|
|
ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN Er Tværfag noget lal? Af Jan Baltzersen, "Tværfag er noget lal!" Det sagde en af mine medstuderende på Historie til mig, da jeg fortalte hende, at jeg havde meldt mig til Museologi på Tværfag. Men er det så det ? Grundlæggende nej, men så måske lidt alligevel! Jeg fik meget ud af museologi. Der blev fortalt meget om den måde museer arrangerer deres udstillinger på, hvilke praktiske hensyn til lokalets art, lys m.v. der gør sig gældende og som jeg intet vidste om i forvejen. Det var også en vigtig grund til, at jeg valgte at deltage. Det faglige niveau var også godt og det er vigtigt. Men når jeg, som en del andre fra holdet, ikke var helt tilfredse ved evalueringen der blev gennemført ved udbuddets slutning, så skyldes det mest af alt, at vi følte at det vi fik var godt, men at vi ikke fik nok. Da museologi er det eneste Tværfag jeg har fulgt bruger jeg dette som eksempel til at illustrere hvorfor nogle syntes at Tværfag er noget lal. Tværfaglig oplevelse Vi fik fx en litteraturliste udleveret den første dag. Den dækkede mange forskellige aspekter af museologien og var særdeles anvendelig. Imidlertid blev der ikke anvist noget som vi kunne læse fra gang til gang. Det burde der være blevet, især fordi man på et tværfagshold ikke kan forvente, at de der er på holdet kender noget som helst til området i forvejen og de ved derfor heller ikke hvad de forskellige titler på tekster signalerer med hensyn til ugens emne. Med andre ord hvilken tekst skal man læse til næste uge for at læse noget relevant for undervisningen? Det betyder ikke at man får lektier for, men blot at man får vejledning som man kan bruge hvis man ønsker det. Den manglende anvisning af relevante tekster var med til at give faget udseende af at mangle ambitioner. De var til stede og kom til udtryk i meget andet, men det ovennævnte er noget af det der kan give Tværfag udseende af at være noget lal; det giver det et højskolepræg, som bør være uberettiget. Ikke et højskolefag Niveauet på museologi var på universitetsniveau. Der var akademiske udfordringer uden at det betød, at underviserne talte hen over hovedet på os og sådan skal det også være! Det betyder at man kunne komme og blot sidde og lytte uden at læse noget til undervisningen og alligevel lære noget nyt. Det gjorde jeg selv med stort udbytte. Et af de steder hvor Tværfag derimod har problemer er hvor den studerende kommer med den hensigt, at skrive en opgave med henblik på at få den overført til sin uddannelse indenfor det institut vedkommende tilhører. Der var på Museologi en debat om hvorvidt det var blevet understreget, at man kunne skrive en opgave hvis man ønskede det og at underviserne kunne vejlede vedrørende litteratur m.v. Jeg skal ikke tage stilling i den konkrete strid. I stedet vil jeg gøre den generelle observation, at Humanioras studerende tror, at det netop ikke er muligt at skrive en opgave på et tværfag! Og endnu mindre at få den overført! Det var oprindeligt også mit indtryk, for da jeg før museologi startede spurgte på Fakultetssekretariatet, om der var en eksamen på faget fik jeg at vide, at der ikke var eksaminer på Tværfag. Det kunne jo meget vel udlægges som, at det ikke var muligt at skrive en opgave! Men det er det altså! Image-problem Tværfag betragtes nok mest af de ovennævnte grunde som noget lal. Dette er delvist uberettiget, idet man, hvis man vil, altså kan skrive en opgave. Om det er en ret at få den overført på ethvert institut eller blot en mulighed, hvis dettes studienævn vil acceptere det, er uvist for undertegnede og nok også for mange andre!? Tværfags imageproblem ved at det betragtes som lallefag bør der rettes op på. Det må gøres gennem at de studerende kan være sikre på, at det faglige niveau er på universitetsniveau og at faget de vælger er indrettet, fx med angivelse af hvad man med fordel kan læse til næste gang, på at man selv, hvis man ønsker det, kan sætte niveauet yderligere op, og herunder også skrive en opgave. Der skal også være en garanti for, at hvis man skriver en opgave, som er relevant for ens fag, da har man ret til at få den overført hvis den er bestået. Samtidigt bør der, hvis dette ikke allerede er gjort (?), indføres obligatorisk evaluering på tværfag [Undervisningsevaluering er obligatorisk for forløb der strækker sig over to semestre, red.]. På museologi gennemførte underviserne evaluering, men det skal være en pligt på alle tværfag og dette skal kontrolleres af fakultetet, således at de studerende ved, at undervisningen på Tværfag ikke er noget lal, men at den er på samme niveau som anden universitetsundervisning. Det handler, som en tv-reklame siger, om at være tryg! Man skal vide at kvaliteten er i orden når man vælger Tværfag, for hvis man havde ønsket undervisning på højskoleniveau, så ville man have valgt at gå på højskole; man valgte universitetet fordi man ville have undervisning på universitetsniveau! Det er muligt, at alt undervisning allerede er på dette niveau på Tværfag, men så har sidstnævnte et image problem og det må løses med seriøse kvalitetsgarantier, så vidt sådanne kan stilles! Krav til det tværfaglige En ting som museologi ikke indeholdte og som jeg og en del andre, ikke mindst studerende fra Historie, forventede af faget var, at vi fik et besøg "bag facaden" på et museum, så vi kunne se hvordan arbejdet foregik i praksis. Det var undervisernes intention, at vi skulle på Stenomuseet og se hvordan genstande blev registreret, men kun det. På grund af et uheldigt sammenfald af omstændigheder kunne det ikke lade sig gøre. Vi fik at se, og fik selv lov at prøve, hvordan registrering foregår, men i undervisningslokalet, ikke på museet. Vi besøgte i alt seks museer, men kun som gæster. Dette rejser spørgsmålet om tværfag er tværfagligt nok? Kan man som en forudsætning for undervisningen i museologi gå ud fra at alle, eller de fleste, på Humaniora ved hvordan et museum fungerer i praksis ? Næppe! At vi ikke fik et besøg af nævnte art blev af underviserne forklaret med, at man ikke kunne forvente at et museum ville acceptere, at et museologi hold skulle vises rundt "bag facaden" på museet, især fordi det ville optage for meget af medarbejdernes tid. Det er meget sandsynligt, at det er det ræsonnement som museerne ville lægge for dagen. Måske man fra Tværfagssekretariatet burde være mere udfarende i forhold til underviserne på Tværfag, således at de, hvis de fx havde problemer med at få adgang, som et led i museologi, til det museerne har "bag facaderne", da kunne de få støtte fra sekretariatet, der jo er en del af universitetet og ikke, som en del tværfagsundervisere, er folk der kommer udefra. Det ville også give Tværfag nogle muligheder for helt nye og spændende tilbud. Sådanne outreach aktiviteter kunne måske udmunde i et mere formelt samarbejde mellem Tværfag og fx museerne eller andre relevante institutioner. Det kunne fx være forlag, evt. vores eget universitetsforlag, sammen med hvem man kunne lave et tværfagsudbud om redigering, samt eventuelt oversættelse, af tekster. Et sådant tværfag kunne være relevant for studerende på alle fag på Humaniora. I øvrigt er det svært at forstå hvordan fx Steno Museet og Moesgård kan undslå sig et samarbejde med fx tværfaget Museologi, da de begge har nær tilknytning til universitetet; Steno er beliggende på universitetets område og Moesgård er med i uddannelsen af Humanioras, Tværfags ejers, arkæologistuderende! Netop museologi er jo desuden med til at skabe en teoretisk uddannelsesmæssig baggrund for museumsarbejde og er derfor med til at løse et uddannelsesbehov for museerne! Tværfaglighed er hensigtsmæssig På Museologi oplevede jeg, at selv om man uddannes på samme fakultet, på samme universitet, så er de faglige tilgangsvinkler vidt forskellige fra fag til fag. Det var en frugtbar oplevelse. Det er desuden særdeles hensigtsmæssigt at kende de forskellige fags tilgange, ikke mindst med henblik på fremtidige job-situationer, hvor man ofte vil skulle arbejde sammen med netop de faggrupper som man møder på tværfag. Det er derfor også godt, at man automatisk får tilsendt et deltagerbevis når man har deltaget aktivt og tilfredsstillende i et tværfag, eftersom man derved kan dokumentere tværfaglig åbenhed for en eventuel fremtidig arbejdsgiver. Tværfags problemer med at tiltrække studerende skyldes da formentlig heller ikke manglende ønsker om tværfaglighed hos de studerende, men nok mest dets dårlige image og sikkert også udbuddenes natur. Man får ofte det indtryk, at de er lavet med henblik på folk med videnskabsteoretiske interesser og ikke de studerende generelt. Det er et problem! Udbuddene må laves mere varierede. Man kunne fx forny Tværfag ved at åbne op for undervisning i emner fra andre fakulteter. Fx ville det være relevant for såvel litteraturfolk, historikere, sprogfolk, kunsthistorikere og musikere, at deltage i et udbud om basal psykologisk metode da psykologi spiller en væsentlig rolle i alle disse fagområder. Tilsvarende ville de ovennævnte grupper kunne have udbytte af undervisning i fx musikkens forhold til nationalismen eller andre kunstarters samme. Dette er blot to eksempler på mindre teori/filosofi fokuserede emner der samtidigt er meget tværfaglige. Tværfags fremtid Jeg tror at det har en stor fremtid, men det kræver synlige moderniseringer og forbedringer som skitseret ovenfor. Det skal være synligt for de studerende, at Tværfag er i faste rammer og at der udover det tværfaglige aspekt, ikke er forskel på den undervisningsmæssige kvalitet og det faglige niveau på et tværfag i forhold til et almindeligt fag på et institut, under hensyntagen til, naturligvis, at de studerende på Tværfag ofte intet forhåndskendskab har til det konkrete fag. Man skal kunne få det ud af Tværfag som man ønsker, uanset ens ambitionsniveau. Det kræver blandt andet også, at de studerende bliver bedre til at stille præcise og konkrete krav til Tværfag, samt at informationen om det bliver bedre og mere synlig. Tværfag er godt, men det kunne blive meget bedre! Forkortet af red.
|
|
| HUMavisen Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Bygning 328 Ndr. Ringgade 1 8000 Århus C Telefon
8942 1242 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|