Ærlig talt, hvad skal vi dog med humanister?

Af Dorte Buch Christiansen,
stud.mag., Engelsk

..."De laver jo ingenting. De kan ikke bruges til noget i den virkelige verden. Det er chokerende, så mange penge Staten sætter til på så mange mennesker, der kan og vil så lidt"...

Jo tak, vi har hørt alle fordommene. Nævn mig en humanist, der ikke på et tidspunkt i sit studie skal retfærdiggøre sit studie- og karrierevalg overfor uforstående 'samfundsvidenskabere', 'naturvidenskabere' eller familiemedlemmer...!

For bare at nævne et par eksempler.

Hvad er det, vi lærer, som retfærdiggør vores eksistens? Hvorfor skal det være nødvendigt at retfærdiggøre vores studievalg??

Hvem er vi???

Humaniora er det største fakultet på universitetet. Og det er desværre det fakultet, der frembringer mest panderynken hos ignorante pseudorealister, når de forsøger at famle sig til en fornemmelse af, hvad det egentligt er for en størrelse, vi snakker om. Det er jo i virkeligheden det, der er kernen i begrebet humaniora. Der er ingen svar. Der er ingen sort/hvide løsninger, hvilket resulterer i, at mange overfor denne ubekendte størrelse fejlagtigt antager, at den ikke kan bruges til noget. DE TAGER FEJL! Lad aldrig nogen fortælle jer det modsatte!!!

Vi lever i et samfund, der i stadig større grad får øjnene op for fordelene ved at arbejde med selvtænkende mennesker. Det er jo det, vi udlæres til; til at tænke selv! Vores arbejde består i at vide, lære og konkludere. Det kræver faktisk en del. Vi sidder ikke inde med teorier, der kan hjælpe os frem til en bestemt konklusion, vi er nødt til at sætte vores viden i perspektiv indenfor de sociale , kulturelle og samfundsmæssige rammer, vi står overfor. Samtidig får vi træning i at tackle uvante situationer og reagere hurtigt - kort fortalt, vi uddannes til at blive humanister, hvilket mere er en personkarakteristik end en prototypeuddannelse. Humanisterne vinder frem på deres færdigheder, deres tilpasningsevne og deres tankevirksomhed. Det er vel den største kompliment, man kan give en uddannelse. Vi hænger ikke fast i et spind af paragraffer eller formler, vi er gået fra Pinocchio i tråde til et rigtigt menneske uden bånd der snærer.

Misforstå mig ikke. Der skal være plads til os alle. Lyder dette som et angreb, så betragt det mere som et forsvar og tænk over det, næste gang, I nedgør en humanist. Vi er her for at blive. Det er os, der forhindrer, at verden bryder sammen under presset fra paragraffer, penge og nærmest filosofiske formler.

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk