JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk

Fagenes fødselsdage

Det svære spørgsmål om hvornår instituttet skal fejre sit jubilæum?

• FAKTA: Fagenes fødselsdage - begrebet institut

HUMavisens redaktion har opfordret mig til at nedfælde lidt om, hvornår fakultetets enkelte "institutter" blev oprettet, gerne krydret med nogle morsomme historier i tilknytning hertil — og hele baduljen helst forholdsvis kortfattet! Det er imidlertid sin sag at tale på én gang kortfattet, koncist og "morsomt" om et i grunden så kompliceret og — i hvert fald frem til 1970 — i en vis forstand uhåndgribeligt sagskompleks. Først med styrelsesloven fra nævnte år fik "institutterne" nemlig nogen som helst betydning i universitetsorganisatorisk sammenhæng. Indtil da kunne "institut" betegne stort set hvad som helst. Herom i det følgende ...

Når folk henvender sig til Universitetshistorisk Udvalgs sekretariat og spørger, hvornår et bestemt institut er oprettet, er svaret ofte ikke så ligetil, som de fleste tror. Det er som regel ikke noget, man bare kan slå op i håndbøger, universitetshistorier eller årsberetninger.

Fag contra institut

Lad os nu fx tage Historisk Institut ved Aarhus Universitet. Hvornår er det mon oprettet? Først må vi sige, at spørgere, der taler om "institutter", som regel — men ikke altid — i nogen grad er galt afmarcherede. Institutbegrebet er nemlig inden for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet i almindelighed først indført i 1946 (men med en række undtagelser). 1946 var nemlig året, hvor man indviede den store hovedbygning ud mod Ringgaden, og denne bygning, som humaniorafagene dengang flyttede ind i sammen med Jura, Økonomi og Teologi, var netop indrettet efter det såkaldte institutprincip.

Indtil da havde institutbetegnelsen inden for det humanistiske område ved Aarhus Universitet som hovedregel været forbeholdt foreteelser, der i en vis forstand mere var forsknings- end undervisningsvirksomheder. Fx Institut for Jydsk Sprog og Kulturforskning (1932), Fonetisk Institut (1933), Det romanske Institut (der blot var et prætentiøst navn for "Seddelmateriale til fransk Lexicografi, herunder Frøken Margrethe Thieles Samlinger" og endnu ikke andet — og da slet ikke det "sted", hvor undervisningen i romanske sprog foregik). Plus et par "institutter" mere, herunder diverse særskilte bogsamlinger. Ellers taltes der altid om de enkelte fag under fakultetsundervisningen.

Men altså: Historisk Institut stammer således set fra 1946! Navnet findes ikke tidligere.

Nej nej, indvender nu spørgeren, det er da vist en del ældre? Aha! det er med andre ord historiefagets oprettelse ved Aarhus Universitet og slet ikke instituttets oprettelse, der spørges til? Jamen, lad os så se: Docent Albert Olsen blev ansat i januar 1930, og går vi ud fra det tidspunkt, hvor en lærestol oprettes derved, at en professor eller docent ansættes — hvilket næppe kan siges at være urimeligt, når en lidt (men ikke langt!) senere tids praksis tages i betragtning — ja, så er faget Historie oprettet i januar 1930. Den gode spørger vil hertil helt sikkert indvende, at en af hendes bedagede slægtninge faktisk fulgte forelæsninger i Historie i Århus allerede i efteråret 1929 — altså før der blev ansat lærere i faget — og kræver nu en forklaring.

