JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Voksende arbejdsmarked for etnografer

Men fortsat høj ledighed for det populære fags kandidater – og kvinderne er hårdest ramt, viser ny undersøgelse

Det er tre etnografistuderende, der står bag den omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt etnografer uddannet ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen Etnografer i tal og procent retter blandt andet søgelyset mod hvordan etnograferne klarer sig på arbejdsmarkedet, og afløser en ti år gammel lignende undersøgelse.

De tre studerende, Marianne S. Balleby, Malene B. Borre og Peter Bjerregaard, fik ideen til undersøgelsen i oktober 1998.

I samarbejde med Lotte Bøgh Andersen fra Statskundskab, der hjalp med de statistiske udredninger, og med omkring 70.000 kr. i støtte fra fakultetets kvalitetsudviklingspulje og velvillig opbakning og økonomisk bidrag fra afdelingen på Moesgård, kunne projektet løbe af stablen.

Undersøgelsen bygger på 179 indkomne spørgeskemaer, der kom tilbage fra alle verdenshjørner fra de 238 kandidater i etnografi, der gennem tidens løb er uddannet i Århus. De etnografistuderende har længe ønsket mere viden om, hvad de færdiguddannede går og beskæftiger sig med.

En af de mest iøjnefaldende ting i undersøgelsen, er udviklingen på arbejdsmarkedet for etnografer. Selvom etnografer i høj grad stadig finder beskæftigelse inden for områder som udviklingsarbejde, formidling, flygtninge/indvandrere og i museums- og universitetsverdenen, bliver de også i højere og højere grad ansat i det private erhvervsliv.

Mere end 21% af etnograferne får således arbejde som konsulenter, projektledere og lignende i det private.

Til det siger Marianne S. Balleby, der til daglig også er studievejleder på Etnografi:

–Udviklingen hænger muligvis sammen med, at der er en generel vækst inden for konsulentområdet, hvor private virksomheder i stigende grad varetager opgaver for det offentlige.

Succesen med at sprede sig bredt på arbejdsmarkedet dækker dog over, at halvdelen af de beskæftigede er løstansatte, og dermed har en forholdsvis usikker tilknytning til arbejdsmarkedet.

De adspurgte etnografer lægger i undersøgelsen vægt på, at det i høj grad er etnografiuddannelsens metode-aspekt i form af kvalitative undersøgelser, der sammen med erhvervserfaring vejer som tungen på vægtskålen, når man søger job i det private. Trekløveret bag undersøgelsen er enige:

–Det er i høj grad den samfundsvidenskabeligt-teoretiske del af vores uddannelse, der adskiller os fra øvrige humanistiske fag, og som måske gør, at vi er ét skridt foran i forhold til den slags jobs.

Malene B. Borre supplerer:

Der hersker dog en del usikkerhed blandt etnograferne om egne kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet, og halvdelen af de adspurgte ønsker i højere grad at få erhvervsvejledning og en mere erhvervsrettet uddannelse.

Undersøgelsesgruppen mener dog, at det måske ikke i så høj grad handler om at diskutere for eller imod erhvervsretning, men måske snarere at finde ud, hvad det i det hele taget vil sige at erhvervsrette en uddannelse.

- Man kunne jo argumentere for, at erhvervsretning handler om at uddanne de bedste kandidater inden for den etnografiske tradition, mener Peter Bjerregaard.

For at imødegå de studerendes interesse i erhvervsvejledning har studievejledningen arrangeret en erhvervsaften om etnografers kvalifikationer og erhvervsmuligheder. Arrangementet finder sted den 24. november fra 19.00 til 22.00 i Studenternes Hus, og vil sikkert trække fulde huse.

Men det er ikke kun de etnografistuderende, der kan være usikre på egne kvalifikationer, også erhvervslivet trænger ifølge undersøgelsesgruppen til at få øjnene mere op for etnografernes kvaliteter. Marianne S. Balleby henviser til RUCs succes med at promovere faget, og Peter Bjerregaard tilføjer:

–Der eksisterer nok en generel berøringsangst over for at gøre reklame for os selv. Vi er jo opflasket med en vis følelse af moralsk forpligtelse, som harmonerer dårligt med en mere jordnær reklamekampagne. Det kommercielle er nok en smule tabubelagt.

Trods det faktum, at flere etnografer er blevet afsat til det private de seneste år, døjer de færdiguddannede stadig med en høj ledighed, der ligger en del over den gennemsnitlige for humanister.

Mere end hver sjette etnograf står uden arbejde, men dette dækker dog over en bemærkelsesværdig høj ledighed for nyuddannede etnografer, der er på mere end 40%.

I gennemsnit går der 10 måneder inden en nyuddannet kan tiltræde sit første arbejde. Den høje ledighed er blevet trukket frem som meget problematisk for faget, senest i artiklen "Høj ledighed for modefag" i Magisterbladet, men undersøgelsesgruppen pointerer, at denne form ledighed er typisk for akademikere, og ikke noget særligt for etnografer.

Overledighed hos nyuddannede er en tendens som Magistrenes Jobservice også har registreret og her kalder man fænomenet for transitionsfasen. Denne ledighed er netop, hvad ordet udtrykker – midlertidig.

Undersøgelsen viser at de kvindelige etnografer lider mere under arbejdsløshed end mændene; kvinderne udgør 61% af de færdiguddannede etnografer, men hele 80% af de arbejdsløse. Dertil kommer så at kvinder generelt får mindre i løn end mændene.

Undersøgelsesgruppen har undersøgt aspektet nærmere, men har ikke kunnet påvise nogen sammenhæng med hverken karaktergennemsnit eller graden af feltarbejde, og påpeger desuden at man skal være varsom med at drage forhastede konklusioner på et så lille materiale.

Undersøgelsesgruppen mener dog, at flere ting tyder på at Etnografi kan blive ved med afsætte sine kandidater, selvom optagelsen er vokset dramatisk de seneste år. For etnografer er kreative jobsøgere, der kan finde sig en niche.

Marianne S. Balleby konkluderer:

–Masseoptaget har betydet, at Etnografi er ved at undergå en voldsom forandring. Vi går fra at være et tæt knyttet miljø til at være et massefag. De nye studerende vil ikke længere føle den samme tilknytning til faget som tidligere.

–Denne udvikling har også frigjort de seneste års faglige diskussioner, og man kan vælge at se undersøgelsen som et bidrag til debatten og som en håndsrækning til de studerende, der er nysgerrige efter at vide noget om, hvor de færdiguddannede går hen.

www.magisterbladet.dk/arkiv2/20h%F8jledighedformodefag.htm 

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007