Med lov skal land dyrkes

Doktorforsvar

Med lov skal land dyrkes – og det blev det også før vi i løbet af 1200-tallet fik Sjællandske Lov, Jyske Lov og de andre landskabslove, viser Annette Hoffs forskning.

Landskabslovenes kapitler om landbrug bygger på en langvarig mundtlig og sædvaneretlig tradition inden de med kirkens mellemkomst blev nedfældet som lovbøger i den udformning, som vi kender dem i dag.

I Skånske Lov (1202-16) står at "højmand ikke kan arve". Ordet betegner én, der er begravet i en høj, dvs. en hedning.

Men denne gamle sædvaneret giver ikke megen mening i 1200-tallet, når de yngste gravhøje (det er blandt andet de mest kendte; nemlig Jellingehøjene fra slutningen af 900-tallet) allerede da var mere end to århundreder gamle.

I Eriks Sjællandske Lov fra midt i 1200-tallet kan man stadig bevise sin uskyld med jernbyrd, altså ved at holde eller gå på gloende jern. Det var ganske vist det middel Poppo brugte til at overbevise Harald Blåtand om at han skulle lade sig døbe, men i 1216 forbød paven det. I stedet gik man over til at bruge vidner og nævninge.

Når de forældede regler alligevel optræder i lovene er det fordi man i middelalderen ikke slettede gamle retsregler, men blot tilføjede nye – og det har givet Annette Hoff et glimrende forskningsmateriale til finde frem til hvor gamle de enkelte regler i lovene faktisk er.

Ved at sammenligne lovtekster fra Nordeuropa og Skandinavien med de danske og holde lovteksterne op mod resultater fra arkæologiske udgravninger, har Annette Hoff kunnet tidsfæste de forskellige regler.

De meget udførlige love og regler om brug af skovene afslører en langvarig kamp over flere hundrede år om ejendomsretten til skovene.

I kampen blev hårdt sat mod hårdt: Det kunne koste livet af afbarke et levende træ i almindingeskoven, fordi det blev betragtet som tyveri.

Bønderne forsøgte at inddrage almindingeskoven i deres ejerlaug i vikingetiden, mens den fortsat stærkere kongemagt krævede at ’det som ikke tilhører nogen, tilhører kongen’. Et kamp, der endte med at kongens krav blev nedfældet i Jyske Lov.

Annette Hoff beskæftiger sig med perioden 900-1250. Det er her den fælles dyrkning af landsbyernes jorder begynder at udvikle sig samtidig med at det dyrkede areal bliver udvidet, viser disputatsen.

I vikingetiden var landbruget primært et individuelt forehavende, hvor man dyrkede sin egen indmark eller tofte og hvor der ikke var kollektive forpligtelser i forbindelse med hegn, jorddykning eller dyrehold. I starten af middelalderen kommer et primitivt vangebrug og dermed enkelte fælles forpligtelser. Først da trevangsbruget slår igennem med fælles græsning på den braklagte vang, begynder landsbyerne at gå sammen om flere og flere opgaver.

På kort over danske landsbyer fra før de blev udskiftet i 1700-/1800-tallet, kan man se at hver gård i byen havde en lille jordlod omkring gården, den såkaldte tofte, som var gårdens private jord. Man har hidtil troet, at bredden af toften bl.a. har været afgørende for hvor meget jord hver gård fik tildelt, hver gang landsbyen tog ny jord under plov, og hvor stor skat gården skulle svare.

Toften udgjorde i vikingetiden hovedparten af gårdenes jorder, og var derfor det naturlige grundlag for beskatning dengang, lyder derimod Hoffs nye tolkning. Dermed falder den ellers gængse opfattelse, at det var den (tilfældige) størrelse af gårdenes ’baghave’ i arilds tid, der afgjorde hvem der blev storbonde og hvem der endte med at spise af næste års såsæd.

Først sidenhen blev fællesjorden den største del af jorden.

Historikeren Annette Hoff har hele sit liv beskæftiget sig med landbrug, ikke mindst gennem sine ti år som museumsinspektør og –direktør på Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup, ligesom hun har deltaget i en række arkæologiske udgravninger.

Hun forsvarer sin doktorafhandling på Moesgård selv om disputatsen er indleveret til Historisk Institut i Universitetsparken. For seks år siden startede Annette Hoff for alvor på afhandlingen – og det var også på Moesgård.

–I 1991-92 fik jeg et års forskningsorlov af Statens Humanistiske Forskningsråd til min afhandling, og dem tilbragte jeg på Moesgård, og da afhandlingen jo rent fagligt både er arkæologisk og historisk, så jeg synes det var mest naturligt også at gøre arbejdet færdig herude, forklarer Annette Hoff.

Annette Hoff

Doktoranden er uddannet historiker fra Københavns Universitet, fhv. direktør for Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Fra 1. marts lektorvikar ved Kartografisk Dokumentationscenter, Odense Universitet. Bosat i Århus.

Forsvaret

Fredag 27. februar 1998 kl. 13.00 i Foredragssalen på Moesgård.

1. opponent: Professor, dr.jur. Inger Dübeck

2. opponent: Professor, dr. phil. Erik Ulsig

Afhandlingen

Annette Hoff: Lov og landskab. Landskabslovenes bidrag til forståelsen af landbrugs- og landskabsudviklingen i Danmark cirka 900-1250. 424 sider. ISBN 87-7288-717-6.

Udgivet 30. januar 1998. 298 kr. Aarhus Universitetsforlag (Tlf.: 8619 7033, fax 8619 8433).