JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

På indkøb med etnografien

19-05-2000

Etnografi- og dramaturgistuderende gjorde supermarkeds-adfærd til teaterstykke

Stykket "Why can't I be You" arbejder, som titlen antyder, med de sociale bånd, der opstår i interaktionen mellem mennesker. Handlingen kredser om spændet mellem fascinationen i ønsket om indlevelse, og frustrationen, pga. uundgåelig distance mellem mennesker. Forestillingen præsenterer sig selv som "et alvorligt indhold i en let indpakning", og ser supermarkedet som en klichémættet kulisse og et velegnet billede på et transitsted, hvor spinkle sociale rum skabes og brydes. I indkøbssituationen opstår samtidig et spændingsforhold mellem indkøbet som privat handling og det offentlige rum, denne handling udspiller sig i.

TEATER CUTs anvendelse af etnografisk research under hele det dramaturgiske forløb udspringer af ønsket om at komme bag de fordomme, mennesker har overfor hinanden. Etnografien skal dels være med til at generalisere eller skabe fordomme, dels skal den med sit kvalitative blik forsøge at komme til bunds i disse generaliseringer.

Formålet for det etnografiske delprojekt har været at afdække adfærdsmønstre i supermarkedet, via både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af indkøbssituationen. Supermarkedet anskues som en offentlig kulturel scene, hvori aktørerne ’handler’ på rutinemæssig vis. Undersøgelsen er foretaget i januar måned 2000, i en række små og store supermarkeder samt i et større varehus i Århus-området. Der er foretaget (deltagende) observation i supermarkederne, og både observationer og interviews i varehuset.

Følgende spørgsmål har motiveret undersøgelsen:

Det at gå på indkøb er en handling, der har både et privat og et offentligt aspekt. Hvad sker der i mødet mellem disse sfærer, og hvordan påvirker det handlingen? Hvilke rituelle handlinger kan registreres i indkøbssituationen? Findes der nogen ritualer, som er personlige og andre som er fælles? Hvad kan læses udfra indkøbene om kunders livsstil, personlighed mv.? Hvilke kategorier og typer af indkøb, adfærdstyper og generelle typer af personer kan registreres? Hvordan påvirker lydspor og fysisk miljø i indkøbssituationen os? Hvad er de handlendes holdning til baggrundsmusik og butiksindretning? Hvorledes opfattes indkøbsturen og stemningen undervejs subjektivt af de handlende? Kan vi tale om nogle afgrænsede og typiske kategorier af oplevelse?

Her følger en række generelle betragtninger udfra undersøgelsens resultater:

Observationerne viste bl.a., at en af de vigtigste gældende motiver i indkøbssituationen er at jage den bedste vare - eller det perfekte køb. Hvis der ellers er tid til det, bliver alt nøje undersøgt. Man ser med fingrene – det er nemlig vigtigt at føle varen. Der rodes og vælges ud, og varerne studeres for datoer, fedtindhold, størrelse og pris. Man graver gerne dybt i kølemontrer og på hylder for at finde det bedste. I den deltagende observation oplevede etnografen at kunne opildne andre kunder til at intensivere jagten ved at rode målrettet blandt culottestege. Andre kunder tog straks konkurrencen op og istemte hermed, at der her var tale om et godt tilbud - en fælles viden kunderne delte under jagten på det absolut bedste og billigste.

Det lader til, at det er en alvorlig sag at købe ind. Alle næsten uden undtagelse har et dybt koncentreret og seriøst udtryk i øjnene og et fravær af mimik. Generelt efterlades det indtryk hos etnografen, at kunderne bevæger sig rundt i supermarkedet i en nærmest 'zombie'-agtig tilstand, hvor man trods bevidstheden om at gå rundt blandt mennesker, ikke interesserer sig for dem. Øjenkontakt forekommer faktisk kun, når der opstår en situation, hvor pladsen er trang og folk ikke kan komme forbi hinanden med de enorme indkøbsvogne.

Kunder, der mødes og kender hinanden, taler afdæmpet og bruger indkøbsvognen som kropsstøtte; hænger på albuerne, sætter den ene fod op på ølkasseristen under vognen og holder fast i styret. Der udvises helt specielle teknikker til sidelæns manøvrering med vognen, særligt når man nærmer sig en køledisk. I det hele taget slipper kunderne nødigt taget i vogn eller kurv. Man orienterer sig måske og går lidt væk, men beholder en hånd på vognen, som var man nervøs for at miste denne vigtige del af den private sfære.

Det viser sig, at der er stor forskel på, om man handler alene eller sammen med én eller flere andre. Der en større tendens til at beholde det koncentrerede og udtryksløse ansigt, når man handler alene. Når par handler sammen, er der nogle tilfælde, hvor den ene part påtager sig rollen som shopping-boss, mens den anden ikke rigtig deltager. Ved par er det ofte kvinden, der har det store overblik og styrer situationen; han styrer vognen - hun administrerer indkøbssedlen. Vores observationer synes desuden at vise, at det især er unge mennesker, der bryder det konforme mønster og i højere grad iscenesætter deres optræden og fremtræden i indkøbssituationen.

I en samlet vurdering kan man sige, at der var stor forskel på vore observationer i henholdsvis små og store supermarkeder. I varehuset, hvor rummet er stort, er der en større tendens til at folk undgår øjenkontakt og kontakt i det hele taget. I de mindre supermarkeder, hvor pladsen er trang og små 'sammenstød' uundgåelige, udvises naturligt nok mere opmærksomhed i forhold til øvrige kunder og omgivelser. Men grundlæggende beholdes den lukkede holdning, hvor der bare findes én tanke, nemlig tanken om det tilfredsstillende indkøb.

Den lukkede, selvkoncentrerede attitude hos kunderne kan tolkes som et udtryk for, at de ønsker kontrol med situationen. Idet indkøbet er en privat handling, der foregår i et offentligt rum, støder to livssfærer sammen, og det bliver nødvendigt med en strategi til at koble de to sfærer. Strategien går ud på at forholde sig til projekt INDKØB og glide ind i den velkendte rolle som shopper.

Der er en klar tendens til, at jo flere man er sammen ude at handle, jo mere afslappet og nærværende bliver man - et udtryk for, at man føler en tryghed i gruppen. Denne tryghed gør, at man ikke behøver bruge så mange kræfter på at udøve kontrol over situationen, og dermed behøver man ikke at indtage zombie-tilstanden, den vanlige strategi for navigation i offentlige rum.

Man har så at sige medbragt sin private sfære med sig ind i supermarkedet, hvor den kan flyde rundt i det offentlige rum uden at blive truet. Gruppen fremstår nærmest som en privat-sfære-boble, som flyder rundt, idet gruppemedlemmernes opmærksomhed ofte er rettet indad og ikke udad til de øvrige shoppere. Der er dog undtagelser blandt de helt unge shoppere, som tydeligvis opfatter supermarkedet som et sted, hvor man kan blive set. Her benyttes højrøstede samtaler og mobiltelefonsamtaler som strategi for at tiltrække opmærksomhed. Baggrunden for denne strategi er altså ikke frygten for at miste kontrollen med situationen, men nærmere en manipulation, hvor man får en større grad af kontrol med, om man bliver set og hørt. Her bruges indkøbssituationen altså bevidst til selviscenesættelse i det offentlige rum. Den private handling – selve indkøbet – bliver i disse tilfælde anvendt strategisk til at få legitim adgang til den daglige eller ugentlige performance.

Cirka halvdelen af de adspurgte kunder i undersøgelsen siger, at de ikke opfatter det at købe ind som en privat handling. Det er nogenlunde den samme halvdel af kunderne, som siger, at de aldrig lægger mærke til, hvad andre kunder køber. Hvis de dog bemærker det, får det dem blot til at tænke: "var det noget, vi kunne have brug for?" eller "mon dét er på tilbud i denne uge?" - altså nogle reaktioner, som er helt centreret om egne indkøb. Den anden halvdel af kunderne har somme tider lagt mærke til andre kunders indkøb, men kun nogle få udtrykker, at de har forbundet dette med tanker om andre menneskers livsstil.

Uanset svarene på spørgsmål om indkøbet som privat handling, kan man fundere over om grunden til, at man ikke beskæftiger sig med hvad andre kunder har i vognen, mon netop er fordi man ubevidst opfatter indkøbet som noget privat? Dvs. at fordi man bærer sin privat- eller intimsfære med hjemmefra og faktisk 'har den på' under hele indkøbet, så ænser man ikke andre kunders indkøb. Det foregår jo i deres private sfære, og dermed handles udfra en grundlæggende respekt og anerkendelse af skellet mellem eget og andres private rum.

Derfor lå de mest interessante svar hos de få kunder, som havde oplevet en overskridelse af de rum eller grænser, der usynligt befinder sig imellem kunderne. Også i vores observationer oplevede vi sådanne øjeblikke; en kunde tager en anden kundes vogn, en kunde hjælper med at lægge en anden kundes varer op på båndet, en kunde får kommentarer fra en anden kunde om bestemte varer i dennes vogn. I disse konfliktsituationer opstod ofte negative stemninger og aggressivitet.

Den amerikanske sociolog Erving Goffman udførte micro-sociologiske studier i 1960'ernes USA. Hans teorier er velegnede til at prøve at forstå byens sociale liv udfra mange, små situationer i det heterogene bybillede med alle dets facetter. Ved at studere verden helt nede på mikro-niveau får vi lettere øje på (mis)forholdet mellem menneskers intentioner, handlinger, signaler og udtryk. Erving Goffman beskæftigede sig med, hvordan individer præsenterer sig selv overfor andre i forskellige situationer og hvordan de samtidig forsøger at guide eller kontrollere de indtryk, som andre får af dem. Det er det, han kalder "impression management" – eller "indtrykskontrol" – altså dagligdags præsentation af selvet, hvor man stadigvæk både kan tale om bevidste og ubevidste udtryk.

Goffman har en dramaturgisk tilgang til det sociale, og bruger bl.a. analogien om samfundet som en scene, hvorpå menneskers sociale liv og interaktion udspiller sig som en teatralsk performance. Herom anvender han begreber som "stage management", "kulisser", "frontstage", "backstage" og "roller" til at beskrive, hvordan det enkelte individ arbejder med at præsentere sig selv i tilværelsen. Alle spiller altid og overalt en rolle, og alle er vi i stand til at håndtere mange forskellige roller, afhængig af situationen. I bysamfundet, mener han, er det muligt for individet at maksimere sine relationer, dvs. forøge det rollerepertoire, individet har at arbejde med, fordi der i byens mangfoldige liv opstår muligheden for at indgå i vidt forskellige situationer og roller. Det er igennem roller, vi kender hinanden og det er gennem roller, vi kender os selv, siger Goffman.

Goffman konstaterede, at der ofte opstår en række dramaturgiske problemer for os i det performance-agtige liv, vi lever. Dramatisering i hverdagen kan volde visse problemer, fordi det vi udtrykker ikke altid passer sammen med det vi gør. I virkeligheden ’spiller’ vi langt bedre end vi tror. Men fordi vi bevidst forsøger at forandre eller undslippe en rolle, går det let galt for os. Individer arbejder konstant, både strategisk og ubevidst, på at præsentere et billede af sig selv – som er både troværdigt for andre og rentabelt for dem selv. Samtidig bruges kræfter på at underspille al slags aktivitet, som individet finder inkompatibelt med det idealiserede selvbillede.

Da offentlige rum ikke altid er ensbetydende med ’masser af plads’, vil vi ved fysisk nærhed med andre individer i offentligheden forlange, at de indtager social distance. Goffman mener, at det mest passende i disse situationer er at indtage hvad han kalder "civil inattention". Denne tilstand udtrykker en fælles tilstedeværelse, som ikke truer individets integritet ved f.eks. at vise genkendelse eller anerkendelse i f.eks. et fastholdt blik. Dermed opstår der hverken frygt eller mistillid i situationen, ingen følelser – ergo, ingen dramatik. "Civil uopmærksomhed" fungerer altså som en slags garanti for beskyttelse, som vi påkræves i offentlige rum - en almen ret, som vi skylder hinanden. Denne omgangsform kalder Goffman også en regulator for samkvem med mennesker, som vi ikke kender.

Med Goffman kan man se supermarkedets pseudo-samhørighed som det perfekte forum for at udvise civil uopmærksomhed. I supermarkedet oplever vi netop både fysisk nærhed og social distance. Ved at overholde de fælles spilleregler (ved f.eks. ikke at stirre), garanterer kunderne hinanden frit lejde til at kunne forblive uforstyrret i hver sin medbragte privat-sfære. Først når der sker et brud på denne pagt, træder rollespillet i funktion og individerne bliver til personer, som agerer bevidst i situationen ved at forsøge at vinde social accept, men ikke unødig opmærksomhed. Indtil dette punkt - hvor noget uforudsigeligt pludseligt indtræffer - fornemmes der knapt nok liv i de konforme shoppere.

Observationer og interviews i de århusianske supermarkeder viste os altså, at kun ved overskridelse af de rum, som vi gensidig anerkender og respekterer, opstår de små sociale dramaer, som afslører rummenes kvalitet og grænser. Dette leder os til at betragte supermarkedet som et offentligt rum, hvori der udøves stor balancekunst i forhold til faren ved interaktion med andre. Men her er det vigtigt at notere sig, hvad det ydre eller umiddelbare formål med at være til stede i supermarkedet er. Det er den selvcentrerede, private handling at købe ind - som samtidig er en implikation ved det fælles projekt at forbruge, eller grundlæggende at overleve.

Denne handling som dermed på én gang er et udtryk for noget privat og noget fælles, udøves i den på mange måder perfekte kulisse - supermarkedet. Her kan man søge fællesskabet, både fysisk p.g.a. de mange mennesker på lidt plads, og psykisk via det overlevelsesprojekt, som man har tilfælles med alle disse mennesker. Tilstedeværelsen i supermarkedet kan opfylde nogle behov for nærvær, kontakt og tryghed, og dette kan opnås uden større risiko for at man må involvere sig eller ofre noget i denne særlige form for overfladisk samvær i et fælles transit-rum, hvor vi alle kender "etiketten". Den neutrale, apatiske stemning i indkøbssituationen, som gør supermarkedet til en nærmest liminal zone i hverdagen, illustreres så rammende i en af replikkerne fra TEATER CUTs forestilling:

(Forkortet af red.)

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007