Seneste nyt      
Kalender    
HUMavisen er fakultetsblad for
Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001

Velkommen


Dekanens velkomst

På plads

Af André Wang Hansen

Dekan

Selvom en velkomst til nye studerende bør have karakter af en slags peptalk, er det i år med lidt blandede følelser at jeg svinger fanen.

Forstå mig ret: det er meget glædeligt at så mange nye studerende - flere end nogensinde tidligere - på trods af høje adgangskrav har passeret nåleøjet og opnået plads på ønskestudiet ved Det Humanistiske Fakultet.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det forøgede optag af nye studerende i år er i overkanten af, hvad vi på Det Humanistiske Fakultet aktuelt har kapacitet til at klare.

Rivende udvikling

Det Humanistiske Fakultet er i en rivende udvikling, hvor der i de seneste år er blevet ekspanderet voldsomt på alle områder. I 1990 optog vi ca. 500 nye studerende, i 1993 var tallet ca. 750 og fra 1994 forhøjede vi tallet til ca. 1000 samtidig med at vi iværksatte en omfattende langtidsplan, som i løbet af ganske få år vil bringe de fysiske rammer og lærerbemandingen på fuld omgangshøjde med studentertallet.

Politisk pres

Når vi i år optager omkring 1200 nye studerende, skyldes det et imperativt krav fra politisk side, mens vi selv ville have foretrukket at vente et år eller snarere to med at tage endnu flere ind.

Nu tager det lidt længere tid inden vi fuldt ud kan leve op til den standard, som vi synes vores studerende har krav på, både med hensyn til plads og andre faciliteter.

Men jeg vil skynde mig med at tilføje, at de aktuelle problemer alligevel er til at overse. Men over tid. Vi har allerede på Det Humanistiske Fakultet fået mere plads og langt bedre faciliteter end for blot et år siden, med de æstetiske fags indflytning i den gennemrenoverede Langelandsgades Kaserne.

Men det er ikke nok. Her og nu.

Mere plads

Vi er netop startet på et stort byggeri på den såkaldte Barnow-grund (ved Ringgadekrydset) til de moderne fremmedsprogfag. Derfor tegner fremtiden på byggefronten meget lysere for fakultetet på blot lidt læn


De mange nye studerende er kommet - nu venter fakultetet bare på at der også kommer flere nye bygningerne kommer op at stå, undskylder dekanen i sin velkomst. På Barnow-grunden er det foreløbig kun modellen (billedet), der er færdig.

Foto: Poul Pedersen. Grafik: Sv. Aa. Mogensen

gere sigt. Dette byggeri står færdigt i 1999. På cirka samme tidspunkt vil den store rokade mellem fagene i Hovedbygningen finde sted, og vi håber, at det påtænkte museumsbyggeri på Moesgaard kan realiseres og dermed give mere og bedre plads til undervisning og læsepladser.

Store krav

Meget andet end undervisningslokaler og institutfaciliteter er vigtige ved studiestart på et universitetsstudium, der på mange måder indebærer et helt nyt liv, en ny eller i hvert fald anderledes identitet, selvstændighed og autonomi. Det er hårdt at starte på universitetet, men det vil i de fleste tilfælde også opleves som godt. Universitetsstudiet stiller store krav, som givetvis for mange vil kræve en voldsom omstilling fra en mere uforpligtende skole- og gymnasietilværelse.

Eventyr

Nogle af jer vil måske falde fra, andre vil i løbet af kort tid finde ud af, at ønskestudiet måske ikke var det rigtigste og derfor søge andre veje, mange vil - om end ikke få alle forventninger indfriet så - opleve at mødet med universitetet og videnskabens verden indebærer attraktive udfordringer at overvinde på vejen til at skabe sin helt egen fremtid.

Men forinden skal der, som bekendt, gås grueligt meget ondt igennem. Der er p.t.

trangt i hønsegården, men muligheder er der masser af, rollerne vælger I selv - i det, der gerne skulle blive jeres livs eventyr, i modgang og medgang.

Det handler først og fremmest om at finde (sin) plads! Velkommen!

 

Gå til begyndelsen af sidenAarhus Universitets hjemmeside

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk