| Seneste nyt | ||||
| Kalender |
| HUMavisen er fakultetsblad for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. |
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001 |
Tre taler fra Moesgård
Moesgård udgiver tiltrædelsesforelæsninger
Moesgård-instituttet har oplevet et rent professor-boom inden for de seneste par år. 1996/97 bragte tre nye professorer til stedet, og i den anledning udgiver fakultetet deres tiltrædelsesforelæsninger.
Som eneste kvinde lægger Else Roesdahl ud med dansk middelalderarkæologi og ridser fagets historie op tilbage fra 1800-tallet, hvor middelalder-forskning stod i skyggen af vikingerne, som var bedre egnet til at pudse den nationale selvfølelse af.
Middelalderarkæologi kom senere til ære og ret og blev et fag på Aarhus Universitet som første og eneste sted i landet i 1971.
Vi er stadig et nyt fag der har brug for identitet og en definition af fagets afgrænsning, siger Else Roesdahl i sin tiltrædelsestale.
Uægte fortid
Henrik Thrane gør status over dansk arkæologi anno 1996 og giver blandt andet de mange oplevelsescentre et hip. Der oprettes de mest utrolige museer, lige fra hatte til bleer, mens Virtual Reality bliver brugt til at vise menneskets fortid uden et eneste ægte kødben eller håndkile. Set med hans øjne står oplevelsen af den uægte fortid i vejen for arkæologiens fornemste opgave: At overlevere fortiden til eftertiden.
Objektiv distance
Ton Otto fra Etnografi skitserer en model for den etnografiske praksis med tolkning, objektificering og identifikation som de vigtigste elementer og peger undervejs på de problemer denne hermeneutiske bringer med sig. Han inddrager forskellige holdninger til etnografien og de research metoder som etnografer benytter sig af i mødet med andre kulturer.
I Etnografiens sociale praksis spiller etnografens egne kulturelle værdier ind, og det gør det svært at se og undersøge andre kulturmønstre med en objektiv distance, pointerer Ton Otto.
-skr
Tre tiltrædelsesforelæsninger på Moesgård. Aarhus Universitet 1996-1997.
96 sider. 1997. Det Humanistiske Fakultet, Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialanpropologi.
Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk