Aarhus Universitets segl
Aarhus Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Nyheder fra Humaniora
Kalenderen - Humaniora
HUMavisen
Pressemeddelelser m.v.
Stillinger og stipendier på Humaniora

 

ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN


Nye studerende mest til edb-rum

Hver tredje studerende fra årgang 98 bruger fakultetets edb-brugerrum

Enten har flere af de gamle studerende fået egen computer derhjemme eller også har de nye humanistiske studerende mere brug for edb i uddannelsen.

400 ud af 1500 registrerede studenterbrugere af fakultetets edb-brugerrum begyndte på studiet i efteråret. Det betyder at mens hver tredje rus har fået adgangskort til edb-rummene, så er det kun omkring hver sjette af de aktive studerende på de øvrige årgange.

Slettede alle brugere

I september måned måtte edb-sektionen slette samtlige 3000 studenterbrugere, da der var opstået for mange fejl i e-posten på den computer-server, som tog af de studerende elektroniske post.

Maskinen er nu død og begravet og en ny levende og fejlfri server er taget i brug.

Alligevel er kun 1100 af de gamle brugere blev registreret på ny.

Nye behov

–Det tager jeg som et tegn på at behovene ændrer sig, siger fakultetets tekniske chef, Svend Rosendahl.

–Du kan i dag få en computer med tekstbehandling ganske billigt, og de fleste studerende synes sikkert at det er mere inspirerende at sidde derhjemme med kaffekoppen og telefonen ved siden af.

–Jeg fornemmer at maskinerne i højere grad bliver brugt til elektronisk post og til at hente information fra Internettet. Internettet er jo langt hurtigere her fra universitetet end fra en modem-forbindelse derhjemme, forklarer Svend Rosendahl.

 

slam

 

HUMavisen
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 328
Ndr. Ringgade 1
8000 Århus C

Telefon 8942 1242
Fax 8942 1200
E-post: humavis@hum.au.dk

 

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 15. november 2006