Århus contra København

En grundigere redegørelse for dette forhold skulle imidlertid inddrage styrkeforholdet mellem det gamle universitet i København og den spæde århusianske virksomhed "Universitetsundervisningen i Jylland" samt en redegørelse for personlige aversioner i datidens lærde verden, men alt dette må gemmes til en anden gang. Her blot dette: Man ville i Århus gerne være gået i gang i 1929 med Historie, men ingen lærer var endnu godkendt til ansættelse af Københavns Universitet, som endnu havde det afgørende ord at skulle have sagt. Så på baggrund af, at man i København ikke uden videre havde kunnet indstille Albert Olsen — den tilsyneladende bedst kvalificerede af de to ansøgere anno 1929, men endnu ikke helt færdig med sin disputats — lykkedes det Århus-folkene at få professor Erik Arup til at komme over fra København og afholde forelæsninger over kilderne til Danmarks historie i middelalderen (2 timer ugentlig i månederne september-december). Derudover optrådte privatdocent, dr.phil. V.J. v. Holstein-Rathlou i kraft af sin jus docendi en time ugentlig med "Æmner af Slesvigs Historie".

Historie 60 år

Da det var aktuelt for faget Historie at fejre 60-års jubilæum, valgte man at se bort fra lærestolens oprettelse (1930) og resolverede, at når en historieundervisning faktisk fandt sted i efteråret 1929 — om end altså ved indforskrevet personel fra Københavns Universitet foruden en lokal privatdocent — ja, så var det fagets begyndelse i Århus. Man fejrede jubilæet med en udstilling om "Piger på Historie" i efteråret 1989.

Slavisk 50 år

Anderledes på Slavisk Institut. Her valgte man i 1985 tilsyneladende at se bort fra de mange tilløb til fagets oprettelse, da 50-året skulle fejres. For allerede i 1930 holdt nemlig Dorpat-professoren Ad. Stender-Petersen gæsteforelæsninger ved "Universitetsundervisningen i Jylland", og fra efteråret 1931 forelæste han som privatdocent samme sted. I 1932 blev Stender-Petersen ansat som lektor (svarende nogenlunde til nutidens undervisningsassistent), og endelig i august 1935 blev han ansat som docent i Slaviske Sprog og Litteraturer. Og præcis 50 år senere, i 1985, udgav altså Slavisk Institut en bog i den anledning.

Det er ikke uinteressant at bemærke de tanker, som professor K. Rahbek Schmidt i den netop nævnte bog gjorde sig om oprettelsen af sit institut, eller rettere: faget Slaviske Sprog og Litteraturer:

"Det lader sig næppe gøre med sikkerhed at fastslå, hvornår vort institut er oprettet. En undersøgelse i 70'erne viste, at der kun for et enkelt af det humanistiske fakultets første institutter forelå en formel beslutning om etableringen. Proceduren ser ud til at have været meget enkel: når der var oprettet en lærestol i et fag og dens indehaver fik tildelt lokaler, kom der et skilt på døren: Så var der et institut." ( K. Rahbek Schmidt: "Slavisk Instituts profil og udvikling", 50 år. Slavisk Institut. Aarhus Universitet, 1985, s. 7.)

Ser man bort fra Rahbek Schmidts delvis anakronistiske anvendelse af ordet "institut" — navnet "Det slaviske Institut" optræder nemlig ikke før 1940, og modsvares (som antydet) ikke af hovedparten af andre humanistiske fags fysisk-praktiske organisering før 1946 — har han formentlig ret, i hvert fald hvad angår dele af fakultetets ældre fag. Der er så lige den komplikation her, at det, som fra 1940 netop kaldtes "Det slaviske Institut", overhovedet ikke var betegnelsen for den lokalitet, som dannede ramme om slavisk-undervisningen, men derimod blot så at sige henviste til luftrummet, som til enhver tid omgav "deponeret Lysbilledmateriale vedrørende Rusland, Polen og Tjekkoslovakiet, Vægkort over de vigtigste slaviske Lande, en Del Haandbøger og Haandskrifter" (Universitetets Årsberetning 1940) eller var lig med det deponerede studiemateriale. Og, som det hedder i Årsberetningen fire år senere: "Det slaviske Institut [...] har midlertidigt været anbragt dels i Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning, dels i Lederens Hjem". Uden forklaring kunne et citat som dette formentlig i dag tage sig ud som sort tale.

