Aarhus Universitet
Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet
Nyheder fra Humaniora
Kalenderen - Humaniora
HUMavisen
Pressemeddelelser m.v.
Stillinger og stipendier på Humaniora

 

    

JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk


Kvalificeret til fremtiden

28-02-2000

Stor konference for næsten-kandidater om de nødvendige kvalifikationer på morgendagens arbejdsmarked, live på Internet

Live på storskærm her på universitetet:
onsdag 1. marts 09.00-18.00
Lille Teatersal, Langelandsgades Kaserne 

Megatrends, entrepeurship, vidensmedarbejderens kompetencer, den digitale forskel, kreativitet, det elektroniske rum, det fleksible arbejde, den intellektuelle kapital, den kompetente medarbejder og sidst, men ikke mindst fremtidens digitale økonomi er blandt overskrifterne på en heldagskonference onsdag den 1. marts rettet mod specialestuderende, forskerstuderende og andre, der står over for springet til et nyt arbejdsliv.

–Oplægsholderne kommer fra større danske virksomheder og institutioner og er bygget op omkring "Giving Back"-konceptet, hvor de etablerede virksomheder med et indlæg bidrager til samfundet med noget de er gode til og noget der samtidig kan gøre en forskel, forklarer initiativtageren Peter Busch fra firmaet Convergens.

Konferencen bliver støtte af både Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet, og det bliver da også en af ministrene der får lov til at indlede konferencen inden hun efterfølges af repræsentanter fra blandt andet Kaospiloterne, Symbion, Institut for Fremtidsforskning, Arthur Andersen, Oticon og Internet Ventures Scandinavian.

Live på Internet

DR støtter konferencen ved at sende den live på Internettet, og det planlægges at vise konferencen på storskærm på alle landets universiteter.

Du kan læse mere om konferencen på www.givingback.dk.

Hvor?

Giving Back: Kvalificeret til fremtiden

Onsdag 1. marts 2000 kl. 09.00-18.00

Sted: Frame, Lyngbyvej 62, 2100 København Ø

Live broadcast: www.dr.dk/harddisken 

Live på storskærm her på universitetet:

Store Teatersal, Langelandsgades Kaserne 

 

Program

Wake up - the matrix has You!

Fremtidens digitale virksomheder - free agents eller freak businesses? Tænd dig selv - start en global business iført underbukser og morgenhår. Jesper Bove-Nielsen, Digimental Inc.

Hard Fun – megatrends i ændring af arbejde som begreb

Hvordan har kravene til et arbejde ændret sig, og hvad er tendenserne nu og i fremtiden. Udfordringer, integration mellem arbejde og familieliv. Seniorkonsulent Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning

The Brand called Me - Kompetencer i fremtiden

Hvilke kompetencer kræves der af dig i fremtiden. Kaospiloternes bud på fremtidens væsentlige kompetencer og hvordan du kan lære af de store virksomheders markedsføring når du skal sikre "The Brand called Me". Rektor Uffe Elbæk, Kaospiloterne

Den digitale forskel og dekonstruktion af virksomheder

Hvad betyder det for vores dagligdag at samfundet og arbejdsprocesserne bliver digitale. Hvordan undgår vi at overføre analoge systemers begrænsninger og hvad betyder informationssamfundet for de traditionelle virksomheder. Seniorkonsulent Peter Busch, Convergens

Entrepreneurship og muligheder

Hvad er mulighederne for at starte egen virksomhed, hvad skal der til, hvor kan man søge hjælp, og hvordan ser entrepreneur-situationen ud i dag i Danmark. Direktør Elisabeth Grüner, Symbion

Den kompetente medarbejder – set fra en leders side

Hvad kan den kompetente medarbejder. Hvad er de centrale kompetencer i et arbejdsmiljø hvor både medarbejdere og virksomheder forventer mere ansvar og initiativ af den enkelte, og hvad er det egentligt at ledelsen forventer af medarbejderne. HR-Direktør Henrik Holck, Oticon

Kreativitet og hvordan man udvikler sig selv og sine ideer

Kreativitet er metoder og hårdt arbejde mere end det er en medfødt gave. Hvordan udvikler man sig selv og sit potentiale. Forsker i fremtidens teknologi Ivar Moltke, Teknologisk Institut Visionsafdeling

Det fleksible arbejde – hvad skal der til

At arbejde fleksibelt og at arbejde adskilt fra sin arbejdsplads. Hvilke fordele og hvilke ulemper. Hvad er vigtigst for at høste de gode sider af denne arbejdsform. Konsulent Eva Bjerrum, TeleDanmark Erhverv

Intellektuel kapital - Videnskapital og vidensregnskab

Videnregnskaberne kommer mere og mere frem i debatten. Hvordan vurdere man viden i forhold til en virksomheds strategi og mål. Hvilken viden er nødvendig, hvad skal virksomheden arbejde med og tilrette. Seniorkonsulent Sanne Prestegaard /Bjarne Andersen, Arthur Andersen

You as an asset, bliv din egen HR manager

Vidensmedarbejderens værdi forringes konstant, hvis ikke der tilføres ny viden og nye kompetencer. Hvordan sikrer man sig at ens egen værdi vedligeholdes og forøges. Direktør Sandeep Sander, Sander & Company

Det elektroniske rum – Konvergens i megatrends

Virksomhederne får et elektronisk rum, hvor store dele af det fremtidige arbejde vil finde sted. Hvad betyder det for virksomhedens og medarbejdernes muligheder. Seniorkonsulent/direktør Bo Svensson, Convergens

Paneldebat

Spørgsmål fra salen til panel af dagens talere

*******************

Se konferencen på storskærm i Lille Teatersal, Ridehuset, Langelandsgades Kaserne

*******************

 

 


Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post
: hum@au.dk

      

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007