|
|
ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN Pust liv i tværfagligheden Ikke al undervisning kan være forskningsbaseret og holdningen til faggrænser skal ændres, mener de studerende Af Steffen Longfors på vegne af HUMrådet (Humanistisk Studenterråd) På Repræsentantskabets møde på Sandbjerg i oktober sidste år, var ønsker og visioner for fakultetets fremtid sat på dagsordenen. I kulissen lurede samtidig de forskellige forsknings- og undervisningspolitiske tiltag der dels er iværksat og dels er til forhandling. Udviklingskontrakter, evalueringer, meritoverførsler, større optag, mindre frihed, ny ansættelsesbekendtgørelse og lignende. Tiltag som de fleste studerende og forskere er enige om vil forringe universiteternes mulighed for at virke optimalt. HUM-rådet blev bedt om at levere et oplæg. Nedenstående er en kort præsentation af vore to væsentligste budskaber; planlægning og tværfaglighed. Planlægning Et af hovedbudskaberne i vores oplæg var, at institutternes ledelse, studerende som forskere, samtidigt med at beklage sig over de forringede vilkår, burde gøre mere for at optimere forholdene under de givne omstændigheder. Derfor argumenterede vi for, at fakultetet burde skabe forhold for institutterne, der gjorde planlægning over længere tid nemmere. Optagelsessystem Den første ændring vi fandt absolut nødvendig, var en ændring i optagelsessystemet. Denne har vi nu fået. Det gamle optagelsessystem, hvor man søgte ind i optagelsesområder er blevet ændret til et nyt, hvor ansøgerne søger direkte ind på det fag de ønsker. Dette får dels den fordel, at optagelsessystemet bliver mere overskueligt for ansøgerne, men ligeså meget at det enkelte institut længere tid i forvejen vil kunne få at vide præcist hvor mange studerende det kan forvente at optage. En tilrettelæggelse af undervisningen kan derved ske tidligere, og institutternes ledelse vil have mulighed for at tænke mere velovervejet over hvilke stillingskategorier det vil benytte til at besætte de forskellige undervisningsudbud. Forskningsbaseret eller ej Det næste vi gerne så var, at institutterne tog en grundig diskussion om hvilke udbud der skal være forskningsbaserede, hvilke der helst skal være det, og hvilke der ikke nødvendigvis skal være det. I en situation hvor der ikke er ressourcer nok til at al undervisning kan være forksningsbaseret finder vi det nødvendigt, at foretage sådanne pragmatiske overvejelser. Dermed ikke være sagt, at vi ønsker at gå på kompromis med et af universitetets idealer. I princippet bør al undervisning være forskningsbaseret. Det står vi stadigt på. Vores pointe er, at vi, mens vi venter på flere ressourcer, skal diskutere hvordan de ressourcer vi allerede er i besiddelse af, bedst og mest hensigtsmæssigt udnyttes. En diskussion som den ovenstående kunne meget vel tage sit udgangspunkt i en diskussion af hvad forskningsbaseret undervisning egentligt er. På Sandbjerg-seminaret kom det frem, at der langt fra er enighed om dette spørgsmål. Nogle mente, at det er undervisning der er tilrettelagt, så de studerende lærer forskningens principper og metode, andre at det er undervisning der udføres af en forsker og andre igen at det er undervisning forankret i et konkret forskningsprojekt. At vi finder det vigtig at der bliver fundet frem til en fast definition, skyldes, at vi synes at kunne se en tendens til at man løser manglen på mulighed for forskningsbaseret undervisning, ved at gradbøje definitionen på hvad noget sådant er. Dette finder vi naturligvis uheldigt. Tværfaglighed Det andet hovedbudskab vi fremførte var, at ledelsen på fakultetet og på de enkelte institutter burde gøre mere for at motivere de studerende til tværfaglige studier. De stramme studieplaner og den korte studietid har gjort at færre og færre studerende orienterer sig i andre fagområder og miljøer. Dette synes uheldigt. De fagområder universiteterne i dag er inddelt i, er et produkt af tilfældige historiske omstændigheder, og mange sagsforhold vil have bedre af at blive belyst i spændingsfelterne mellem disse områder. Vi så derfor gerne at man skabte bedre rammer for at et tværfagligt miljø kunne trives på Det Humanistiske Fakultet. Og dette skulle egentligt ikke være så svært. Fakultetets brede fagvifte, og (de fleste) institutters fysiske placering klods op og ned ad hinanden, indbyder nærmest til det. Alligevel tror vi, at det vil kræve både en række administrative og en række holdningsmæssige ændringer. Flere meritoverførsler De administrative ændringer er de mindste. Der kunne blive skabt større muligheder for meritoverførsler, ekstrafagligt tilvalg, aflæggelse af eksaminer på andre institutter og lignende. Noget der ikke burde kræve ændringer af fakultetets regler, men ændringer af de enkelte studienævns praksis. Holdningsændring En langt større opgave er det at skabe den holdningsmæssige ændring. Vi så gerne at fx undervisere og studievejledere i langt større grad end i dag forsøgte at åbne de studerendes øjne for mulighederne for og fordelene ved at søge inspiration på andre institutter og i andre fagmiljøer. Desuden så vi gerne at undervisere, når de planlagde deres udbud, skelede mere til, om udbuddet kunne have interesse for andre end studerende ved underviserens eget institut. Man kunne eventuelt hjælpe udbredelsen af kendskabet til sådanne udbud på vej, ved at fremstille en speciel læseplan for udbud med særlig tværfaglig appeal. Man kunne også gøre noget for at puste liv i den efterhånden skrantende tværfagsinstitution. Måske kunne ikke bare færdige kandidater, men i lige så høj grad forskere og ph.d.-studerende udbyde her. Målet er ikke nødvendigvis at historiestuderende skal til at tage eksaminer på Æstetik og Kultur, men ligeså at fag, hvis sagområde ligger tæt op og ned af hinanden begynder at kommunikere med hinanden.
|
|
| HUMavisen Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Bygning 328 Ndr. Ringgade 1 8000 Århus C Telefon
8942 1242 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|