|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Studerende går til valgKampvalg til Konsistorium og på Forhistorisk Arkæologi Torsdag den 25. november skal de studerende til stemmeurnerne for at afgøre hvem der skal repræsentere dem i universitetet øverste råd, Konsistorium, og på Moesgård står kampen om pladsen i Studienævnet for forhistorisk arkæologi. Efter at Studenterrådet og Moderate Studenter fusionerede, dominerer Studenterrådet stemmesedlen med i alt otte lister. Modstanderen er de tre konservative lister, Konservative Studenter, Konservative Politologer og Konservative Jurister, som altså er de eneste der kan hindre Studenterrådet i at tage alle tre pladser i Konsistorium. Fredsvalg til Fakultetsrådet På Humaniora er der fredsvalg til Fakultetsrådet. Marie Kjemtrup (Forhistorisk Arkæologi) fortsætter og får selskab af Jakob Svane (Historie) og Jesper Pedersen (Medievidenskab). Kampvalg på Forhistorisk Arkæologi Der er kun kampvalg til et enkelt studienævn på fakultetet. På Forhistorisk Arkæologi kæmper otte studerende kæmpe om de tre pladser i studienævnet. De otte studerende stiller op på én fælles liste med sideordnet opstilling; det betyder at den kandidat der har flest personlige stemmer vinder. Kandidaterne har sendt en kort præsentation til alle fagets studerende og håber på den måde at kunne trække flere til stemmeurnerne. Men vi er ikke så forskellige at vi fører aktiv valgkamp mod hinanden, forklarer Marie Kjemstrup, der stiller op for at blive valgt ind til sit tredje år i studienævnet. Formålet er først og fremmest at gøre studienævnet og dets arbejde mere synligt. Vi synes det er en meget demokratisk måde at afgøre tingene på. Desuden har universitetet truet med at lukke Moesgård som valgsted, fordi der ikke er ret mange der kommer herud for at stemme. Vi håber så at kampvalget kan få så mange flere til at sætte kryds på valgdagen, at vi også fremover kan bevare Moesgård som stemmested, slutter Marie Kjemtrup. slam Valgstederved valget torsdag 25. november 1999 De studerende på Humaniora skal stemme ved det valgsted, hvor deres institut er nævnt. Valgstederne er åbne 9-16, undtagen Moesgård som er åbent 10-14. Bemærk, at valgsteder for studerende og ansatte ved andre fakulteter ikke er medtaget i denne oversigt.
Moesgård (kantinen) Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi. Åbent 10-14. Vandrehallen i Hovedbygningen Oldtid & Middelalder, Klassisk Arkæologi, Cekvina, Religionsvidenskab, Semitisk Filologi. Trøjborg-komplekset (forhallen) Informations- og Medievidenskab, Nordisk. Nord-Østre Hjørnes Kantine Historie, Idéhistorie, Filosofi, Områdestudium Østasien. Langelandsgades Kaserne Dramaturgi, Kunsthistorie, Litteraturhistorie, Musik, ÆK, Slavisk. Nobelparken Center for Europæiske Kulturstudier, Romansk, Lingvistik, Engelsk, Slavisk, Germansk, Østasiatisk. |
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|