Litteraturhistories virke fra forskning til formidling var således repræsenteret.

Professor Svend Erik Larsen, der siden slutningen af september har været fakultetets repræsentant i universitetets udvalg for IKT i undervisningen, fortæller:

–Der var simpelthen gang i utrolig mange ting allerede på det tidspunkt, men det var spredte aktiviteter ført an af engagerede enkeltpersoner. Det drejede sig om at få ideerne sat i system, og gennem et strukturelt netværk har vi fået fanget fiskene.

Litteraturhistorie ønskede ikke at hvile på laurbærrene, tværtimod er det gået endnu stærkere de sidste par år.

Instituttet har længe haft egen hjemmeside og egen server, man har ansat en edb-medarbejder, kørt flere IKT-baserede undervisningsprojekter, og afholdt efteruddannelsesforløb for de ansatte.

Instituttet har ansat en amanuensis, Rasmus Blok, til at varetage efteruddannelsen, men han fungerer også som igangsætter og 'nytænker' inden for IKT set i forhold til litteraturhistorie.

Skridtet bliver taget fuldt ud efter jul, hvor instituttets eget intranet er klar. Og IKT-strategien, der blev formuleret i juni, spiller allerede nu en central rolle til at holde sig de overordnede mål for øje midt i omvæltningerne.

–Formålet med IKT-strategien er simpelthen at skabe en helhedsløsning, der inkluderer både administration, undervisning og forskning, sådan at det hele ikke ligger og flyder, men at vi hele tiden er klar over, hvad vi arbejder os hen imod, forklarer Svend Erik Larsen.

IKT-tiltagene inden for undervisningen er ambitiøse. Man har afholdt kurser i Electronic Publishing, kørt overbygningsforløbet Elektroniske tekster og værktøjer og integreret IKT i undervisningen af hele 1. årgang.

Meget materiale til de nye studerende lægges ud på Internettet, samtidig med at alle får egen e-mail. Integrationen af IKT i undervisningen er dog ikke forløbet fuldstændigt gnidningsløst.

–Sidste år havde jeg nogle studerende, som ikke havde en computer hjemme, og et par stykker, der direkte sagde, at de havde valgt Litteraturhistorie i håbet om at undgå IKT. Det er slet ikke tilfældet med den nystartede årgang. Hvis de var bare en smule mere avancerede i deres brug af IKT, ville vi slet ikke kunne følge med. Det er også derfor, at vi skal i gang nu, for ikke at halte håbløst bagefter de kommende studerende.

Et af de største problemer med IKT i undervisningen har dog været af praktisk art, og har udgjort en barriere i forsøget på at udnytte IKT fuldt ud.

–Det nytter altså ikke, at man vil køre et undervisningsforløb med brug af netopkobling, og at man så ikke kan få et lokale med netopkobling eller at den ikke virker alligevel, konstaterer Svend Erik Larsen.

Han mener ikke, at universitetet generelt, og Kasernen i særdeleshed, er arkitektonisk velegnet til at køre IKT-baseret undervisning.

Men hvorfor i det hele taget bruge IKT i undervisningen? Ph.d.-stipendiat Søren Pold er ikke i tvivl:

–Det drejer sig ikke kun om at skabe jobmuligheder for vores kandidater, hvilket selvfølgelig kan være vigtigt nok, det handler også om, at vi får mulighed for at komme med en faglig vinkel på den teknologiske udvikling. Computeren og Internettet giver som folkelige medier mulighed for nye litterære teknikker, og dem må vi være i stand til at reflektere over.

Svend Erik Larsen mener, at IKT dels skal bruges, fordi man ikke kan være andet bekendt over for de studerende end at være på forkant med udviklingen, dels er indstillingen til IKT meget lystpræget:

–Appetitten skærpes simpelthen, mens man spiser, så man får mod på mere og mere.

Sekretariatet på Litteraturhistorie deltager også ivrigt i IKT-projekterne, og står centralt i arbejdet med at få det hele til at hænge sammen.

