|
|
ARKIVEREDE NYHEDER FRA HUMAVISEN Tværfag Forslag til tværfagsprogram 1999/2000 Studieudvalget under Det Humanistiske Fakultet indkalder hermed forslag til undervisningsforløb til Tværfagsprogrammet for 1999/2000. Alle typer af forslag er velkomne. Blot skal det foreslåede emne være på overbygnings-niveau og indeholde en klar tværfaglig dimension. Denne kan ligge i selve emnet, eller den kan være udtrykt i de metodiske, analytiske eller teoretiske tilgangsvinkler til stoffet. Forslagene kan dreje sig om regulære overbygningsemner, der løber over et eller to semestre: det kan være forslag til forelæsnings- eller seminarrækker, det kan være forslag til specialeseminarer, eller det kan være forslag til "smalle", mere forskningsprægede øvelser. Forslagene skal formuleres som manchetter, helt færdige planer, på hver én A4-side og afleveres på diskette som WordPerfect- eller Word-dokument. Forslagene skal tage sigte på ansættelse af undervisningsassistenter, udlån af faste lærere og ph.d.-studerende eller en kombination heraf. Der ydes kompensation for udlån af faste lærere efter gældende regler i henhold til fakultetets assistentfordelingsnøgle. Forslagene skal være Tværfagssekretariatet i hænde senest onsdag den 10. marts 1999.
Tværfagssekretariatet, Aarhus Universitet, bygning 328, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C.
|
|
| HUMavisen Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Bygning 328 Ndr. Ringgade 1 8000 Århus C Telefon
8942 1242 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|