Men tilbage til Historisk Institut. Her valgte man altså i 1989 at se anderledes på spørgsmålet om oprettelses- eller grundlæggelsesdefinitioner, end man fire år tidligere havde gjort på Slavisk. Måske fordi man gerne ville være så gammel som mulig — (næsten) høre til pionerfagene! Og det kan jo da heller ikke udelukkes, når Slavisk fejrede sit jubilæum sent, at dette skyldes, at man havde "glemt" det i første omgang. Mange ting kan naturligvis spille ind i en sådan sammenhæng.

De første fag i 1928

Men lad os springe tilbage til 1928, året hvor den private institution "Universitetsundervisningen i Jylland" indledte sin virksomhed med 64 indskrevne studenter pr. 11. september og med 78 indskrevne i løbet af semestret. Der var ansat en professor i Filosofi med henblik på varetagelse af den obligatoriske prøve i propædeutisk filosofi ("filosofikum") — Kort K. Kortsen hed han — og en docent i hvert af fagene Dansk Sprog (Peter Skautrup), Tysk Sprog og Litteratur (Chr. Møller), Engelsk Sprog og Litteratur (Torsten Dahl) samt Fransk Sprog og Litteratur (Andreas Blinkenberg), og desuden foregik i det små en propædeutisk undervisning i Græsk og Hebraisk for teologistuderende ved assistenter fra byens to lærde skoler.

1929: Dansk litteratur og klassisk filologi

I 1929 kom Dansk Litteratur til med ansættelse af en docent i faget. Ansættelsen skete efter afholdt konkurrence, som blev vundet af dr.phil. Ernst Frandsen, der senere ikke mindst blev kendt for generationssignalementet Aargangen, der maatte snuble i Starten. I januar 1930 blev Albert Olsen som allerede nævnt ansat som første docent i Historie, og i august samme år ansattes en docent i Klassisk Filologi. Det var den navnkundige Franz Blatt, som ti år senere afslog en kaldelse fra Københavns Universitet. Det samme gjorde i øvrigt Blinkenberg et par år senere, hvilket førte til, at universitetsbestyrelsen foranstaltede en større fest for videnskabelige medarbejdere med ledsager i februar 1943.

Den gule bygning

I 1933 indviede man den første universitetsbygning — den nuværende jurabygning — som var opført for privat indsamlede midler, herunder en million mursten doneret af De Forenede Teglværker. Indtil da havde undervisningen foregået i Teknisk Skoles lokaler i midtbyen. De allerede eksisterende fag — og der havde groft sagt kun været humanistiske fag indtil nu — var blot tildelt en mindre del af denne nye bygning. 4/5 af den var afsat til medicinerne. Det var nemlig først og fremmest med henblik på fysik- og kemiundervisning med mere for medicinstuderende, at bygningen var blevet opført.

1933: Fonetik og middelalderlatin

Af nye humanistiske virksomheder indflyttede tillige Fonetisk Institut og Institut for Middelalderlatin. Igen: Sidstnævnte var ikke et undervisningssted, men lokaliteten, hvor man opbevarede "bl.a. det af Videnskabernes Selskab nedsatte Ducangeudvalgs Samlinger".

1934: Slavisk

I august 1934 ansattes en docent i Sammenlignende Sprogvidenskab (Louis Hjelmslev), og året efter — som allerede nævnt — den første docent i Slavisk, nemlig Ad. Stender-Petersen. Længe før sidstnævnte i 1941 udnævntes til professor ved Aarhus Universitet, lod han sig titulere "professor" på baggrund af sit tidligere professorat i Dorpat, og det fortælles, at hans kone i samme periode aldrig undlod at omtale ham som "professoren", når der var studerende til stede i hjemmet i Aalborggade.