Berit Pihl, der sammen med Eva Warrer udgør sekretariatet, ser to aspekter ved IKT i administrativt øjemed; det interne og kontakten udadtil med den centrale administration på fakultetet:

–Det er blevet nemmere at trække information ud fra centralt hold, men samtidig er der også kommet flere opgaver ud til os.

–Internt sendes allerede nu mange oplysninger rundt via e-mail, og med intranettet bliver det endnu nemmere og hurtigere at fordele information. Det er for eksempel rart at kende de forskellige underviseres kalendere, så man kan sammensætte én fælles kalender for hele instituttet.

Til at holde sammen på teknikken har Litteraturhistorie ansat Jeppe Ilkjær som edb-medarbejder. Han er ansat som studentermedhjælp to timer om ugen, hvor al forebyggende eftersyn af maskinel og programmer samt uforudsete problemer skal løses.

–Reelt kan man jo kun nå det rutinemæssige eftersyn i det tidsrum, alle uforudsete problemer må behandles herudover, indrømmer Jeppe Ilkjær, der har en fortid på Multimedieuddannelsen.

Også Svend Erik Larsen ser behovet for en stabil support som en af de alvorligste barrierer lige nu:

–Timeforbruget skal synliggøres. Man kan ikke bare læsse byrden fra indførslen af IKT over på studentermedhjælpere og sekretariat. I forhold til sekretariatet må det være sådan, at hvis der ryger nye arbejdsopgaver på, må man pille nogle andre ud. Ellers er det jo det samme som at sige, at de ikke har arbejdet på fuld tid før.

–Ildsjælenes tid er forbi. Nu gælder det om at sætte system i IKT. Funktioner skal ikke længere være personafhængige, således at de forsvinder, hvis personen forsvinder, de skal være klart definerede arbejdsområder, mener Svend Erik Larsen.

På ønskesedlen står øget fokus på problemet fra fakultetets side. Foruden en udvidelse af den centrale edb-afdeling, der ifølge Svend Erik Larsen er underbemandet, kunne han godt tænke sig, at man fra fakultetets side tog mere hånd i hanke med udviklingen på området.

–Man kunne for eksempel udbyde IKT-pakkeløsninger med standardprogrammel til institutterne. En avanceret, én til pc og én til Mac. Det ville i hvert fald lette supportproblemerne betragteligt, at alle kørte med samme programmer. Det er håbløst, hvis man ikke tænker på tværs af institutgrænser.

Svend Erik Larsen pointerer dog, at IKT-initiativerne skal have en meget stærk forankring i det enkelte fag, der derved får sin egen vinkel på IKT:

–Vi har på Litteraturhistorie forsøgt at give vores bud på det, men hvis andre kan bruge vores erfaringer, er det fint - jeg håber da, at vi har haft en modeldannende funktion.

På det nyligt overståede Fuglsø-seminar blev Svend Erik Larsens hjemmeside for 1. årsstuderende da også fremhævet, og Teknisk Udvalg håber at flere undervisere kommer til at træde i Svend Erik Larsens fodspor.

På den anden side dukkede der kun 25 fremmødte til Teknisk Udvalgs IKT-seminar i begyndelsen af semesteret, hvor blandt andet Svend Erik Larsen præsenterede sin praktiske brug af IKT.

Svend Erik Larsen selv er dog ikke i tvivl - der skal handles nu:

–Tidshorisonten er altafgørende, når det gælder IKT. En præcis og udtømmende IKT-strategi er alfa og omega, og på det område er institutternes tidshorisont længere end fakultetets. Tiltagene behøves ikke nødvendigvis at være sat i værk, men fakultetet bør have en komplet IKT-strategi klar om senest 3 år, mener Svend Erik Larsen.

www.litteraturhistorie.au.dk/ 

www.litteraturhistorie.au.dk/pages/it.html 

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007