|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Velkommen Af dekan Bodil Due til alle nye studerende ved Det Humanistiske Fakultets mange fag, som det nok vil tage noget tid at få overblik over og finde ud af hvordan hænger sammen under fællesnævneren: Humaniora. Det kræver faktisk et helt studium, det er ikke let, det koster meget arbejde, men jeg er sikker på, at I vil finde det umagen værd. 1999 er et godt år at starte ved Det Humanistiske Fakultet og Aarhus Universitet, dels fordi vi netop har taget nye lokaler og faciliteter i brug i Nobelparken, dels fordi der i forbindelse med årtusindskiftet afholdes en lang række seminarer og diskussioner om netop Humanioras fremtidige rolle. Jeg håber, at I vil benytte jer af lejligheden og chancen for at få indblik i den mangfoldighed af viden, som karakteriserer humaniora og universitetet i øvrigt. Det er en spændende mulighed for at få indblik i alt det som til daglig lever en langt mindre synlig tilværelse, fordi forskning og uddannelse i almindelighed kræver koncentration, disciplin og ikke mindst fred og ro. Jeg ved det kan være overvældende at starte på universitetet, der for mange stiller nye og store krav om selvstændighed. 1999 har set det største nyoptag nogensinde på de humanistiske fag. Det vil til trods for de forbedrede fysiske rammer betyde forvirring og trængsel alle vegne, men vi vil gøre alt for at hjælpe, fx med vejledning, med tutorer og med lærere. Jeg ved at der givetvis også har været andet, - boligsituationen, eksempelvis - der har kunne ryste en og anden ny studerende i Århus. Men det er faktisk helt fint, fordi det hele giver det helt rigtige indtryk af, at der her på bjerget og i byen sker noget og her kræves en aktiv, kritisk og selvstændig indsats for at blive del af helheden: Universitas. Velkommen. |
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|