Kasernens blæksprutte

Under Kasernens hovedbygning - mellem depotrum og rengøringsmidler - samler Tom Persen alle Kasernens tekniske tråde og fordeler arbejdet mellem sig selv og to betjente. Oprindeligt er han uddannet byggetømrer, men som vagtmand skal han være noget af en blæksprutte, som både styrer budgetter, indstiller de elektroniske anlæg og sørger for, at de studerende kan få lov til at holde fester.

Tom Persen foretager dog ikke alle tekniske og håndværksmæssige funktioner selv. Derimod er han manden med det store overblik som leder og fordeler arbejdet. Han ansætter fx rengøringspersonale, bestiller skærmvægge og kontakter vvs-manden, hvis der opstår problemer, som betjentene ikke selv kan klare.

Umiddelbart forbinder man ordet 'betjent' eller 'vagtmester' med en person, som kontrollerer og overvåger. Men Persen går hverken i uniform eller med fløjte. Som han sidder dèr bag sit ryddelige skrivebord, ligner han en rigtig hyggeonkel med opknappet skjorte og dybe smilerynker. Kontoret er lyst og luftigt, ringbindene står på lige rækker, og det eneste som giver rummet en lille spidsfindig skævhed, er et stort, sort-hvidt billede af en langhåret hippie-kvinde med bare bryster.

Tom Persen har arbejdet på universitetet i en menneskealder. Han startede som betjent i Hovedbygningen tilbage i 1968, siden blev han vagtmester ved Studenterhuset og Samfundsfag for til sidst at søge over på Kasernen. Således har Tom Persen fulgt universitetets brogede historie indefra, og han mærker da også en klar udvikling fra 'de glade tressere' og frem til i dag.

–Dengang var de studerende mere uregerlige og gjorde hvad der passede dem. De havde langt mindre respekt for det, vi sagde – de malede Vietnam-stjerner og politiske slogans på universitetets vægge, som de havde lyst til, ja, administrationsbygningen blev jo også engang besat. I dag lytter de studerende mere efter, og det gør vores arbejde noget nemmere.

Alligevel synes Tom Person, at han altid har haft et godt forhold til de studerende, og betegner 'de unge mennesker' som 'søde og rare'. Siden han flyttede fra Samfundsfag over til De Æstetiske Fag har han desuden fået et tættere forhold til de studerende.

–Her er lidt mere intimt. Tidligere passede jeg et område på 80.000 m2, nu er pladsen ti gange mindre, og det i sig selv gør, at man er tættere på alle ens brugere og at man får et mere intenst og et mere personligt forhold til alle.

Som vagtmester skaber man rammerne for et velfungerende studiemiljø, og fordi man hver dag har med mange forskellige brugere at gøre, er det vigtigt at være fleksibel.

–Det er alfa og omega at være kompromissøgende. Selvfølgelig skal man ikke lade tingene smuldre, men man kan ikke på nogen måde stå stejlt på sine ideer. Det er jo trods alt en service, vi yder for brugerne.

Hverdagen som vagtmester er travl, og specielt i Kasernens opstartsfase er der meget at lave. Som administrator og mellemmand skal Tom Persen tit tage ansvaret for, hvor godt eller dårligt andre udfører deres arbejde. Klager folk fx over beskidte gange, står han ansvarlig, selv om han ikke selv går med kosten og fejebakken, og det kan ind imellem være lidt surt.

Ellers klager Persen ikke over sit job og har svært ved at komme i tanke om negative sider af sit arbejde.

Om Tom Persen kunne tænke sig at blive gammel i sit nuværende job?

–Ja, det kunne jeg godt forestille sig. Jeg er 52 år nu og fylder 53 år til sommer. Jeg har ikke tænkt mig at skifte mere. Nu er jeg flyttet til De Æstetiske Fag her i august for at prøve noget nyt med nye udfordringer. Nogle mennesker kan godt gå i det samme i mange år, og så gør de bare det. Men der må godt ske noget en gang imellem, sådan har jeg det i hvert fald selv personligt.