Studerende kan blive tvunget til at skifte studieretning eller tage orlov

Studerende, der tager propædeutik eller bliver en smule forsinket i bacheloruddannelsen skal bevare overblikket, tænke langsigtet og være klar til at skrive en række dispensationer og gå gennem ekstra studiestress for at undgå at blive klemt af den ny studiestruktur, som blev indført i 1995. Men der er ingen garanti.

Studerende, der gerne vil have en tofaglig uddannelse på Humaniora – eventuelt fordi man vil være gymnasielærer – kan risikere at spilde et halvt år, hvis man afslutter sit grundfag eller sin bacheloruddannelse om vinteren. Det næste naturlige led i en tofaglig uddannelse vil være starten på side- eller suppleringsfaget – og på Aarhus Universitet starter samtlige 69 fag i efterårssemesteret. De studerende kan dermed blive tvunget til at fravige den afstukne kurs fra deres studie, hvis man da ikke ligefrem vælger at tage orlov og falde ind i den ’naturlige rytme’ igen til efteråret.

De små skæve
Hvis man følger studieplanen tager grundfaget fire semestre og bacheloruddannelsen seks og sidste eksamen ligger altså normalt om sommeren. Det gælder dog ikke, hvis man har taget et halvt års orlov – måske på grund af et barn – eller er blevet forsinket i studiet. Og det gælder heller ikke for de studerende på de små sprogfag, som starter studiet med et halvt års propædeutik – en intensiv indføring i selve sproget. Følger man normeringen her, bliver man færdig om vinteren, og dermed er ens studieforløb altså allerede skævt i forhold til det ideale forløb, som bekendtgørelsen lægger op til.

Frivillig tvang
Hvis man bliver færdig med sit grundfag om vinteren, kan man vælge at fortsætte på grundfaget og altså tage en et-faglig bachelor. Gør man det på normeret tid (et år ), genopstår problemet i en ny variant til næste forår. Nu er man færdig med bacheloruddannelsen og klar til kandidatuddannelsen. Atter en gang kan man ikke starte på et side- eller suppleringsfag og hvis man vil have et 1½-årigt sidefag, som kræves for at blive gymnasielærer, må man altså bruge foråret på specialet. Hvis man i stedet vil have en suppleringsuddannelse, kan man fortsætte på grundfaget endnu et halvt år, tage sit suppleringsfag og afslutte med specialet.

Specialet til sidst
Det er frivilligt, hvornår på kandidatuddannelsen man vil skrive sit speciale, men de fleste studerende vælger at skrive specialet som afslutning på det samlede studie. –Så når man at få inspirationen med fra et andet fagområde, og det er jo netop kendetegnet for humanisterne, at de er i stand til at tænke tværfagligt, forklarer studievejleder Gert Jørgensen.

Dispensationer
–Nu får vi sikkert en lang række ansøgninger om dispensation, forudser fuldmægtig Birgitte Sanggård Knudsen fra fakultetets studiekontor. Normalt kræves det, at man har bestået sit grundfag før man kan komme ind på en side- eller suppleringsuddannelse, men studienævnene kan give dispensation herfra. Hvis man i løbet af sommerferien kan se, at man bliver færdig med sit grundfag eller sin bacheloruddannelse ved den kommende vintereksamen og gerne vil i gang med et side- eller suppleringsfag, kan søge om dispensation, så man kan blive optaget på side- eller suppleringsfaget allerede fra efteråret. Men sammen med en dispensation får man også et krævende efterår, samt en jul i skæret af pensum, hvis side-/suppleringsfaget har eksamener efter første semester.

Uretfærdigt
–Det er ikke noget optimalt studieforløb, beklager Birgitte Sanggård Knudsen, der heller ikke tror at hverken de studerende eller studienævnene ser frem til den ekstra administration. Undervisningsministeriet besluttede i 1995 at den såkaldte 3+2-model, hvor den treårige bacheloruddannelse og den toårige kandidatuddannelse bliver betragtet som to selvstændige uddannelser, også skulle gælde for de humanistiske uddannelser, selv om de humanistiske fakulteter protesterede voldsomt landet over. Derfor er der ikke udsigt til, at ministeriet vil ændre i studiestrukturen. –Alternativet er at fakultetet enten dublerer sine omkring 60 side- og suppleringsuddannelser og udbyder dem med start både sommer og vinter eller fx starter 10 om vinteren og 50 om sommeren, forklarer Birgitte Sanggård Knudsen. –Ingen af delene er tilfredsstillende. Det første har vi ikke ressourcer til, og den anden model kan vi ikke gennemføre i praksis. –Det vil jo reelt betyde, at de studerende, som ender i denne ’vinterklemme’ kun kunne vælge mellem ti fag. Ti fag, som et stort flertal af studerende vil have svært ved at passe ind i deres studieforløb. Det vil hverken være retfærdigt eller forsvarligt – og også helt umuligt at vælge de ti fag ud, siger Birgitte Sanggård Knudsen.

Fælden klapper
Selv om dispensationer er en omstændelig, men dog mulig løsning på problemet, så risikerer de studerende at fælden klapper, hvis man ikke ser sig for. For det første skal man naturligvis få søgt om dispensation inden efterårssemesterets studiestart. Opdager man først problemet i december måned er det straks sværere. Man kan søge om dispensation til at starte på et side- eller suppleringsfag midt i et forløb, men det er ikke sikkert man får den og det gør selvfølgelig studiet sværere ikke at være med fra starten. For det andet er der begrænsning på optaget til enkelte side- og suppleringsuddannelser (se andetsteds her i avisen). Hvis der er flere ansøgere end pladser, så vil det være de studerende i ’vinterklemmen’ reelt være uden mulighed for blive optaget, fordi de i sagens natur har færre beståede årsværk på grundfaget bag sig – og det er netop kriteriet for, hvem der kommer forrest i køen.

slam

Er jeg i klemme?

Du risikerer at komme i klemme, hvis du opfylde disse to betingelser:

1) Du vil gerne have en tofaglig bachelor- eller kandidatuddannelse
2) Du forventer at afslutte dit grundfag eller bacheloruddannelse til vinter

Opfylder du betingelserne, så læs artiklen og tag en snak med din studievejleder.