Missing Links - Alive!

Således starter pressemeddelelsen til udstillingen Missing Links – alive! Fra abe til menneske?, som i øjeblikket kan ses på Moesgård Museum. Udstillingen vises i samarbejde med Aarhus Universitet i anledningen af universitetets 70-års jubilæum.

Udstillingen viderefører Darwins tese og giver sit bud på, hvordan mennesket har udviklet sig fra abe til menneske. Formålet er at gøre status over vores viden om menneskeartens oprindelse - hvor langt er forskningen nået, og hvor meget ved vi i dag?

Udstillingen formidler både gennem tale, tekst, billeder og mere sanse-konkrete aktiviteter. I starten kommer den besøgende direkte ind i et arkæologisk udgravningsfelt i Afrika, hvor to arkæologer (animerede robotter) fortæller om deres opdagelser.

Herefter føres den besøgende til et videnskabeligt laboratorium, hvor en anden forsker beretter om sin bearbejdning og registrering af fundene. Senere møder man fire store dioramaer, som viser fire væsentlige udviklingstrin i menneskeartens historie: Australopithecus (abemennesket) i regnskovsjunglen og Homo Erectus på savannen, Neandertaleren i istidslandskabet og Cro Magnon-mennesket fra de franske klippehuler. Dioramaerne dækker en periode på cirka fire millioner år af menneskets udvikling.

Moesgård tilbyder også en masse prøv-selv-aktiviteter for dem, som har lyst til at eksperimentere med interaktive medier. Sideløbende arrangerer Moesgård Museum i samarbejde med Aarhus Universitet et varieret udbud af foredrag og film, som handler om alt fra kunstneren Peter Greenaways fortolkning af mennesket og videnskabsmanden Charles Darwin til en humoristisk tegnefilm om verdenshistorien fra 'The Big Bang' til Jesu fødsel.

I følge lektor Søren Andersen (Nationalmuseet) er udstillingens force, at den har samlet viden og fund, som normalt er spredt over hele verden på ét sted. Blandt andet vises originalgenstande fra en 25.000 år gammel mammut-jægerplads i Tjekkiet og en række knogler og redskaber (størsteparten kopier), som er fundet i Afrika og Sydøstasien. Danmark er også repræsenteret med et 9000 år gammelt kvindeskelet fra Fyn. Skelettet, som er meget velbevaret, er det foreløbig ældste menneskefund i Danmark.

Den seneste forskning mener, at mennesket og aben har en fælles stamfader, som levede for mere end 20 millioner år siden. Senere har arten udviklet sig i to forskellige retninger, den ene gren fortsatte med at gå på knoerne, mens den anden begyndte at gå oprejst og bruge redskaber.

Man kan dernæst spørge sig selv om den oprette gang virkelig er det eneste, som fundamentalt adskiller mennesket fra aben, og her kommer arkæologien til kort. Søren Andersen mener, at det er umuligt at registrere, hvordan fx sindet, psyken og hjernen var skruet sammen på arter, som levede i fortiden.

–Derfor bliver forskellen mellem dyr og menneske reduceret til forskelle, som vi sporer i den materielle virkelighed som for eksempel knogler og ben, redskaber og figurer. Det betyder også, at de mere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske ikke bliver diskuteret direkte, siger Søren Andersen.