|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Frafald skal nedSpecialesump og frafald bliver udforsket Undervisningsministeren har sagt det og fakultetets budget peger også i den retning: Flere studerende skal gennemføre deres uddannelse, færre skal falde fra. En række af fakultetets fag har allerede gennemført eller er i gang med undersøgelser af studieforløb og årsagerne til at mange studerende vælger ikke at fuldføre uddannelsen. Både Informations- og Medievidenskab og Historie er gået på opdagelse i den berygtede specialesump; betegnelsen for studerende der kun mangler at skrive specialet, men aldrig får det gjort. På Litteraturhistorie har man ringet og interviewet de frafaldne, og på universitetsplan følger man løbende den såkaldte grønne årgang (årgang 1995), og det vil man også gøre med den blå årgang (årgang 2000). Det er imidlertid meget svært at lave sikre konklusioner over analyser af studieforløb, blandt andet fordi de studerende bryder med det 'ideelle' forløb ved at studere flere fag samtidigt, tage til udlandet og andre særdeles relevante foreteelser. Idékatalog på web På grund af taxameterprincippet får universitetet kun penge for studerende, der består eksamener, men ikke for studerende der enten bare er indskrevet eller følger undervisningen uden at bestå en eksamen. Derfor vil en højere gennemførselsprocent også være en økonomisk gevinst for universitetet, fordi lærerkræfter og ressourcer så bliver udnyttet bedre. Studieudvalget besluttede på et møde i september måned at rapporterne fra de projekter, der får støtte fra fakultetets pulje til kvalitet i uddannelsen, fremover skal sendes til HUMavisen. Tilpas forventningerne På Fuglsø-seminaret blev ideen fulgt op med et forslag om at lave et regulært idekatalog på web over tiltag, der kan forbedre studiemiljø og mindske frafald. Michael Skovmand (Engelsk) foreslog på seminaret at fagene fra begyndelsen af gjorde mere for at give de studerende nogle mere realistiske forventninger til studiet. Det vil dels sortere nogen fra på et tidligere tidspunkt, dels fastholde andre der ellers ville være faldet fra. Penge i studiemiljø Hans Jørgen Schanz (Idéhistorie) understregede betydningen af studentermiljøet. Velfungerende studentermiljøer giver lave frafald, ikke nødvendigvis blandt de 'stærke' studerende, men blandt dem, der er på vippen. Som lærer har man ikke megen direkte indflydelse på det miljø, men jeg synes vi bør støtte så meget vi kan. Det kunne eksempelvis ske med økonomisk støtte til en fredagsbar eller lignende. De studerende var helt enige med Schanz: Kaffestuer, fredagsbar og gode opholdslokaler er vigtige ingredienser til at skabe et velfungerende studiemiljø, sagde Steffen Longfors (Historie) og noterede sig lettere ironisk at det forkætrede taxameterprincip nu tilsyneladende får indflydelse på studieforholdene. slam Den spæde begyndelse til et katalog med forslag til forbedringer af undervisning, studiemiljø og gennemførselsprocenter findes på www.hum.au.dk/fak/udd-undv/kvalitet.htm , hvor der også er link til Københavns Universitets Idébank. |
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|