Aarhus Universitet
Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet
Nyheder fra Humaniora
Kalenderen - Humaniora
HUMavisen
Pressemeddelelser m.v.
Stillinger og stipendier på Humaniora

 

    

JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk


Oppenheimers eftermiddag

Gratis Open Air-koncert i Universitetsparken lørdag 9. juni

22. maj 2001
Af Søren Tarri
Musikforeningen SLIM

SLIM er en århusiansk musikforening, hvis hovedmålsætning er at skabe bedre muligheder for vækstlaget i det århusianske musikliv. Vi mener vækstlaget er utroligt vigtigt, uden vækstlaget havde vi ingen etableret musikscene, og det er vækstlaget, der skal få Århus tilbage på det musikalske landkort. SLIM repræsenterer ikke nogen bestemt genre, men er åben for alle musikere og bands fra den rytmiske musik.

Kliché

Oppenheimers eftermiddag er en endagsfestival med en række af de sprudlende talenter på den danske upcoming musikscene. Navnet "Oppenheimers eftermiddag" er inspireret af Kliché-sangen: "Oppenheimers formiddag" og er dermed også en stille hyldest til Kliché (uden at arrangementet som sådan har noget med Kliché at gøre). Kliché var et band, der skrev en enestående og unik musik og som samtidigt slog sit navn fast internationalt. Århus har generelt været en stor musik- by op igennem 70'erne og 80'erne. Det ønsker vi sker igen. Vi ønsker at Århus bliver et internationalt tilholdssted for musik og kunst.

Amfiscenen

Oppenheimers eftermiddag er en gratis open air koncert og bliver afholdt på amfiscenen i Universitetsparken lørdag den 9. juni fra kl. 12.00 til ca. kl. 21.00, hvor der vil være 8 optrædende bands.

Disse vil være en blanding af århusianske bands og bands fra resten af det danske land, kort sagt cremen af den danske ungdom. Der er fri entré og der bliver solgt billige øl/vand og mad. Så derfor, gå ikke glip af denne enestående mulighed for at høre de nye talenter på den danske musikscene gratis.

 

Program

  • Superjeg
  • Pale
  • The Blue Van
  • Spooky Tom
  • Tordenkaffen
  • Kino
  • Toybomb
  • Grand
 


Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post
: hum@au.dk

    

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007