|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Skønhedsdronningen fra Moesgård6. oktober 2000 Skønhedsdronningen fra Moesgård er en grå dame, der har aldrig ligget i en mose, og alligevel har hun allerede været vidt omkring. Først var det en skønhedskonkurrence på Kunstindustrimuseet, siden i Leipzig og Frankfurt.Og så er hun endda kun en bog. Skønheden bærer navnet Fremtidens formidling af fortiden, og hun er layoutet af Louise Hilmar fra Moesgård Museums tegnestue. Det er Komiteen for Årets Bogarbejde og Forening for Boghaandværk der står bag nomineringen af bogen, som er udgivet af Moesgård Museum og forlaget hikuin, der drives af lektor Jens Vellev (Middelalderarkæologi). Bogen handler om en konference om formidling og dommerne roser også bogen for "en stilfærdig og klar formidlingsform". "Tilrettelæggelse og sideopsætning i to meget læsbare spaleter er smuk og overskuelig, fri for letkøbt pædagogisering og effektjageri", hedder det videre i vurderingen. Dommerne vurderer dog at det mest væsentlige er at "tekst, fotografier og tegninger giver indtryk af de tre museumsstrategier, der blev præsenteret" på konferencen. Bogen deltog på bogmesserne i Leipzig og Frankfurt am Main, men vandt dog ikke noget diadem eller skråbånd. slam Annette Damm og Allan Berg Nielsen: Fremtidens formidling af fortiden. Dansk Tidsskrift for Museumsformidling nr. 18. Forlaget Hikuin og Moesgård Museum. Tilrettelæggelse: Louise Hilmar. 232 sider. 100 kr. ISBN 87-90814-01-0.
|
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|