JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Engangsservice i stedet for beskidte kopper

Driftmester Kári Gylfason skrev i sidste nummer af HUMavisen om efterladt service på gange m.v. og opslag til løsning af problemet. Det var delvist et svar på mit indlæg fra maj 1999 i protest mod uforskammede opslag med samme formål.

HUMavisen bragte også i sidste nummer et billede af et skilt/opslag med teksten: "Efterladt af en doven student, eller kan vedkommende ikke læse ??" Af HUMavisens billedtekst fremgår det at skiltet, der tilsyneladende af personalet var sat ved efterladt service, havde til hensigt at være morsomt. Det er vel så et spørgsmål om det er dét ?! Kári Gylfason skrev i sit indlæg bl.a. at den efterladte service var udtryk for at der også er brådne kar blandt akademikere og at opslag i en grov tone, som, ifølge ham, kun opsættes hvor tilsvarende høflige ikke virker, er et udtryk for at hans personales tålmodighed er brugt op. Jeg tror gerne at der er brådne kar blandt akademikere, men opslag som det afbillede viser at det samme tilsyneladende er tilfældet blandt rengøringspersonalet. Den eneste retfærdiggørelse for sådanne opslag ville vel være hvis de hjalp, men det gør de jo ikke eftersom der stadig efterlades service. Så hvorfor ikke bevare en civiliseret tone?! Den grove virker ikke og gør blot universitetets brugere vrede!

Men hvorfor ikke løse problemet med efterladt service i stedet for kun at sætte opslag op om det?!

Her skal kort skitseres et forslag til en permanent løsning af problemet.

Hvad er problemet ?

For at der skal være en passende hyggelig stemning på fakultetet, så studerende og ansatte kan lide at være her skal det være muligt at tage mad- og drikkevarer med i undervisningslokalerne. Desuden er der den sundhedsvidenskabelige begrundelse, at den optimale koncentrationsevne nås ved at spise lidt men ofte og indtage rigeligt væske. Og koncentrationsevne er som bekendt altafgørende ved akademiske studier. Men der efterlades brugt service i undervisningslokaler, på gange og på gangterrasser. Problemets omfang belyses nedenfor:

Tirsdag 12. oktober 1999 kl. 15.00 – 15.40 gik undertegnede rundt på samtlige gange og til alle de undervisningslokaler der ikke var i brug i hhv. bygning 323 og 325 for at optælle efterladt service, samt lokalisere hvor det stod. Desuden for at finde ud af hvad især efterladte tallerkner havde været brugt til ud fra synlige madrester på dem. Undersøgelsen viste følgende:

* Bygning 325 har ingen gang-terasser.

Det bemærkes at eftersom brugt service ser ud til at henstå i flere dage før det fjernes er det formentlig flere dages forbrug der fremgår af statistikken. De to valgte bygninger antages at være omtrentligt repræsentative for fakultetets bygninger.

Formodet anvendelse af efterladte tallerkner baseret på observerede madrester:

Kun ketchup: 9 (+ den enlige salatskål)

Kun brødkrummer: 10,

Salat: 1,

Intet synligt: 4

Det fandtes unødvendigt at undersøge rester af drikkevarer i kopper, da deres indhold næppe influerer på om de medbringes udenfor kantinen.

I alt 169 service-dele efterladt i to bygninger over formentligt flere dage når man tager i betragtning at der hver dag bliver undervist flere hundrede studerende i bygningerne må vel siges ikke at være et overvældende problem, selvom det forståeligt nok kan være irriterende for rengøringspersonalet.

Statistikken viser at der bliver efterladt mere service jo længere man kommer fra Historisk Kantine. Dette var også forventeligt. Om det skyldes dovenskab at servicen ikke bæres tilbage eller praktiske grunde så som at folk, som ikke kun behøver at være studerende(!), vil undgå at komme for sent til en bus eller lignende er umuligt at fastslå. Og det er uden betydning for problemets løsning.

Som det ses består problemet mest af efterladte drikkeredskaber og i mindre grad af efterladte tallerkner med kun brødkrummer eller med kun ketchup-rester. Det må betyde at det som folk medbringer er hhv. kager, boller og lignende, samt pølsehorn, som må være den eneste ret der kun efterlader ketchup-rester på tallerkenen. Dvs. at i næsten alle tilfælde efterlades altså enten drikkeredskaber, eller tallerkner brugt til ret 'tørre' madvarer som består af få dele, som f.eks. et stk. kage eller to pølsehorn med lidt ketchup. Disse retter er jo også nemme at bære.

Det gør samtidigt problemet enkelt at løse.

Løsningen er engangsservice.

Små papbakker (ca. 10 x 20 cm), ala dem man får ved pølsevogne, placeres i kantinen, så de frivilligt kan vælges i stedet for tallerkner og med pap-kopper som frivilligt alternativ til porcelainskopper. Der findes Pap-kopper der også kan holde til varme drikke, som det ses f.eks. på McDonald’s. Både pap-bakker og pap-kopper fås i øvrigt fuldt biologisk nedbrydelige. Da kager og pølsehorn ikke er særligt væskeholdige og da de er i få dele vil papbakker være særdeles velegnede netop hertil. Retten bliver sågar derved mindre tung at bære op i bygningen end hvis man vælger en porcelainstallerken og det samme gælder ved transport af drikkevarer. Pap-kopper til varme drikke fås med hank, så man ikke brænder fingrene.

Det vil være den ideelle løsning for det skal være let at være fornuftig, det er dét der vil virke!

Engangsservicen bør være gratis for brugerne for at motivere dem til at bruge den.

Ønsker man ikke denne løsning kunne en nødløsning være at stille metalborde med hjul, som dem man har i Stakladens kantine, ved enderne af gang-terasserne i bygning 323. De træborde der står der nu bruges tilsyneladende ofte alligevel kun til at henstille brugt service på. Metalbordene er at foretrække fordi de har hjul, så de let kan køres væk, hvorved bortskaffelsen af den brugte service lettes for personalet. Men i bygning 325, hvor problemet er størst, er der ikke steder hvor sådanne metalborde kan placeres. Problemet kunne her begrænses ved i hvert lokale at have et lille bord til henstilling af brugt service. Så var det da samlet på ét sted i lokalet. Det ville kunne opnås ved klar og høflig skiltning ved bordet.

Men engangsservicen er den ideelle løsning, da brugerne så naturligt vil smide brugt engangsservice i papirkurvene som de i dag gør det med madpapir fra medbragt mad. Det så jeg nemlig næsten intet af da jeg foretog undersøgelsen.

Derfor; anskaf engangsservice som frivilligt alternativ til porcelæn. Derved opnås en permanent og praktisk løsning på serviceproblemet i stedet for en evigt løbende diskussion om opslagstekster.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007