1935: Historisk Laboratorium

I 1935 oprettedes Historisk Laboratorium — et lille håndbibliotek med få læsepladser. Hermed var faget Historie rykket nærmere en status som egentligt "institut", idet eget bibliotek — og ikke blot adgang til et fælleshumanistisk håndditto — hører med til institutdefinitionen, sådan som den er opstillet af Andreas Blinkenberg. Historieundervisningen fandt sted i dette Laboratorium, der figurerer i 1944-årsberetningens fortegnelse over "Institutterne". Men altså: Endnu var der to år, til navnet "Historisk Institut" kom i anvendelse.

1938: Teologi

Allerede fra Universitetets tidlige år havde der foregået, hvad der må betegnes som en privat teologisk undervisning ved det i forvejen selvejende universitet (altså så at sige en privat privatundervisning), gennem flere år finansieret af byens sparekasser, og i december 1938 oprettedes der endelig — under Det Humanistiske Fakultet — et professorat i Nytestamentlig Eksegese (Johs. Munck) og året efter et docentur i Hebraisk (Harald Ingholt, hurtigt afløst af Erling Hammershaimb). Begge fag indgik i 1942 i det nye Teologiske Fakultet.

1939: Litteraturvidenskab

I 1939 ansattes en docent i Sammenlignende Litteraturvidenskab — eller var det mon Almindelig Litteraturvidenskab? (betegnelsen veksler lidt i de tidligste årsberetninger). Docenturet blev gennem tre år beklædt af dr.phil. Jens Kruuse, der af grunde, som man kan læse om i C. Strandgaard og F. Slumstrup: I lyset af glæde. En bog om Jens Kruuse (1996), måtte tage sin afsked efter kun tre år.

1943: Geografi

I december 1943 oprettedes et professorat i Geografi og blev besat af Johs. Humlum. Man regnede her "instituttet" for oprettet samtidig med professoratets besættelse. Når instituttet oprettedes allerede nu og ved Det Humanistiske Fakultet, frem for at man afventede etableringen af et naturvidenskabeligt fakultet, hang det sammen med ønsket om, at studerende med hovedfag i Historie skulle kunne tage bifag i Geografi og virke med denne kombination i gymnasieskolen. Da professor Humlum i forbindelse med indflytning i instituttet en dag stod og forgæves forsøgte at mase et bord, som var bredere end døren, ind i sit kontor, tillod en student sig at foreslå professoren, at man vendte bordet om på siden og kantede det ind på denne måde, og Humlum udbrød: "Rasmussen, De skulle have været flyttemand!" (Kilde: Interview 1999 med fhv. museumsoverinspektør, cand.mag. Gunner Rasmussen i Universitetshistorisk Udvalgs samling). Faget overgik til Det Naturvidenskabelige Fakultet, da et sådant kom til i 1954, men det var først efter yderligere en årrække, at det fik mulighed for at forlade de humanistiske omgivelser.

1946: Musik på øen i søen

I 1946 etableredes et professorat i Musikvidenskab, idet man, som det hed, kaldede (ikke kaldte!) komponisten og organisten, dr.phil. Knud Jeppesen til embedet. Jeppesens forslag om, at en institutbygning til musikvidenskaben skulle placeres på en ø i universitetsparkens sø, blev ikke realiseret, og allerede ni år efter ansættelsen sagde han til sin efterfølger: "Nu begynder studenterne at strømme til, så nu er det på tide, jeg holder op." (Søren Sørensens nekrolog over Jeppesen, Årsberetning 1973-74).

"I efteråret 1946 blev hovedbygningen taget i brug og en række nye institutter oprettet i stedet for det tidligere humanistiske håndbibliotek", skrev Andreas Blinkenberg i 1953, og man bemærker også her, at bibliotek og institut synes at være næsten kommensurable størrelser.

1947: Italiensk

Første ordinære lektorat i Italiensk kom i november 1947, men der dannedes aldrig noget selvstændigt institut for italiensk filologi. Derimod forblev Italiensk vedvarende en afdeling under Romansk, og det samme kom senere til at gælde for henholdsvis Spansk og Portugisisk/Brasiliansk.

1949: Oldtidens Historie

I 1949 omdannedes et af historieprofessoraterne til et professorat i Oldtidens Historie. Det blev beklædt af dr.phil. Adam Afzelius, der havde været ansat som docent i Historie fra 1939 og været professor i samme fag siden 1946. Afzelius blev, i forbindelse med omdannelsen, sammen med Franz Blatt (Klassisk Filologi) leder af Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, der var en videreudvikling af det allerede nævnte "Institut for Middelalderlatin", som Blatt havde ledet siden oprettelsen i første halvdel af 1930'erne.

1949: Arkæologifagene

Det var også i 1949, at der ansattes en professor i Forhistorisk Arkæologi og Europæisk Forhistorie (P.V. Glob), og senere samme år hændte det samme for Klassisk Arkæologi (dr.phil. P.J. Riis). To år senere — i 1951 — oprettede man Institut for Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi og i tilknytning hertil den studiesamling, som i dag går under navnet Antikmuseet. Professor Riis var selvsagt også leder af denne samling.

I 1954 kom et professorat i Kunsthistorie til, og man fik her ansat den første kvindelige professor ved Aarhus Universitet, Else Kai Sass, der samtidig fungerede som museumsinspektør ved Aarhus Museums kunstsamling (Aarhus Kunstmuseum). Førnævnte Adam Afzelius er blevet beskrevet som en renæssancetype med satyragtige træk, og det skal have været karakteristisk for ham, når han i anledning af den ca. 40-årige Else Kai Sass' ansættelse — med vittig allusion til en tvetydig bemærkning af forfatteren Gustav Esmann om kortspillet "66" — udtalte følgende: "Hellere to på tyve end én på fyrre"! (Kilde: Professor, dr.jur. Stig Jørgensen. — Udtrykket omtales i T. Vogel-Jørgensen: Bevingede Ord, 1990, s. 254).

Cigar tilladt

I øvrigt lod Afzelius ofte sin cigaræske gå rundt blandt de historiestuderende, så de kunne holde dampen oppe, når han underviste i Historisk Laboratorium, i hvert fald i årene omkring 1940. I modsætning til fakultetets øvrige "auditorier" var rygning nemlig tilladt her. På dette tidspunkt var der i alt 125 humaniora-studerende, heraf 8-10 historiestuderende. Dette være nævnt til forståelse af cigaruddelingens trods alt relativt beskedne omfang.

1957: Vestnordiske sprog

I 1957 oprettedes et professorat i Vestnordiske Sprog (Chr. Westergård-Nielsen), men først seks år senere, i 1963, fik man også et Institut for Vestnordiske Sprog i tilknytning hertil.

1959: Statskundskab

Da man i 1959 etablerede faget Statskundskab med to professorater, foregik det på den måde, at det ene professorat blev tillagt Det Humanistiske Fakultet (Erik Rasmussen), det andet det daværende Økonomisk-Juridiske Fakultet (Poul Meyer). Senere kappedes forbindelsen til Det Humanistiske Fakultet.

1960: Religionshistorie

Året efter, i 1960, oprettedes faget Religionshistorie med et professorat, som besattes af fhv. museumsinspektør, cand.theol. og mag.art. Halfdan Siiger. I lektionskatalogerne fra 1960'ernes tidligste år figurerer endnu intet "institut" for Religionshistorie, blot nævnes at Siiger underviste i faget Kristendomskundskab. I Universitetets årsberetning ligger landet anderledes, og det fremgår da også heraf, at Siigers institut i første omgang havde til huse i Hygiejnisk Institut og først fra 1962 kunne råde over egne lokaler — nemlig den villa på Paludan-Müllers Vej 17, hvor Internationalt Sekretariat i dag har adresse. Det var ifølge Siiger "et dejligt sted og — hvad der jo var en meget stor fordel — vi var væk fra al snak i Hovedbygningen!" (Kilde: Interview 1994 med Halfdan Siiger i Universitetshistorisk Udvalgs samling). Senere overflyttedes såvel faget Kristendomskundskab som Religionshistorie til Det Teologiske Fakultet.

1963: Semitisk filologi

I 1963 etableredes Institut for Semitisk Filologi, men uden professorat. Sidstnævnte oprettedes først for få år siden (O. Hvidberg-Hansen), og da havde instituttet allerede gennem mange år været underlagt Det Teologiske Fakultet.

1967: Idehistorie

I 1967 forlod en professor (Johs. Sløk) Det Teologiske Fakultet og dannede under Det Humanistiske Fakultets paraply Institut for Idéhistorie, hvilket dog ikke fremgår af årsberetningerne. Senere forlod professoren efter en del turbulens og stridigheder i fuld offentlighed instituttet og returnerede senere til sit oprindelige fakultet. I 1992 fik faget på ny en professor (Hans-Jørgen Schanz).

1970: Etnografi

Faget Etnografi og Socialantropologi kom til i 1970 uden professorat og udgjorde, sammen med det året efter oprettede og frem til 1996 professoratsløse fag Middelalderarkæologi (Else Roesdahl) og det allerede i 1949 oprettede fag Forhistorisk Arkæologi, hver en afdeling under Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi.

Sproglaboratoriet

Sproglaboratoriet var blevet oprettet i 1966 og fik institutstatus i 1970, og fem år senere blev det gamle Fonetisk Institut fra 1933 en afdeling under Sproglaboratoriet.

At Sproglaboratoriet fik institutstatus i 1970 må ses i sammenhæng med den nye styrelseslov af 1970, som trådte i kraft samtidig med, at Aarhus Universitet endelig opgav sin hidtidige status som selvejende institution og kom under staten. Det var først fra denne styrelseslovs ikrafttræden, at "institutterne" fik nogen som helst betydning overhovedet i universitetsorganisatorisk sammenhæng, og loven fastsatte da også regler for oprettelse og nedlæggelse samt ledelse af institutter. Et "institut" — der altså tidligere kunne være hvad som helst inden for det humanistiske område, herunder et pulterkammer i professorens private bolig — blev herefter rammen om den undervisning og forskning, der foregik på universiteterne, foruden det primære ansættelsessted for Universitetets VIP'er.

Professorvældets fald

Med de ændrede forhold efter 1970 mistede professoraterne deres hidtidige betydning som fagbærende instans, og de blev som regel ikke genbesat ved afgang i 1970'erne og 1980'erne. I 1990'erne forekommer på ny professoransættelser, men embedets betydning er ikke desto mindre uændret i forhold til de to forudgående årtier.

Afdelinger, ikke institutter

Gennem 1970'erne næredes ved Det Humanistiske Fakultet en vis uvilje mod tanken om oprettelse af flere institutter, selv hvor nyere fag efterhånden opnåede en vis størrelse. Man foretrak at give dem status som "afdelinger" under moderinstitutterne frem for etablering af selvstændige institutter; Spansk er ét eksempel.

1973: Dramaturgi

Alligevel etableredes to institutter i 1973. Institut for Dramaturgi oprettedes efter næsten en snes års tilløb i Nordisk Instituts regi, og femten år efter oprettelsen ansattes en professor i faget i 1988 (Jørn Langsted).

1973: Østasiatisk

I 1973 oprettedes også Østasiatisk Institut, hvis fagområde, hvad angår det filologiske, tidligere havde hørt under Lingvistik. Ved Østasiatisk Institut er et professorat kommet til i 1996 (Anne Wedell-Wedellsborg).

1981: Informations- og Medievidenskab

I 1981 oprettedes endvidere Institut for Informations- og Medievidenskab efter tilløb under Nordisk Institut. Dette fag fik sit professorat i 1993 (Peter Bøgh Andersen).

Sønderjysk Institut

Af institutter, som har været på tale, men som aldrig oprettedes, kan nævnes et "Sønderjysk Institut", som drøftedes i 1930'erne og igen i 1950'erne (da det nyerhvervede Sandbjerg Gods var kommet ind i billedet som mulig ramme om foretagendet), et "Institut for Logik og Filosofisk Idéhistorie" (1973) og et "Institut for Nordisk Filologi" (også 1973).

Nye navne

Det har gennem årene behaget de enkelte fag — og/eller institutter — at ændre navn i forbindelse med udvidelse eller ændring af fagområdet. Til dette er der i ovenstående ikke taget videre hensyn. Fx at Institut for Lingvistik (med afdelinger for Lingvistik, Finsk og Ungarsk) er nutidens udgave af Sammenlignende Sprogvidenskab (1934), mens faget Litteraturvidenskab ("sammenlignende" og/eller "almindelig" fra 1939) i nutidsudgaven praktiseres i Institut for Litteraturhistorie, og at fagene Dansk Sprog (1928) og Dansk Litteratur (1929) nu udfoldes i Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, i daglig tale Nordisk Institut eller blot "Nordisk". Og at nutidsudgaven af faget Klassisk Filologi (1930) udøves i det, som i dag kaldes Institut for Oldtids- og Middelalderforskning ...

Hvem der har været ansat på kommunale, hvem på statslige og hvem på privatdonerede bevillinger, falder det helt uden for denne fremstilling at gøre rede for. Det samme gælder nyere tiders centerdannelser.

1935: Det Humanistiske Fakultet

Navnet på rammen om alle de omtalte fag — altså "Det Humanistiske Fakultet" — synes at stamme fra begyndelsen af 1935. Ved Københavns Universitet kaldtes det tilsvarende fakultet "Det filosofiske Fakultet", og vidnesbyrd i form af presseomtale og erindringer fra forne tiders studenter peger på, at man også i Århus uofficielt anvendte denne betegnelse for de under "Universitetsundervisningen i Jylland" hørende fag frem til 1933. Indtil da havde institutionens årsberetning ikke anvendt nogen specificerende betegnelse, men taler nu om "Den filosofiske og filologisk-historiske Undervisning" og året efter om "Den humanistiske Undervisning". Betegnelsen "Det Humanistiske Fakultet", som anvendes den dag i dag, blev introduceret ved indgangen til 1935 i kølvandet på opnåelsen af eksamensret i et antal sproglige-historiske fag og de oprindelige docenters udnævnelse til professorer i samme forbindelse i løbet af 1934 (hidtil havde eksamen været aflagt i København bortset fra Filosofikum).

Måske det bør erindres, at "Fakultetet" frem til styrelsesloven af 1970 betegnede forsamlingen af professorer og docenter inden for de relevante fagområder, ikke det samlede fagfelt i sig selv og endnu mindre de lokaliteter, hvori fagene udøvedes — og måske næsten allermindst fagenes yngre lærere, løstansatte assistenter, kontorpersonale m.v. Når professorerne og docenterne var til møde sammen, talte man om, at Fakultetet var samlet. Først senere, da "Fakultetet" blev afløst af "Fakultetsrådet", fik "Fakultetet" den nuværende (på samme tid såvel vage som altomfattende) betydning. I det gamle fakultet, dvs. frem til styrelsesloven af 1970, var dekanembedet i øvrigt ikke nogen magtfuld stilling, der tåler sammenligning med nutidens. Tværtimod gik tjansen på omgang, med kun ét år ad gangen, og i reglen overlod man det næstsenest ansatte medlem af Fakultetet at passe den.

 BILLEDTEKSTER:

Se billederne i PDF-udgaven af HUMavisen 26

Universitetshistorisk Udvalgs billedarkiv.

Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post: hum@au.dk

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007