|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Ståpladser til de sidste Aldrig før har så mange humanistiske studerende indtaget Aarhus Universitet. Knap 1300 studerende er kommet ind på Humaniora I disse uger er både nye og ældre studerende strømmet til universitetets parker til universitetsparken, den nye Nobelpark, Forskerparken, Moesgårds grønne parker, området ved Kasernen på Langelandsgade... Selv om der er blevet rykket rundt og også rykket ind i den nye Nobelpark, er der samtidig kommet flere studerende ind på fakultetet end nogesinde før og enkelte steder må de studerende stadig stå op. Rekordoptag Humaniora har i år taget imod knap 200 flere studerende i forhold til '98. Undervisningsministeriet bad universitetet om at tage flere studerende ind i år, til gengæld bliver universitetet præmieret med 10.000 kr. for hver ekstra optagne studerende. To fluer bliver således slået med et smæk: staten får flere studerende ind på de højere læreranstalter, og der kommer nogle tiltrængte penge i universitetets pengekasse. Nyt optagelsessystem Som noget nyt har Humaniora fra og med i år indført ordningen 'et fag - et optagelsesområde'. Gert Jørgensen, fuldmægtig på fakultetssekretariatet, siger: Tidligere blev fagene klumpet sammen i store grupper, de såkaldte optagelsesområder. Det betød, at den studerende, der for eksempel søgte ind på Historie, reelt søgte ind på et bestemt optagelsesområde. Efter den hidtidige ordning havde alle fag i et optagelsesområde samme grænsekvotient, hvorimod hvert enkelte fag nu har sin egen. Kun de små humanistiske fag har valgt at blive sammen i et optagelsesområde. Det gælder således Slavisk (bestående af bulgarsk, polsk, russisk, serbokroatisk og tjekkisk) og Øvrige Sprogfag (klassiske filologiske fag, indisk, portugisisk/brasiliansk, finsk, ungarsk, kinesisk og japansk). Store udsving Den gamle ordning indebar store udsving i størrelserne på årgangene, da hvert optagelsesområde havde et fastlagt antal pladser til fordeling mellem fagene. Ét fag kunne således få relativt mange studerende et år, mens et andet fag fik færre. Fra i år gør optagelsessystemet det nemmere for det enkelte fag at forudsige sådan nogenlunde, hvor mange studerende, der vil komme. Det eneste 'men' er, at sidefagsstuderende optages rimeligt frit, og der derfor altid vil være et vist udsving i holdstørrelserne på den bekostning. Ståpladser Klassisk Arkæologi er et af de fag, der har oplevet det helt store opsving i nye studerende. Fra at talt 10-12 nye studerende per år, er der i år optaget 19. Da Klassisk Arkæologi er et relativt lille fag, der tæller omkring 50 studerende i alt, er pladsen nu blevet trang på studiet. Forleden havde vi den første undervisningsgang. På studiet bliver alle undervist sammen, og da der kun er plads til 30 i vores auditorium, var der nogle, der blev nødt til at stå op, fortæller Ditte Zink Kaasgaard, der er 3. års studerende på Klassisk Arkæologi og tutor for de nye studerende. Ditte Kaasgaard regner med, at de vil vænne sig til de trange vilkår på studiet, selvom det ikke er den optimale løsning. Gennem flere år har det været diskuteret, om Klassisk Arkæologi sammen med Klassisk Filologi og Historie kunne flytte derhen, hvor Teologi ligger nu. Teologi flytter antagelig derhen, hvor Ortopædisk Hospital førhen lå. Vant til udsving På Filosofi er det samlede antal optagne gennem kvote 1 og kvote 2 ganske enkelt fordoblet i år. Filosofi ønskede selv at få 45 nye studerende fra kvotesystemet, men et sted mellem 40 og 60 ville være rimeligt. Optagene bestemmer vi dog ikke egenhændigt, det sker i samråd med fakultetet. Og fakultetet bad os om at tage 65 ind, fortæller Hans Fink, der er institutleder på Filosofi. Hans Fink erkender, at det på papiret kan se ret voldsomt ud, når antallet af optagne gennem kvotesystemet vokser til dobbelt størrelse. Når det samlede antal studerende alligevel ikke er meget større end sidste år, skyldes det, at der er store udsving i antallet af enkeltfags- og sidefagsstuderende. Holdstørrelsen sidste år var omkring 80; i år bliver den sandsynligvis omkring 90. Og det er slet ikke det største hold, der har været på Filosofi - et fag, der er vant til store udsving i holdstørrelserne. Hvor Filosofi sidste år havde færre studerende optaget gennem kvotesystemet, var der til gengæld mange enkelt- og sidefagsstuderende. I år er det så omvendt. Ideologien på Humaniora er, fortæller Hans Fink, at når man først er optaget på et fag, er der frit valg inden for sidefagene. Det kan i sig selv give store udsving fra år til år. Alligevel hilser Filosofi det nye optagelsessystem velkommen. Vi er tilfredse med den nye ordning, for der er blevet lidt bedre mulighed for at forudsige antallet af studerende, erklærer institutleder på Filosofi, Hans Fink. ler
Kvotienterne falder Nemmere adgang til 14 fag Tendensen til et lille fald i grænsekvotienterne på fakultetets fag i takt med at optaget stiger. På fire fag steg grænsekvotienterne, men her blev optaget heller ikke forøget. Det nye optagelsessystem, hvor hvert enkelt fag er sit eget optagelsesområde, betød også at der for første gang er ledige pladser på sprogfag som italiensk og fransk, hvor man sidste år skulle have 8,9 for at komme ind. Flest ledige pladser er i optagelsesområderne Slaviske sprog og Øvrige sprog, der 28. juli havde henholdsvis 20 og 51 ledige pladser. En del af de ledige pladser er allerede fyldt ud og de resterende åbne for kvalificerede ansøgere september måned ud. 1246 optagne Fakultetet har udbudt 1397 pladser i år inklusive 10% overbooking. Det passer meget præcist med at 1246 pr. 1. september havde sagt ja til at begynde studierne på Det Humanistiske Fakultet.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||