|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Ny hurtigere web-server Mere, pænere og mere brugbart web Fakultetet fik i marts måned en ny, hurtigere og mere driftsikker web-server, og nu man kan søge i alle sider på de humanistiske web-steder på én gang. Fakultetet er også i gang med at lave et helt nyt og mere overskueligt layout, så det bliver nemmere at finde frem til det man leder efter. HUGIN stedet for fakultetets interne informationer til studerende og ansatte vokser fortsat, og er nu blevet åbnet, sådan at alle kan læse siderne i HUGIN uanset om man sidder på universitetet, på Internet-café eller hjemme med fx et get2net-abonnement. Alt til rejsen På HUGINs rejse-side kan studerende finde ansøgningsblanketter til specialerejser foruden alle regler om hvilke typer rejser, fakultetet støtter. Lærere kan planlægge en hel tjenesterejse fra rejse-siden. Her er henvisninger til køreplaner og billetbestillinger og oversigter over universitetets særlige rabatordninger. Foruden regler og vejledning i kontering og satser for time- og dagpenge etc. etc. Operation Butler Fakultetets Butler, der kan lave personlige hjemmesider for de ansatte uden at man skal rode med HTML-koder, er blevet opereret og genopstået i en ny version. For den almindelige bruger ligner han meget sig selv, men fremover vil han lystre flere ordrer fra institutternes web-redaktører. Flere nyheder Alle artikler i HUMavisen udkommer også på web endda op til flere måneder før den trykte udgave. På nyhedssiden kan man se de varmeste nyheder eller klikke sig ind på et af de emneområder, som interesserer mest, fx studier, service eller forskning. Opdelingen i emner er den samme som her i avisen. Instituttet på web Foreløbig er cirka halvdelen af fakultetets institutter og centre begyndt selvstændigt at lægge materiale ud på web. Det ældste, største og mest populære er Borges Center på Romansk. Over 2.500 gange hver måned bliver forsiden hentet hjem til en computer ude i verdenen. Jorge Louis Borges blev født i Buenos Aires, og det afspejler sig i statistikken over besøg på Humanioras web. Det er naturligvis primært danskere, der besøger Humaniora i Cyberspace, på andenpladsen kommer amerikanerne og som nummer tre argentinerne.
slam Billedtekster Søg i hele det humanistiske web på én gang. Ordet "grammatik" giver fx 75 henviser til forskeres personlige hjemmesider, tekster, læseplaner, arbejdspapirer og artikler fra HUMavisen. Daglige besøg i marts måned:
Jorge Louis Borges Center var i marts måned det mest besøgte videnskabelige web-sted på fakultetet, kun overgået af fakultetets forside og nyhedsside. Fakultetets nye web-server kan registrere og tælle alle besøg på hjemmesiderne og dermed måle interessen for web-stederne. Tallene her er gennemsnit for antal 'hits' på den mest besøgte side inden for et enkelt web-sted i perioden 9.-31. marts. De komplette statistikkerne kan læses på www.hum.au.dk/usage/. Nye web-adresser Selv om fakultetet har fået kortere web-adresser, virker de gamle fortsat. Vil du have hurtig information, så kan du fx nøjes med at taste nedenstående: Seneste nyt fra Humaniora: www.hum.au.dk/nyheder/ Intern information (HUGIN): www.hum.au.dk/fak/
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|