Seneste nyt      
Kalender    
HUMavisen er fakultetsblad for
Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001

Kønnet pædagogik

Tre århusianske humanister skriver i tidsskriftet Humaniora

Kønsadskilt undervisning er i dag et fjernt begreb for de fleste, men måske har undervisningsformen glemte kvaliteter.

Det er i hvert fald, hvad forskningslektor Anne-Mette Kruse (Cekvina) kan konstatere efter at have fulgt undervisningen på de århusianske 'Daghøjskolen for Kvinder' og 'Daghøjskolen for mænd' i foråret '96. Her har man forsøgt sig med kønsadskilt undervisning siden 1986.

I det seneste nummer af Humaniora (nr. 3/98) redegør Anne-Mette Kruse for de forskellige læringsprocesser og undervisningsformer, som underviserne bruger i den kønsadskilte undervisning. Samtidig er deltagere af begge køn enige i, at den delvist adskilte undervisning er med til at skabe øget tryghed og åbenhed omkring personlige forhold. Ens for undervisningsforløbene er nemlig bl.a., at alle på et tidspunkt skal fortælle deres livshistorie.

Anne-Mette Kruse har i de seneste år arbejdet med kønsopdeling i børnehaver, skoler og gymnasier og deltager for tiden i forskningsprojektet 'Kønsbarrierer i de højere uddannelser og forskningen' under Statens Tværvidenskabelige Forskningsråd. HUMavisen ville gerne have spurgt hende om, hvorvidt hun vurderer, at kønsadskilt undervisning har relevans på Universitet. Det har dog ikke været muligt, eftersom hun er gået i 'hi' for at færdiggøre en bog om daghøjskolerne og deres pædagogik.

Britisk romantik

I det just udkomne nummer af Humaniora er der også andre århusianske forskningsresultater at finde. Peter Mortensen (Engelsk) skriver om baggrunden for, at den britiske romantik opstod og diskuterer, hvorvidt de roste britiske forfattere egentlig var visionære profeter eller blot skuffede revolutionære.

Unaturlig afbrænder

I artiklen 'Brændt af' forklarer antroplog Nils Ole Bubandt (Etnografi & Socialantropologi), hvordan det man fra myndighedernes side forklarede som en naturkatastrofe - brand i den indonesiske regnskov - pludselig ikke var så naturskabt længere. Det var derimod et plantageprogram vedtaget af den indonesiske regering.

Ikke uinteressant brændstof.

 

hak

Humaniora annonce.jpg (8006 bytes)

Branden i Indonesien var ikke naturskabt, afslører det nyeste nummer af SHFs blad Humaniora, der på det seneste har fået en ansigtsløftning i både tekst og layout.

Gå til begyndelsen af sidenAarhus Universitets hjemmeside

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk