| Seneste nyt | ||||
| Kalender |
| HUMavisen er fakultetsblad for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. |
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001 |
Den rituelle klædning
Af Janne Lauritzen,
redaktør, CekvinaNYT.
Hvornår blev den dragt, der kan luftes ved akademiske begivenheder på udenlandske universiteter, indført her på bjerget, spørger HUMavisens bagside i maj-nummeret. Det må have været omkring 1960. Min far, professor H. Bach, Germansk Institut, var rektor fra 1959-63, og han var den første, der optrådte i gevandtet. Konsistorium fandt, at et sådant var påkrævet, og professoren i kunsthistorie, Else Kai Sass, stod for at få en passende universitær facon på det.
Så vidt jeg husker, var førsteudgaven af hujende lilla, blank silke - ret lys og ret uklædelig. Min far, som afskyede karnevaller og maskerader, iførte sig den med et skævt og resigneret lille smil, selvom han kunne se det praktiske i at være uniformeret i andet end kjole og hvidt ved formelle optog, hvor de udenlandske kolleger var i pragtfulde skrud med rod i renæssancen, mindst.
Men er det en kåbe? Eller er det snarere en kappe eller kjole? Er den tilhørende firkant, som balancerer på professor Ton Ottos isse, en hat? Eller et hovedtøj? Hvad hedder sådan én?
Talar
Kåben, kappen, roben blev dengang kaldt en talar - med tryk på sidste stavelse. Gyldendals røde fremmedordbog: latin: talaris ornatus, egentlig klædning, der når til anklerne (talus: ankel) - fodsid dragt, især om dommeres og advokaters kappe og præsters embedskjole.
Hovedbeklædningen ligner det engelske mortarboard - iflg. Munksgaards engelsk-dansk ordbog: studenterhue eller doktorhat med firkantet, flad top og kvast. Svenskerne har en doktorhat, en halvhøj, sort sag med læg på højkant mellem skyggen og puldens top - ret stilfuld, ret uflatterende.
Her har universitetsherrerne i mange år klaret sig med kjole og hvidt i mangel af en talartradition, men "pingvintøjet" er desværre gået ud som akademisk festdragt. Desværre, for den er et kostume, som forskønner sin bærer i modsætning til de tilfældige beklædningsstykker, mænd flest sjokker af sted i, også ved akademiske handlinger og fester.
HUMavisen har modtaget spørgsmål fra flere læsere, der gerne ville vide, hvorfor kåberne har den farver, kåber har, om kåberne bliver genindført, hvorfor man overhovedet bruger kåber og hvorfor de hænger i netop direktørens skab. Det kan vi ikke rumme på én bagside, men vi forsker naturligvis videre i sagen. Hold øje med denne side.
Billedtekst
Vi genudsender professor Ton Otto (Etnografi), da billedet viser én af de få gange, de universitære kåber er fremvist inden for landets grænser. Billedet fik Janne Lauritzen i blækhuset, og det er tilsyneladende kun Janne Lauritzens far og hans efterfølger på rektorposten, Søren Sørensen, der har brugt de universitære kåber.
Søren Sørensen var den sidste rektor, der bar de universitære kåber. Og de var kun i brug i udlandet, fortæller universitetets levende hukommelse Margit Ankerstjerne, der har fejret sit 40-års jubilæum her på stedet.
Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk