Seneste nyt      
Kalender    
HUMavisen er fakultetsblad for
Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001

Friere adgang til magisteruddannelsen

Studienævn kan selv bestemme adgangskrav til konferensuddannelsen

Studienævnene har fået en generel dispensation til selv at fastsætte hvilke bacheloruddannelser, der skal give adgang til magisteruddannelsen. Ændrede studieordninger skal dog - som altid - fortsat godkendes af Studieudvalget.

Nogle fag ønsker at alene en treårig étfaglig bachelorgrad kan give adgang til magisteruddannelsen, mens andre fag vil acceptere forskellige bestemte kombinationer som adgangskort. En tredje gruppe fag vil følge fakultetets generelle princip, hvor to års studier i grundfaget kan give adgang til magisteruddannelsen, uanset hvad det tredje år af bacherloruddannelsen indeholder.

Da Repræsentantskabet diskuterede sagen på Fuglsø-mødet i september var der stemning for at lade studienævnene selv bestemme, hvilke adgangskrav, der skal gælde til magisteruddannelserne. Fakultetsrådet har senere konfirmeret den beslutning.

Grundig information

Da der på den måde komme mange forskellige 'lokale regler', skal studienævnene til gengæld love at informere de studerende grundigt om forholdene. De studerende skal være klar over, at de studievalg som de træffer tidligt i studiet, kan få betydning for om de senere vil kunne læse til mag.art. eller ej.

Studerende vil dog altid kunne søge studienævnet om dispensation, hvis de ikke har den rette fagsammensætning. Det er nemlig altid muligt for et studienævn at dispensere fra egne regler.

slam

Gå til begyndelsen af sidenAarhus Universitets hjemmeside

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk